Det har været en dejlig kort dag, 19 km. Vi gik kl. 08.15 og var fremme her kl. 13.00. På vejen har vi haft 2 kaffepauser, bl.a. fordi vi ikke havde fået morgenmad.
Vi er nu kommet til Azambuja og bor på Ouro Hotel, et ældre landevejshotel. Til en pris af 35€ inkl morgenmad er det OK. Der er rent og pænt. Vi har fået en sandwich og lidt øl, da vi kom. Vi venter med mere mad til aften, er vi enige om.
Ruten hertil er blevet lagt sådan, at man i videst muligt omfang går i pæn afstand fra de større landeveje, uden al billarmen. Og det er jo dejligt. Det betyder til gengæld, at man går lidt længere, modsat hvis man havde fulgt hovedvejen. En stor del går langs togbanen, så man bliver kun lidt generet. Mærkeligt nok skal man nærmest forcere nogle hegn for at gå på den afmærkede rute. Det var dog ikke svært. Ruten i dag igen meget godt afmærket.
Vejrudsigten så ikke for godt ud, men vi slap helskindet igennem, også forbi vist noget der lignede et par atomreaktorskorstene? Regnen kom lige som vi kom til hotellet. Bedre timing kan man jo ikke ønske sig.
Ole har et par bukser med og et par shorts. Begge dele i tungvandsudgaven, forstået på den måde, at de er flere dage om at tørre, med mindre de får hjælp. Pga. gårsdagens mudrede oplevelse var han nødsaget til at vaske dem, og derfor var de naturligvis ikke tørre, så de måtte på rygsækken under dagens vandring. Lige lidt hjalp det, for solen var i den forkerte retning. Håber for ham, at de når at tørre inden aftensmaden, ellers bliver det et kønt og koldt syn?
Nå, manden fylder jo 60 i år, så hvis nogen mangler gaveideer til Ole’s fødselsdag, så er sagen klar, efter min mening. Hurtigtørrende zip-off bukser, gerne Fjallraven, hurtigtørrende trøjer, gerne merinould og måske en letvægtsrygsæk. Jeg er jo en udstyrsnørd, måske lidt for meget, men det hurtigtørrende moderne udstyr er jo guds gave til vandrende folk, der skal vaske tøj hver dag, så snart man kommer frem. Og varmeapparater eksisterer jo ikke de fleste steder, slet ikke sydpå.
Ruten gav os rigeligt lejlighed til at drøfte alverdens ting. Vi mangler ikke emner, skal jeg hilse og sige. Vi har i dag drøftet Kvanefjeldsprojektet, andre projekter, mineralindustrien generelt, alle dele – Oles store vidensområde og så har vi naturligvis snakket om emner, som kun forbliver mellem ham og jeg. Her ved vores ankomst idag til den velfortjente øl kom vi af uransagelige årsager ind på, at vi mennesker også skal passe på med ikke at gøre alt gråt, vi skal helst ligne hinanden, mænd som kvinder osv. Og så pludselig kom Ole ind på, hvordan man kan adskille lunkent vand???
Den historie må I have til gode, men det handler om de hurtigere og langsommere molekyler og et filter.
Hokus, pokus, vi skifter emner og alligevel ikke, uden det mindste besvær. Se, det er det, det handler om! Fortsat god dag?
PS: Vi er lige kommet hjem, kl. 21.30, fra en regnvejrsfuld vandring i Azambuja og dejlig middag på en af de helt lokale steder.
Vi startede med at finde et farmacia, hvor jeg kunne købe noget anti friktionscreme. Det havde Ole købt i onsdags og jeg testede det i dag. Så selvfølgelig skulle jeg også have sådan noget, så jeg har lidt mere at bære på?
Vi vandrede bagefter hele byen igennem for at finde et sted at spise. Byen går langs med hovedvejen, så den er lang. Nå, vi vender om og bliver enige om i det mindste at gå ind på den cafe, som vi havde passeret fra den anden side af gaden, for at få en øl og lidt snacks, inden aftensmaden. Vi er allerede godt på vej til at tilegne os kulturen, kan du nok forstå?
Da jeg bestiller øllen får jeg spurgt ind til mad, ved blanding af engelsk, spansk og alt muligt andet. Den søde tjenerinde får straks tilkaldt kromutter, der fortæller, hvilke retter, vi kan få – også via en blandet landhandel af sprog. Vi er solgt. Her spiser vi, når vi har drukket vores øl og spist vores nødder.
Da vi rejser os op og giver anledning til at ville flytte ind til spiseafdelingen, kommer der gang i sagerne. Vi er de første. Kromutter siger med sit største smil, at vi kan vælge hvilken som helst bord.
Nå, for at gøre en lang historie kort – jeg skal også sove. Vi blev behandlet fyrsteligt af de 3 kvinder, der var ansvarlig for stedet. Vi, os 2 halvgamle mænd, blev helt solgt til disse husmoderlige kvinder. På vej hjem drøftede vi, om der måske kunne ligge nogle ægteskabstilbud i deres megen omsorg for os.
Vi får det aldrig opklaret, ak, ja, for i morgen tidlig skal vi afsted, gerne kl. 07.30.
Og så som vi også helt uforvarende på hjemvejen til at snakke om hvilke typer, der i vores liv har påvirket nogle centre i vores hjerner, men det forbliver en hemmelighed.
Der venter næsten 34 km i morgen, de sidste 16 uden nogen steder at købe kaffe eller vand. Vi skal gerne have lidt ekstra tid, derfor lidt tidlig afgang. Man ved jo aldrig, hvordan forholdene er på ruten, nu hvor det regner så meget, selv om vejrudsigten ser rimelig ud.
Sov godt.
