Tag: Italien

Klokken er nu 07.15 og vi skal snart ned og pakke trækvognen helt færdig. Vi skal være ved rådhuset kl. 08.30 og have et stempel og bagefter ned til kirken for at få det samme.

Der er 24,7 km i dag. Nervøsiteten har indfundet, men sådan er det altid før start. Ughetta var det i går aftes og det er forståeligt. 6 måneder væk fra eget hjem, køkken og ikke mindst toilet. Sådan skal det være. Så snart vi er i gang, så dukker glæden hurtigt op ved vandringen. Alle dagligdagens små problemer forsvinder. Vi skal bare klare nuet, vandre, spise, passe på ikke at blive kørt ned og sove.

Det blæser lidt, kan jeg se på de små italienske flag, der hænger over gaden. Håber ikke, vi får for meget modvind. Nogle vejrudsigter forudsiger regn, men det ser pænt ud derude. Ellers ligger det klar udvendig på rygsækken.

Det bliver dejligt at komme afsted. Det bliver godt nok spændende, når vi skal op over Col de Madeleine.

Skriver videre, bår vi er fremme i dag og der ellers erinternetforbindelse.

.............

24. April 2016 er en af de dage, der vil blive gemt i huskeren.

Der var utrolig meget virak ved afgang. Der skulle være marked igen i byen, så der var allerede en del mennesker på gaden, da vi skulle mødes med borgmesteren, der i øvrigt er god til engelsk, hvor vi skulle have vores stempler. Alle venner og veninder var der. Marco, der havde lavet trækassen til trækvognen var der og fulgte os til sin køkkenforretning, som ligger på den vej, vi skulle ud af. Efter borgmester, hvor der blev taget billeder, så hen til kirken, hvor præsten bad en bøn for os udenfor på pladsen, sammen med Ughettas veninder og andre fra menigheden, og velsignede os bagefter. Det var meget bevægende og afskeden var også lidt tung for min værtsfamilie, der jo ikke skulle deres venner i 6 måneder. Der blev fældet lidt tårer. Stempel fik vi også fra kirken, så nu har vi 2.

Vi mødte flere på vejen, der tog billeder og der blev snakket en del, så det tog sin tid. Den var først kl. 09.30, vi rigtig kom afsted fra Dalmasso Cucini, men der fulgtes vi også med en ven og lidt senere stoppeðe en bil og ville snakke med os.  Det føltes befriende for os alle, da vi endelig blev alene og vi kunne koncentrere os om det at komme i vandringsmode igen. Der var også en helt anden energi, kunne vi mærke, og ikke mindst frisk luft.

Natale købte brød og pålæg i den sidste forretning, inden vi smuttede fra hovedvejen.

Vi vandrede på en gammel militærvej, dog ikke fra romerrigets tid. Det var dejligt uden al den trafik og der var var fantastisk smukt. Den tur burde alle vandre. Man går i dalen op mod Colle della Madalena, omgivet af bjerge på begge sider, solen bagende og de flotteste skyer. Hvad mere kan man forlange?

....mere senere, nu skal vi lige på bar og se, hvad vi kan få. Jeg er noget kvæstet, kan jeg mærke.

..................

Vi har lige været på den lokale bar og fået den dejligste varme sandwich, en stor øl til deling til Natale og mig, en vand til Ughetta og så alligevel et glas virkelig, virkelig godt glas Barbera, serveret i et rigtigt vinglas. Bagefter en espresso. Så til den hjemmelavede is, altså rigtigt hjemmelavet. Uuhm, uuhm! De lokale kom efterhånden ind og de ældre skulle spille kort, andre have is eller espresso. Der var een, der fik kaffe med 2 forskellige is slags i. Det må jeg prøve i morgen det næste sted, forhåbentlig Argentera, sidste overnatning inden Frankrig. Sidste chance for hjemmelavet italiensk is, altså i Italien. De kan bare det der. Natale og Ughetta fik snakket med et par stykker, også ejerne af baren. Ughettas hjemmeside fik de også adressen på:

www.viraccontocamminando.wordpress.com
Fruen i baren var meget smuk og charmerende, synes jeg. Man må vel have lov at kigge😉 Jeg fik endda rabat på regningen.

Nå, til det seriøse. På et tidspunkt holdt vi frokost ved vejsiden. Fik de lækreste sandwich med skinke og tomat, som Natale lavede. Og rent vand fra en kilde lige ved siden af. Der er mange kilder her på egnen og vandet kan bare drikkes.

Og så var der den obligatoriske siesta på græsset, i strålende solskin. Vi fik lige en skraber på en halv time. Så ellers videre. På en tidspunkt måtte vi over floden, hvis vi skulle have en kop kaffe. Og det gjorde vi så. Plus en croissant og chokolade. Vi trængte til lidt kulhydrater.

Vi valgte at gå på hovedvejen, da vi ville spare 1,7 km. Lidt tæt på bilerne kunne det være engang imellem, men vi passer på. Vi kom endeligt frem ca. 17.25, hvor vi mødte manden, der skulle anvise os vores soveplads. Det er via kommunen, som Natale har sørget for. Det er en gammel kirke, vi skal sove i. Fungerer som teater i dag. Stadig smukt dekoreret i loftet. Vi er godt beskyttede her. Flot toilet og vask, dog ingen bad, men det har vi klaret med etagevask.

Vi har fået vasket tøj. Der er heldigvis opvamning, varm luft, så vi er sikre på at tøjet tørrer. Natale har fået Body-sds, liggende på et stort bord ovenpå sit liggeunderlag. Hvor heldig kan han være. Jeg kan godt mærke, at han kunne bruge noget mere, og i øvrigt mente han, at jeg burde tage med hele vejen til Santiago og hjem igen. Altså for at fungere som personlig massør😂 For så får jeg også lært lidt italiensk, siger han, hvilket han har ret i. Jeg har fundet ud at, at en del danske ord faktisk er italienske, sjovt.

I morgen bliver på 30 km, når vi følger bilvejen og det gør vi for at spare vej. Det er et stykke op ad Colle della Madalena. Det bliver sku' hårdt. Nu må vi se, hvor langt vi når. Ughetta og jeg har i hvert fald rigtig ondt i ryg og lænd.

Billeder kommer senere. Har taget nogle fantastiske billeder i dag, synes selv.

Ikke mere for i dag. Nu må vi i seng, her allerede kl. 21.30. Vi er finito. Godnat💤💤💤

Det har helt igennem været en meget usædvanlig dag, på den rigtigt gode måde. Mange oplevelser, som man ofte kun får, når man lader andre mennesker fylde noget af ens liv ud.

Jeg starter med begivenhederne i baglæns rækkefølge.

Vi har sent til aften hentet den lille trækvogn, som familien har fået lavet en trækasse til. På kassen er begivenheden, startdato og deres navne trykt på , og der er lavet en anordning til et italiensk flag.

Kassen er malet i rød, så man ikke kan undgå at se den fra afstand. Det er Marco Dalmasso fra det lokale køkkenfirma Dalmasso, der har lavet trækassen til trækvognen. Det er fantastisk, hvordan man her i byen hjælper hinanden med den slags "mærkelige" ting, som helt givet mere er vennetjenester end overskudsforretninger.

Denne her var helt gratis, har Natale fortalt mig, andre med stor rabat. Afhentningen var også næsten kl. 21.00, så det er ikke den slags petitesser, man går op i. Man er entusiastisk med i projektet.

www.dalmassocucine.it

Vi fik testet selen til trækvognen på hjemvejen, se senere. Er enig om, at der skal noget bagpå til at holde sammen på de 2 stropper, så de ikke glider udad.

Jeg har efterhånden på fornemmelsen af, at hele byen kender til projektet. Både Ughetta og Natale er blevet interviewet til 2 forskellige lokale aviser. På søndag, når vi skal afsted, så skal vi til Rådhuset og have et stempel derfra og der skal tages billede sammen med borgmesteren.

Bagefter skal vi ned til kirken tæt på og have endnu et stempel. Det var vi henne og aftale i dag med præsten, kl. 09.00 bliver det - sharp. I øvrigt er der 9 kirker alene i denne ikke store by, talte Natale, mens vi fik en aperitif ved 19.30-tiden på den lokale bar, nærmere stamstedet for Natale, med det offentielle navn "Centralbar".

Vores pilgrimspas, som vi skal have et stempel i hver dag, hentede vi 22 km væk, i Morra, ved foden af bjergene. Det var hos en meget berejst pilgrim, Mario Collino, som af Caminovenneforeningen i Assissi havde fået tilladelse til at udstede pas.

Han har vandret alle 3 officielle pilgrimsruter - til Santiago, til Rom og til Jerusalem. En meget venlig mand, som i den grad hvilede i sig selv. Man kan se det med det samme, når man møder sådanne mennesker. Imødekommende, venlige, rummelige. Det lyser ud af dem. Han havde et kontor/værelse, som var udsmykket med alverðens ting fra hans Caminoer.

Han og hans kone boede i et forholdsvis stort hus, lidt uden for en mindre by. Specielt indrettet, også udenfor, men på den varme måde. Man kunne mærke freden og roen. De havde 7 katte. Det gjorde måske også, at min indstilling blev endnu mere positiv. Jeg kan godt lide katte, idag, men ikke for 20 år siden. Det handler om tillid, kort og godt.

Natale fortalte bagefter, at familien passer en person med DOW's syndrom og det var åbenbart ham, vi hilste på, da vi kom. Jeg bemærkede ikke noget synderligt ved ham. Og det var først bagefter, da jeg fik det at vide, at jeg synes, at jeg havde registreret noget anderledes.

I det hele taget tyder det på en familie med stort menneskeligt og personligt overskud. Om det er troen alene, der gør det, skal jeg være usagt. Oprigtigt virker det i hvert fald.
Denne rare mand gav os 3 rosenkranse med fra Jerusalem. Rigtig pænt af ham. Nu er der endnu en til samlingen af lykketing til min rygsæk.

Foranlediget af vores oplevelse med Mario Collino snakkede vi på hjemvejen i bilen om Erwin, vores fælles gamle ven fra Caminoen i 2013. Erwin kommer fra Østrig og havde gået hele vejen hjemmefra til Santiago og videre til Finisterra.

Erwin og jeg vandrede en 5-6 dage sammen og jeg fandt ud af, at han havde en meget stærk tro. Vi gik meget i kirker, mens vi vandrede og selv på tilbagevejen hjem fra Finisterra gik vi i domkirken igen i Santiago.

Så vi fik snakket om det at tro, i det hele taget, og det var Erwins klare overbevisning, at ethvert menneske har brug for noget at tro på, noget at hægte sit liv op på, så man ikke bare sejler rundt, uden retning. Det behøver ikke være religion, sagde han. Natale og jeg var meget enige om, at Erwin måtte have ret.

Vi var også forbi skomageren, Roberto, som har lavet selen til trækvognen. Den skulle testes af. De blev enige om, at der skulle noget foran, der holder på de 2 stroppe, ligesom på en rygsæk. Intet overlades til tilfældighederne her i Italien, detaljen tager sin tid. Tålmodighed er en dyd hernede. Så kan vi lære det😀

Vi hentede også vand i dag. Der er 2 steder i byen, hvor man kan købe drikkevand i flasker, altså selv fylde dem op. Man kan sågar få brusevand. 0,02 € for 1 liter almindelig vand og det dobbelte 0,04 € for vand med brus.

Man kan ikke drikke avndet fra hanen, børste tænder man selvfølgelig godt. Man betaler vandet med et kort, som mankan tanke op samme sted. Denne ordning er i hvert fald noget, som er i Cuneo provinsen, siger Natale. Måske i hele Piemonte.

Der var markedsdag i dag. Synes nok, at der var rimelig megen aktivitet tidligt om morgenen nede på Via G. Garibaldi, hvor vi bor. Mit soveværelse vender mod gaden, så jeg blev vækket tidligt, men faldt dog lidt i søvn igen, men måske 8 skulle vi spise morgenmad sammen og den er enkel her, hvilket passer mig fint. Kaffe og ristet brød med marmelade.

Vi havde som sagt mange ting, vi skulle nå, så hele dagen var afsat. Så vi skal op tidligt hver dag og i gang, også i morgen.

Sikken et liv, der er på markedet. Man mærker energien. Jeg holder meget af den form for handel med markeder, det vidner om entusiame, det er en livsstil - man kommer hinanden ved. Natale kender i hvert fald alle sammen. Hos ostemanden fik jeg smagsprøver, så jeg nærmest var mæt inden frokost. Vi fik købt forskellige skinker/pølser, grillet kylling, kartofler, grønsager.

Hvor ville jeg ønske, at vi også havde den slag markeder med personlig betjening. De vender i det små tilbage i nogle supermarkederne, men det bliver aldrig det samme. Danskere elsker store centre, hvor de kan få det hele, men i guder, hvor er det upersonligt. Og kedeligt.

Og så havde jeg ytret ønske om at købe nogle nye vandrebukser. Natale kørte mig til en butik 10-12 km herfra, hvor de solgte fritidsudstyr. Den var godt nok stor og billig.

Jeg fandt et par lette zip-off bukser, der tørrer hurtigt, i grå farve til 49,99 €. Man kunne få nogle billigere, mææn... Længden passede - det var helt utroligt. Jeg må ned en anden god gang og handle ind. Sikker på at jeg sparer mindst halvdelen, også når jeg ikke skal betale for oplægning af bukser.

Det har været en meget begivenhedsrig dag. Jeg er godt fyldt op med indtryk og min holdning til italienere er ikke blevet ringere af dagen, tværtimod. Sikke mange håndtryk, jeg har fået🙏

Stod tidligt op i morges, som du kunne læse i forrige indlæg. Den var vel 04.45. Havde sovet som en sten. Afgang fra Københavns Lufthavn var kl. 08.20.

I bad og så en gang kaffebrygning, så jeg kunne vågne rigtigt. Så var det tid til at pakke rygsækken helt færdig med toilettaske og de sidste tng, såsom oplader til iPhone og iPad - heldigvis den samme type denne gang.

Så var der lige et hangover med hjemmesiden. Der skulle lige en ny kategori og noget nyt på menuen. Var simpelthen for drænet i går aftes, efter dagens grundtræning og nye US øvelser. Som jeg sagde, at Bengt må have haft en dårlig dag, da han lavede US øvelse 4. Den er ikke for normale mennesker. Hård som bare f......

Så jeg kom afsted lidt senere end beregnet. Måtte derfor med bussen, i stedet for at gå, til Christianshavns Metro og videre til lufthavnen. Det er jo så let med metro. Man bliver kørt lige til stedet.

Tjekkede ind via systemet, fik boardingkort og baggageslip. Baggagedrop og det var hurtigt overstået. Fik en Politiken og vand og så var det tid til et stykke brød og kaffe. Billigt er det ikke, så det bliver dejligt at komme til Italien. Bagefter en gave til Ughetta, en gavepakke med 2 forskellige udgaver af "Love"lakrids by Johan Bulow. Kender den ene udgave, den med hindbær. Den nye med solbær var endnu bedre, synes jeg. Der er mere syre i den, som jeg husker det og det passer til mine smagsløg.

Flyet afgik til tiden, helt fyldt op. Sad forrest til venstre i flyet. Der er jo internet på Norwegianfly, så man keder sig ikke, hvis det er det man vil. Flyvetiden er heller ikke lang til Nice, lidt over 2 timer. Stille og roligt med fantastisk vejr, da vi nærmede os Alperne. Landing før tid, men sådan er det jo. Flyselskaberne lægger jo tid til, så de ikke får utilfredse kunder og man kan fremvise gode statistikker. En smule realisme er der vel også over det. Så fred være med det.

Kom til Nice i dejligt vejr. Først havde jeg planlagt at vandre til stationen, men besluttede alligevel at tage en bus, da jeg blev lidt usikker på, om der nu var fodgængerstier hele vejen. 6 €, det var alligevel meget, for 15 minutters buskørsel. Der er vel lidt over 6 km. Men så var det også uden stop - forstås😜 Togbilletten til Borgo San Dalmazzo fra Nice koster mig 20 €, for samlet set 4,5 times transport. Jeg kan ikke rigtigt få det til at passe i mit hovede.

Fik en kop kaffe og en sukkerbetrukket snegl med rosiner og så var det ellers med at få tiden til at gå i ventesalen, ca. 2,5 time. Læst lidt i politiken, skrevet lidt på mail og FB, men kunne se, at strømforbruget accelerede, så jeg fik slukket for alt, der kunne spares på. Jeg har jo skiftet teleselskab til 3, så jeg kan være på nettet i mange lande uden at betale ekstra. Det øger jo lysten til være på nettet, men adgang til strøm må man lige tænke . Inden afgang hen og købe en sandwich og en vand.

Afgang til tiden i en pænt italiensk tog, vinduesplads, bestilt via nettet. Fantastisk flot togtur til Savona, hvor jeg skulle skifte tog. Man kører meget tæt på vandet, igennem Monte Carlo, der selvfølgelig har en togstationen, hvor loftet er beklædt med træ. Flot må jeg sige. Det giver mere varme end kold betonloft.
Kan kun anbefale at tage denne togtur. Måske burde man også bare lade bilen være, når man tager på ferie og i stedet tage offentlige transportmidler. Man nyder altså turen på en anden måde. I bil bliver man automatisk hevet med i den kollektive stressmode, der giver sig udslag i, om bare at komme i mål. Processen bliver mindre interessant og i virkeligheden er det jo det, rejse og ferie handler om - at komme i procestilstand. At vandre en Camino eller bare at vandre handler om det samme. Ned i tempo, ned i kroppen, tilbage med hjernenaktivitet, der er flere meter foran een. Kort sagt - at være i nuet.

Stille og rolig togtur, bortset fra, at der altid er nogen, som absolut skal tale længe i telefonen. Dem om det. Den slags ting er jeg heldigvis blevet meget bedre til at lade passere. Jo mere, man lader gå ufiltreret igennem sanseapparatet, jo lettere bliver det, og til sidst noget man blot registrerer/konstaterer og that's it. Man bestemmer selv, hvordan man vil reagere på udefra kommende hændelser. Indrømmet, det tager tid, men det lan læres.

Pause i Savona på ca. 1 time. Røvsyg togstation, men pizza og en lille flaske rødvin kunne jeg da få. Dagens første alkoholiko. Jeg blev sku' lidt svimmel af den smule. Blev helt bekymret😂 Afsted til spor 5 og toget til Fossano - næsten tiden, kun et par minutter forsinket. Dette regionaltog var godt nok gammel, men det kunne dog køre. Til gengæld var passagerer vildt underholdende. De snakker jo, de italienere og de er gode til det. Det ligger simpelthen i deres opdragelse og sikkert også i deres DNA. Jeg kan godt lide det.

Det er som at komme hjem, når jeg er i Italien. Sad i toget fuldstændig afslappet, uden i stand til at kommunikere med dem på deres eget sprog, men jeg føler mig hjemme. Ville ikke have den samme følelse, hvis jeg sad i et tog i Danmark. Der er der ingen, der sidder og snakker sammen, med mindre de er familie eller kolleger. Alle glor på elektronik og man vil helst ikke se på andre mennesker.

Nå, som sædvanlig kører jeg ud af en tangent, nu, hvor jeg er ved at være kørt varm i skriveriet. Et ord falder mig ind - "kontrol". Folk nordfra er kontrolfreaks. De vil have styr på alt. Hvorfor? Er vi bange for at være dem, vi er og derfor gerne vil køre meget af vores liv på facade eller? Ved det ikke. Her synes kontrollen at været sluppet lidt mere. Statsdannelsen i Italien har jo også i egen historie, så man er måske lidt mere sin egen herre - the italian way😊

Ankomst Fossano til tiden. Næste tog til Borgo San Dalmazzo efter 45 minutter. Vente uden for stationen på et slags torv. Dejlig lunt vejr. Fik snakket med Natale, som jeg i øvrigt havde været på sms nogle gange, siden jeg kom til Nice. Han ville komme til Fossano lidt senere end min togafgang, så jeg valgte at tage mit eget tog og ville så vente på ham i Borgo. Toget var virkelig flot og nyt. Det ser ud som om, at det er lavet af det samme firma, der har lavet Metrotogene i København. Dørknapperne ligner hinanden.

Ankomst til tiden. Natale ringer, da jeg har stået ved stationen i 5 minutter. Han bliver forsinket, så jeg skal gå hjem til dem, hvor Ughetta. Kan genkende vejene fra sidst, så det er ikke svært at finde adressen. Natales lokale bar er heller ikke til at overse. Der har jeg jo været flere gange til en kop god kaffe.

Jeg får ringet på dørklokken og bliver lukket ind og får en dejlig varm velkomst af Ughetta. Selv om hun ikke kan noget engelsk, så får vi alligevel gjort nogle ting forståelige for hinanden. Jeg får nettet mig og skiftet trøje, får vand og hjælper med at åbne en flaske vin, selv om der ikke drikkes meget i huset. Ughetta rører det stort set ikke. Jeg får adgang til internettet på min iPad og iPhone. Vi får set på hendes nye hjemmeside, hvor nu skal skrive om deres kommende Camino.

Den hedder:

https://viraccontocamminando.wordpress.com

Selv om den er på italiensk, så kan den jo oversættes via Google Translate. Ughetta skrev en bog, som hun selv fik trykt, fra deres første Camino, som hun også har lagt ind på siden.

Pga. vores kommunikationsproblemer, og en misforståelse fra min side, så ville jeg tage ned og modtage Natale ved togstationen, og det gjorde jeg så. Synes nok, at Ughetta så lidt uforståelig ud, for det viste sig, at han ikke kom med tog, fordi hans tog var stoppet i Cuneo og han kom hjem med bil, kørt af en ven. Den kommunikation, den kommunikation. Må altså se at få lært italiensk.

Natale kommer efter 10 minutter, kl. 21.15, stor gensynsglæde. Så går vi ellers i gang med at spise. Får store stykker af Reggiano - ja, til forret. Det smagger bare lækkert. Stegt paneret svinekød og sølvbede, tror jeg, der var blancherede eller noget i den dur. Brød til. Smagte godt gjorde det. Lidt frugt bagefter. Og så fik vi ellers nogle sicilianske kager. Ved helt hvad de hedder, men store var de (se billede), så jeg blev helt proppet.

Dejlig snak under middagen. Snakket bliver der. Vi har også rigeligt med ting, vi skal nå. Vi skal have vores pilgrimspas, seletøjet til traileren skal prøves af, jeg skal have nye bukser, teltet skal testes af, ruten skal gås igennem osv.

Efter aftensmaden, ned til den obligatoriske kop kaffe i den lokale bar og så er det hjem igen. Det har været en lang, lang rejsedag. Jeg trænger til at sove.