Tag: Frankrig

Det blev en lang køretur fra Mormoiron i går. Der er 1.578 km til Puttgarden derfra.

Vi kørte lidt i halvni, efter morgenmad og klargøring af lejligheden. Stod op kl. 06.00. Fik lavet os nogle lækre baguettestykker med æg, tomat og salat, pate, salat og rød peber og så et stykke med ost. Pakkede dem i film og så ned i køleboksen. Køleboksen er een af de bedre investeringer i T. Hansen, jeg lavede inden turen sydpå. Man tager den bare med ind og slutter til elsystemet, hvis man skal overnatte. Den larmer en smule, men maden holder. Derfor kunne vi have friske ting med hjem denne gang. Varmt vand med til pulverkaffen undervejs skulle også lige koges.

Kørte den sædvanlige tur lang med bjergene op til Bollène, når man er på vej hjem. Det er en tradition, som svigerforældrene har haft i mange år. Ligesom for at sige pænt tak og farvel til området. Og det er jo også smukt at køre i. Bjerge, vinmarker så langt øjet rækker, man kommer en en hel del mindre byer, bl.a. St. Pierre de Vassols, Caromb, Aubignan, Vasqueyras og altid sikker på at møde motionscyklister uanset tidspunktet om morgenen. Vinbønder, der allerede er gået i gang med dagens høst.

Og så skal der selvfølgelig købes croissanter i St. Cecile. Same procedure as last year. På motorvejen i Bollène og så får bilen lidt fart på. Der er jo lang vej hjem.

Turen gik stort set smertefrit, bortset fra den kraftige regn næste helt fra Hannover og til Puttgarden, sidst på aftenen og i mørke. Det er aldrig sjovt og vi var nødt til at sætte farten ned, af hensyn til faren for aqua-planning. VI kom med færgen lidt over halvto natten til i dag, søndag og var i havn omkring halvtretiden. Kørte Tage hjem og så videre til København og var der ca. et kvarter over 5. Kom op med tingene, et bad og så ellers på hovedet i seng. Fik selvfølgelig vækket Lisbeth, da jeg ikke kunne min nøgle. Den lå i min rygsæk, viste det sig.

Dagen er gået med at forberede indholdet til rygsæk, mere korrekt en finjustering og lave liste på det, jeg skal nå i morgen. Der er røget nogle ting, fordi der skal spares vægt. Mangler at købe et ekstra sokkesæt. Hellere det, end så meget andet, så jeg evt. kan skifte på en dagsmarch og stadig have et rent par ved ankomst. Burde blive rejseklar i morgen. Lisbeth har lånt mig sin mini iPad, så jeg formindske vægten - hellere den end min egen iPad.

Har også frivilligt stillet mig til rådighed i dag, så Lisbeth kunne øve sig på Body-SDS-terapeutuddannelse, også selv om jeg skal til Karslunde i morgen og have den sidste tur af Lotte inden Caminoen. Det går rigtig godt fremad for Lisbeth. I morgen aften og tirsdag får jeg også lige en tur mere.

Nåede også i dag at få snakket med søster via telefon fra Qaqortoq, der var glad for at have fået et ny lejlighed, med god udsigt. Det var dejligt for dem. Også en snak med fætter, Bent Ole, via Skype, med familien i baggrunden. Vejret så rigtig godt ud i Qaqortoq, med høj sol og 8 grader, i modsætning til København, med regn hele dagen.

Nu strammer det til, kan jeg mærke. Mærkeligt at skulle afsted alene med en rygsæk og i så mange dage. Stadig lidt uvirkeligt, men sådan har alle det vist, før den første tur.

Tidligt oppe, så vi kan få en parkeringsplads i Carpentras, til markedet. Fik det sædvanlige at spise, den ene side af et stykke baguette med honning og den anden, som altid er overdelen, med lidt smør og abrikosmarmelade. Man har jo sine særheder, hvad det angår, har jeg lagt mærke til, både mig selv og andre. Gad vide, hvordan de opstår.

Ved selvfølgelig godt, at det startede i barndommen, men hvorfor det lige blev overdelen, jeg bedst kan lide, må forblive i det uvisse. Derfor kommer jeg det, jeg bedst kan lide, på overdelen. Måske fordi skorpen er mere knasende, who knows?

De kloge siger, at man skal sætte mad sammen, så der også er noget knasende, også i en salat. Det skulle udløse en større spiseoplevelse. Vi mennesker er underlige. Måske er det derfor. En gang nødder eller et sprødt æble eller for den sags skyld, croutoner, i en salat, gør underværker.

Fik købt 2 duge på markedet. Fruen mente, at vi godt kunne trænge til en ny, men mois, selvfølgelig 2. Synes ellers, at vi har mange, men det er rigtig nok, at nogle af dem er ved at være godt brugt.

Vores duge er nok alle fra Provence. Om ikke andet, kan man en kold vinterdag drømme sig til varmen og huske oplevelser derfra. Fik også købt nogle poser med lavendel til mine døtre plus de mandler, jeg skulle have med hjem.

Vi kørte videre til Beaumes-de-Venise, hvor jeg skulle købe oliven fra Nyons i glas og en flaske olivenolie. Mere var ordren ikke på, hjemmefra. Vi har stadig noget olie endnu, fra tidligere indkøb og fra svigerfar, og det skyldes kun, at fruen er påpasselig med forbruget, fordi hun ikke kan lide, at maden søber i olie.

Var det mig alene, havde olien nok fået ben at gå på. Her på en uge har vi brugt mere end halvdelen af en liter og vi har tabt os, tror vi nok, selv om vi spiser meget. Livremmen skal i hvert fald spændes en tand ind. Vi har ikke spist kager og vi har ikke fået usunde mellemmåltider. Fik købt et par ting mere. Det må jeg nok høre for senere, på den gode måde. Synes ellers det er søde ting, der burde blødgøre ethvert kvindehjerte :-). Men der har jeg sikkert også misforstået noget.

Nå, jeg skal ud at gå. Fik en meget, meget kedelig besked sent i går aftes, som jeg desværre ikke kan gå mere ind i. Jeg har brug for at tænke over, hvorfor. Det kan være, at gåturen kan hjælpe lidt på vejen til at forstå. Og så skal jeg høre Rachmaninoff. Den symfoni ryster op i tingene og samler det bagefter sammen til noget smukt og roligt. Den har i øvrigt været en del af en ekstraordinær oplevelse for et halvt år siden. En oplevelse, jeg stadig undrer mig over, men som mange andre end mig også har prøvet, har jeg læst. Oplevelsen er også en grund til at gå Camino, for at søge på vejen, og måske forstå, det uforståelige. Jeg skriver nok mere om oplevelsen under min tur.

Er nu kommet til Flassan, og har tænkt meget hele vejen. Er ikke kommet nærmere en afklaring. Mit sind er fortsat tungt, af ubesvarede spørgsmål.

Sidder lige nu og skriver disse linier på en cafe og får en kop kaffe og noget vand. Ca. 7 km og så skal jeg hjem igen ad samme vej. Det har vejrmæssigt været en fantastisk tur. Druer på vinstokkene, folk på markerne og høste, smukke bjerge i det fjerne og jeg kan blive ved. Hvad kan forlange mere af naturen? Har gået omkring 3,6 km i timen i snit, men det har været opad det meste af vejen.

Flassan har en særlig plads i verdenshistorien. Tony Blair besluttede under en ferie her, skriver han i sin selvbiografi, hvor Neil Kinnock (Helle Thornings svigerfar, den tidligere Labourleder) også var på ferie her, at forsøge at blive Labours leder. Det er der kommet 2 krige ud af. Den ene på falsk grundlag. Jeg ved ikke helt om, om Flassan fortjener den hæder eller skal tage på sig.

Apropos briter. I forgårs, hvor vi havde gæster kom en højtråbende engelsk kvinde og spurgte, hvem der havde parkeret en bil foran hendes udkørsel. Det havde jeg, fordi vores gæster skulle have parkeringspladsen hos os. Selvfølgelig havde jeg parkeret, så at alle kunne komme forbi. Det passede åbenbart alligevel ikke fruens ejerskabsfornemmelser eller også kunne hun ikke køre bil (nå, ja, de kører jo også i den forkerte side)

Jeg hentede selvfølgelig nøglen og kørte bilen væk, men kvindemennesket blev ved og ved, på vej hen til bilen og mens jeg var ved at køre væk. Hun snakkede konstant og havde selvfølgelig involveret en stakkels franskmand, der ikke forstod et kvæk engelsk, men åbenbart godt vidste, hvad en furie var. Han gik klogeligt med på hendes hysteri, i det stille, gestulerende med armene, når man ikke kan sige så meget andet. Så har man i hvert fald ikke sagt noget forkert. Han bor der jo også.

Milde himmel, hvor må hun have et dårligt liv. Min første tanke var på hendes stakkels mand, hvis hun overhovedet har een. Gud forbyde det, men det går ikke altid retfærdigt til. Jens Aage sagde, at han i hvert fald ikke havde fundet sig i hendes sprogbrug og syntes, at jeg tog det roligt. Tog det kun roligt, fordi han og Lisbeth var der, sagde jeg. Ellers havde jeg sagt til hende: Shut up and get a life!

Nå, som du kan udlede, så er briter ikke i kridthuset, lige nu. Storhedsvanvid får man måske, når man har koloniseret det meste af verden og i øvrigt forsøger at pådutte alle folkeslag sit sprog, som for det meste er tyvstjålet fra andre sprog, mest fra det franske. Har de nogensinde lavet noget originalt derover på øen? Noget med dampmaskinen og lokomotiver, såvidt jeg husker. Kredit skal de dog også have for deres indsats under 2. verdenskrig, men ellers opfører de sig lige så dårligt som amerikanere, når de er i udlandet. Måske skulle man håbe på en udmeldelse fra EU, så de, pundet og Union Jack kan sejle deres egen sø. Måske til Falklandsøernene. Og endnu værre. De kan heller ikke lave mad.

Godt jeg skal på Camino og tilgive og måske selv få lidt. Det første er altid godt for een. De andre man tilgiver, er vel nærmest ligeglade, men man får det bedre selv. At få tilgivelse selv. Det er lidt sværere. Det er andre og vor Herre, jo, herre over. Grundlæggende bør man for sin egen skyld tilgive og så bare håbe, at det andet kommer - uden garanti. Nå, briter - I er tilgivet!

Nu vil jeg gå hjem og pakke til morgendagens køretur.

Turen gik rigtig godt. Vejret var fantastisk. Smuk, smuk natur. Over 5,2 km den første time. Ingen smerter nogen steder.

Sov godt. Skriver videre på søndag, når jeg er i København. Vi ses.

Du undrer dig nok over, at jeg ikke får trænet noget mere. Det gør jeg også selv.

I dag skulle jeg altså have orden på min netadgang, så vi var nødt til at tage til Carpentras for at få det på plads. Det tog sin tid. Hernede behandler man sine kunder ordentligt og længe, alt for længe for os længere nordfra. Måtte sige til svigerfar,mat så skulle han bare prøve det i Spanien. Der er tålmodighed en dyd. Fik dog hjælp af en engelskkyndig person, der via telefonen fik min voucher på 35 €, købt i en Tabac, aktiveret. Det virkede sørme, da jeg testede det af i bilen, da vi kom til den. Så kan jeg få opdateret hjemmesiden og få svaret på mails.

Vi var enige om at gå på indkøb i Leclerc i dag, de ting, vi ville have med hjem. Jeg havde for et stykke tid siden lovet mig selv at købe en tandrenser, een som med blandet vand og luft kan rense mellem tænderne. Har lidt paradentoseproblemer, så det skulle gerne hjælpe godt på det, at få renset ordentligt ud. Det undrer mig, at man ikke kan købe en sådan, Oral b, i Danmark. Har kun set dem her i Frankrig. Så på een i Bretagne i august, hvor den kostede 90 €. Godt jeg ikke købte den dengang. Her slap jeg 75. Købte nogle ekstra dyser. Det bliver spændende at se, hvordan den virker.

Vi regner med at køre til Beaumes-de-Venise for at købe oliven fra Nyons. Der er en supergod forretning der, med kvalitetsvarer. Vi køber også olivenolie der, lidt dyrt, men godt.

Vinindkøbet bliver meget begrænset. Vil kun have nogle få gode Vacgueyras vine med, fra den sædvanlige vinbonde. Så kan der blive lidt til fodboldvennerne. Jeg skal jo selv være væk længe og fruen rører det sjældent, så vi må overveje, hvad vi gør med vinkøleskabet, som vi havde i vores tidligere lejlighed på islands Brygge, når vi flytter ind i den nye i Ørestad Syd til januar. Foreløbig er den opmagasineret. Den fylder lidt meget.

Tiden går, som du kan læse, med alt muligt andet end træning. Kommer ikke ud i dag, men i morgen vil jeg gå til Flassan og tilbage, 14 km i alt.

Vejret er ved at ændre karakter. Det kan være nødvendigt at tage en fleece på, når solen ikke skinner og det blæser lidt. Der skulle komme en del vind de kommende dage, Mistralen, går jeg ud fra. Den er den vind, der kommer indefra og ud mod havet. Man mærker bestemt nu, at det går mod mørkere tider. Bladene falder hastigt af.

Gad vide, hvordan vejret bliver i næste uge. Om præcis en uge går jeg min første tur på Caminoen. Det virker uvirkeligt og lidt skræmmende. Tænker også på lys og mærke. Det bliver først lyst ved 8-tiden her.

Øøh, vi kunne ikke lade være med at købe lammelever idag. Vi ville have det igen, inden vi rejser hjemad. De var som som smør, men naturligvis, fordi de er stegt med kærlighed. Selv det døde skal respekteres!

--------------

Jeg fjols havde jo glemt alt om, at det er kammuslingen, også kaldet Venusmuslingen, der er Caminoens logo. Der lå selvfølgelig grønlandske kammuslingeskaller i den pakke blandede muslingeskaller, jeg fik fra Laila og Ulrik. Hvad andet kunnet man have forventet - at der var tænkt over sagen. Fadæsen, altså min manglende kommentar i sidste uge, gik op for mig på markedet i søndags, hvor der var en hel suveræn fiskebod, selvfølgelig med kammuslinger med skal på. Har taget billede af dem. Kommer på, når jeg når København. Endnu engang tak for forsendelsen. Er spændt på at se, hvad Nicolai Appel har gjort ved dem, når jeg kommer til København.

I øvrigt skal jeg også have syet det grønlandske og det danske flag på min rygsæk plus mit logo fra foreningen af Santiagopilgrimme. Håber det kan nås mandag eller tirsdag hos det reparationsværksted til tasker mv i. Dragør, jeg har brugt før, selv om tiden er kort. Endnu en opgave inden afrejsen. Jeg får travlt mandag og tirsdag.

Kom afsted til Carpentras lidt i ni, for at være helt sikker på at nå min aftale med værkstedet. Fik afleveret bilen. Efter en lille gåtur gik jeg tilbage og ventede på at den blev færdig. Den var lovet færdig kl. 11.45.

I ventetiden tog jeg min iPad og begyndte på at læse een af mine ulæste e-bøger: "At tænke - hurtigt og langsomt", af Daniel Kahnemann. Den handler om vores 2 systemer, System 1, hvor vi reagerer automatisk, altså vores system, hvor vi associerer ting løbende, mens de pågår, og så vores System 2, som vi bruger, når der skal bruges flere ressourcer til en given aktivitet. Er ikke færdig med bogen endnu, men den foreløbige konklusion er, at vi mennesker har mange bias, altså laver mange systematisk fejl, når vi bruger vores system 1. Meget godt skrevet bog med mange genkendelige dagligdags eksempler, hvor vores hjerne så at sige spiller os et puds.

Fik bilen til den aftalte tid og betalte, 288 €. Har lidt svært ved at sammenligne prisen, men laves skulle den jo.

Kørte til Leclerc og fik hurtigt handlet nogle småting til frokost og så var det ellers hjem, for at lave frokost. Gæsterne var allerede kommet, men var ikke døde af sult.

Nu er jeg i rutine med at lave salater, pate og ost, så det går hurtigt. I salaten, der bestod af 3 forskellige slags, var der tun, oliven fra Nyons, æg, skårede cornichoner, modne tomater, rødløg plus friskrørt dressing. I dagens anledning skulle vi også have tørret skinke, rucola og melon med et stænk olie over. Melonerne er stadig gode, uuhm! Tage havde købt en boule og en baguettes. Frokosten stod klar på rundt regnet 25 minutter.

Det blev en hyggelig frokost ude i det dejlige vejr. Man nyder frokosten her sydpå. Spiser og snakker sammen imens. Lisbeth og Jens er forældre til kokken Jens Vestergaard Jensen, der har haft 2 Michelinstjerner i Ensemble, og senere ejet Luns og Melee, og skrevet en bistrokogebog og en guide til Paris. Begge kan anbefales. Lisbeth og Jens er gået på pension og bruger vel det meste af sommerhalvåret på at campere, mest sydpå. Så de har stort kendskab til Frankrig, men også Spanien og andre steder, hvor de har været, så vi fik en god snak om min kommende Camino.

Gæsterne blev længe, så det tager vi som et udtryk for godt og hyggeligt selskab.

Fik læst det nyeste FDM blad og mere i den nye bog. Kan stadig ikke komme på nettet, da min refill til simkortet ikke er på plads. Nåede det ikke i dag, da Oranges kontor selvfølgelig havde middagslukket, da jeg var forbi på vej tilbage til Mormoiron. Sådan er det her, med middagslukninger mange steder. Det må man finde sig i. Sikkert også sundere.

Dagens vigtigste opgave var at finde et autoværksted, der kunne se på beskyttelsespladen under motoren. Den der forhindrer sten og alt muligt at slå op på de vitale dele. Enige om først at køre til Mazan, men da vi kom derhen kunne vi se, at der var meget lidt plads at navigere i derinde, så vi besluttede at køre til Caromb til et Citronen værksted der, som Tage kender.

Da vi kom derover var de hurtige til at få bilen hejst op og fjernet resterne af beskyttelsespladsen. Da han hejste den op kunne han se, at hydralik slangen til højre forhjul var skåret over, så gode råd var dyre. Han kunne godt reparere den, men skulle vente på at få en beskyttelsesplade fra Carpentras og da tidshorisonten var lidt usikker, foreslå han, at vi kørte til Carpentras hos den store Citroen forhandler og værksted.

Mekanikeren ville ikke have noget for sin ulejlighed, men jeg gav ham 20€ alligevel. Det manglede bare. Han så på den med det samme og der var ingen slinger i valsen. Fin service.

Vi kørte til Carpentras og efter lidt fejlkørsel, fik vi gps'en til at finde den nærmeste Citroen forhandler og det klarede den jo med bravur. Det er et professionelt værksted, kan man se. Der er styre på tingene. På en stor skærm kan man se, hvilke biler, der er inde og hvem af de 2 kundeansvarlige, der har sagen. Vi fik en god velkomst, et håndtryk og hurtigt var servicemedarbejderen ude og se på bilen og vi, blve enige om, hvad der skulle laves. Tilbage ved serviceskranken fandt han en pris på en beskyttelsesplade og gav os et overslag på materialprisen på lige ved 200 €. Bilen skal bare laves. Vi har ikke tid til svinkeærinder på vej til Danmark. Der er meget, der skal nås inden onsdag i næste uge.

Vi kunne få en tid i morgen tidlig, onsdag eller også fredag. Fredag er en dårlig dag. Det er sidste dag før afrejse, lørdag tidligt morgen. Vi skal på marked og de sidste ting skal ordnes. I morgen onsdag skal vi godt nok have gæster til frokost, Lisbeth og Jens Aage, men det er der ikke noget at gøre ved. Bilen skal laves og så må frokosten vente lidt, blev vi enige om. Jeg kører ind med bilen og handler de sidste ting og så bliver Tage hjemme og passer butikken, når gæsterne kommer.

Solen var godt oppe, så vi besluttede efter frokosten at slappe af ved poolområdet og læse. Fik læst Henrik Friedigers bog færdig og gik i gang med en mobbedreng: Søren Hauges "Levende visdom", hans esoteriske hovedværk fra 2008. Den er på over 700 sider. Interessant stof at gå i gang med. Har fået den anbefalet af Jytte, da jeg var i Almunecar i Spanien i 2 måneder i foråret. Havde dog set bogen i forvejen og overvejede den, men dejligt med en anbefaling. Man må læse det, man har brug for, for at prøve at forstå bare lidt af livets mysterium. Det er en del af vejen.

Det bliver spændende.Når nok ikke at læse hele bogen inden afrejse, men det kan være, at det er en god ide at dele den op - før og efter Caminoen. Det kan være, at den bliver læst med andre øjne bagefter. Hvem ved?

Ganske rigtigt. Der kom en flaske Gigondas på bordet. Den smagte godt. Leveren var endnu bedre, lammelever. De var som smør og som svigerfar sagde, "lige hvad jeg havde forestillet mig". Er glad for at man ikke er en hel novice i et køkken. Tak til mor, der gjorde madlavning interessant for alle os søskende, selv om vi aldrig fik lov at lave noget som barn, men heldigvis senere. Men interessen for den gode mad bundfældede sig der. Hun havde lært at lave mad hos en dansk præstefamilie i Grønland og i Danmark. Margarine var ikke noget, der var tilladt i vores hus. Det var der til gengæld i flere kammeraters hjem. Det har aldrig smagt godt, men man opfører sig ordentligt og generer ikke andre mennesker, enten fordi de ikke har råd eller bare har dårlig smag. Nå, det var vist et sidespring.

Sidder med tæerne i vand her kl. 14.00.Vi har gået 16-17 km, frem og tilbage til Bedoin. Vi havde en lille afstikker, derfor blev det lidt længere end 2 x 7 km. Tæerne er lidt ømme. Opdagede til min skræk, at jeg havde glemt mine vandresokker. Hvordan kunne det ske? Troede de alt lå i min rygsæk, men nej. De ligger og hygger sig et sted i København. Og skal ikke ud at vandre, men det kommer de i næste uge, uanset de vil eller ej.

Derfor måtte jeg have almindelige strømper på og de kondisko, som jeg heldigvis har med. Kunne have gået i mine gode sandaler, men valgte at teste mine kondisko af, hvis det nu er dem, jeg vil have med som reservesko. Reservesko vil jeg have med.

Bedoin er en hyggelig markedby. Og der er ting af kvalitet ind imellem. Opdagede at de havde vandresko til 49€, så dem fik jeg købt, størrelse 43, et nummer større end hvad jeg normalt bruger. Ens fødder bliver større med alderen, siger de kloge. Om det har noget at gøre med, at man måske heller ikke går i for små sko, i takt med erfaringen, ja, det skal jeg være usagt.

Faldt over et par vandresokker af god kvalitet plus nogle lette strømper, jeg kunne bruge som inderstrømper, indtil videre.

Vi fik købt den baguette, vi skulle have og så vandrede vi ellers tilbage efter at have fået en espresso og en flaske vand med brus og en øl til svigerfar.

Jeg skiftede sokker og til nye vandresko på en bænk. Det gik ganske udemærket med de nye sko, selv om de føltes lidt store i starten. Efter et stykke tid og en lille opstramning i snøringen, gik det endnu bedre. Vejret var fantastisk. Vinmarker, hvor der mange steder stadig hang klaser af druer. Mont ventoux fra sin bedste side, Blauvac og de lavere bjerge i det fjerne. Hvad kan man forlange mere? Smuk, smuk natur. Stille og roligt bliver ens hjerne præget af det kommende. Hvordan bliver det? Kan kroppen klare det? Kan hovedet klare det? Hvordan reagerer man?

Er sikker på, at det nok skal gå. Stædigheden er der i hvert fald, om jeg så skal kravle hele turen.

Har fået dejlig salat med tun, oliven, cornichoner og friskkogte æg (endeligt ikke for længe, så de bliver kedelige), til frokost. Plus igen noget pate med frisk rød peber og så et stykke ost. Kaffe, og nu er det tid til at nyde solen ved poolen.

Fik læst mere i Henrik Friedigers bog. Dagens sider er meget interessante for mig, fordi jeg stadig leder efter en mening med livet og prøver at forstå mine synder og også de gode sider. Siderne i dag handler om dobbeltheden i alle os mennesker, om synd og om godhed, om religionens rolle og dens selvtilstrækkelighed, om mennesker med de "rette" meninger og deres moralisering overfor andre og som dybest inde er et udtryk for deres angst for sig selv og synd, det handler om tilgivelse og meget andet. Stærke sager, som han snakkede med en anden pilgrim om under en tur på Caminoen. Vi har alle en grund til at gå Caminoen, selv om vi kan have svært ved at forklare, hvorfor?

Spændende at se, hvordan mine egne djævle og sataner udfolder sig på turen, om jeg finder sværdet og slår dem ihjel, eller? Eller er det meningen, at vi skal være disse dobbelte mennesker?

Her et billede fra poolområdet i dag, med udsigt til Mont Ventoux. Desværre ikke fra vandreturen. Har stadig svært ved at overføre mine billeder fra iPhonen pga. manglende Wi-Fi adgang. Kunne godt bruge min mobiltelefon, men så koster det, det hvide ud af øjnene.

Vi var på marked i L'isle-sur-la-Sorgue her til formiddag. Kørte tidligt, da vi ville sikre os en parkeringsplads. Klokken var lidt over halvni. Markedet kender vi. Hyggeligt, da det ligger ved en flod og det er lidt større end andre markeder. Fik købt 4 dækservietter og fik fyldt mit datasimkort op på en Tabac, 35€. Det var, hvad man maksimalt kan tanke op og så holder den 15 dage, hvis altså man ikke har brugt det hele op, inden. Det passer fint med, at jeg har et fransk simkort, da jeg så kan bruge det på næste onsdag og torsdag, hvor jeg er i Frankrig de første 2 dage af min Caminotur.

På vejen hjem en smut forbi Blauvac, for lige at se byen. Vi har mødt een til et bryllup, der har hus i Blauvac. Måske kunne man leje huset der engang. Byen ligger oppe på en top og man har fantastisk udsigt. Der er mange motionscyklister, der kører op til byen og hvor de kan nyde anstrengelserne i den forholdsvis ny restaurant i Torvet. Fra den kan de jo også se Mont Ventoux :-).

I dag er det Tages fødselsdag, så vi skal have stegt lever, med bløde løg. Har kommet lidt rød og grøn peber i. Alt er klargjort, kun leveren mangler at blive stegt, i skrivende stund. Det kan være, at der kommer en Gigondas på bordet i dagens anledning.

Jeg har mange gange måtte skrive mine indlæg om, under min tur her til frankrig, fordi opdateringen forsvandt. For få minutter fandt jeg ud, hvad der er årsagen. Det sker, når jeg brugte en smiley fra et tastatur, som jeg har tilføjet det danske, i selve teksten. Så forsvandt alt det, der stod efter smiley'en. Tastaturet er herned fjernet fra opsætningen. Smiley'en kan sættes på med den kode, som mit system forstår.

I morgen er det Bedoin, 7 km hver vej, med fuld oppakning. Svigerfar går med. Det bliver spændende.

Her nogle billeder fra himmelen, her sidst på dagen, inden det blev mørkt.