Tag: Forberedelser

Har brugt det meste af dagen på at finde ud af, hvordan mit nye kamera fungerer - et GoPro Hero3 Black Edition. Jeg indlægger senere et billede af "dimserne", kamera og remote-kontrol.

Først skulle batteriet lades op og det tog flere timer. Udpakningen tog også sin tid. Hvad skal denne her bruges til? Og hvad med den der?

Man tør jo dårligt røre ved dette kompakte kamera. Og så er skærmene på kamera og remote så små, at jeg med mit syn dårligt kan se, hvad der står. Bare det at sætte sig ind i, hvordan man ordner opsætning m.v. via 2 knapper. Får sat dato, billedestørrelse og hvilken slags trådløs forbindelse, man skal bruge, tog en krig. Og remoten, der er trådløs og skal parres med kameraet. Jeg læste den danske udgave af vejledningen og arbejdede efter den. Nåede dog ikke at få systemet opdateret via Go Pro, da den ikke vil automatisk og jeg derfor var nødt til at lave opdateringen manuelt. Og her gik det galt, da opdateringsfilen skulle unzippes, som det hedder. Jeg skrev pænt en mail til GoPro support, så jeg venter med opdateringen til i morgen. Fik dog taget nogle testbilleder og en kort video.

Bentøjet har det ikke godt, så jeg var ikke ude i dag. Glæder mig til at komme til Body-SDS i morgen kl. 10.00, så Lotte kan få arbejdet med benene også.

Den eneste motion i dag har været en cykeltur til Parken og tilbage. VI vandt 2-1, langt om længe. Jeg tror, at vi alle følte en forbandelse forsvinde og alle virkede pludselig meget lettede. På vejen hjem hørte jeg sågar nogen fløjte på cykel, i regnvejret!

Her forneden er mit nye vidunder. Jeg undres og glædes hver gang, jeg ser godt gennemtænkte tekniske løsninger. Husker den første Sikorsky helikopter, jeg så i 1965, som det var i går, da den landede i Qaqortoq Heliport. Og jeg kigger stadig med barneøjne, den dag i dag, når jeg ser en helikopter flyve. Vi mennesker er fantastisk kreative. Noget af den kreativitet synes jeg nu nok, at vi kunne dele lidt mere ud af til verdens fattige lande, men det er en lidt anden sag, som jeg nok kommer tilbage til hen ad vejen.

Som I kan se, så bliver det lille kamera sat ind i en hård plastikbox. I den rigtige vandtætte box, så kan kameraet tage billeder og video helt ned til 60 meters dybde. Imponerende. Den kan tage mange billeder i sekundet, hvis det er det, man vil. Og den kan tage billeder med faste tidsintervaller.

Kameraet kan også styres via din iPhone, men det finder jeg først ud af i morgen.

I dag skulle vi jo til chili-festival nede i Køge, nærmere i Gartneri Toftegård. Det skulle starte kl. 13.00 og vare til kl. 16.00.

Inden da kunne vi jo lige smutte forbi Bjergkæden, fordi der var et par småting, som jeg stadig manglede, bl.a. poser til rygsækken, så udstyret kan samles hensigtsmæssigt og alt ikke ligger og roder. Fik anbefalet nogen af helt ny fabrikat, rigtig smarte. Hver størrelse sin farve, men det der gjorde udslaget var, at der er et "vindue" i, så man kan se, hvad man har i posen. Derudover en gennemtænkt lukkemekanisme. 3 forskelllige størrelser i første omgang. Tager et billede i morgen, så I kan se dem.

Skulle også en have en plastikkop, der kan foldes, så den ikke fylder noget. En toilettaske, der ikke vejer noget, er også et must. Ellers intet, så jeg var beskeden i dag. Det var der til gengæld ikke andre, der var. MIn bedre halvdel faldt over en lækker frakke (jeg er helt enig) af mærket Patagonia. Det gode ved frakken er, at den både kan bruges som regnfrakke eller som en helt almindelig, samtidig med, at der er en inderfrakkke, der kan bruges selvstændigt i varmere vejr. Og så er snittet i den også så klassisk, at den kan holde i en del år. Altså et godt køb, må jeg erkende. Og så var den sort - selvfølgelig (ingen nærmere forklaring fra mig)!

De lækre smarte fotografi- og videoapparater GoPro Hero 3, der er mikroskopiske og ikke vejer noget - perfekte til en Caminotur - er naturligvis anbragt tæt ved kassen. Da fruen skulle til at betale for frakken, synes jeg lige, at jeg skulle gøre opmærksom på, at jeg jo snart fyldte rundt og at det iøvrigt snart var jul, bla, bla, bla  og - Vupti! så var jeg den  lykkelige ejer af en sådan. Man er jo gentlemand, så jeg tilbød selv at betale for mikrosimkortet på 64GB. I dette øjeblik ligger den ved siden af mig og lader op - og jeg føler, at den ser på vej 😀 . I morgen skal den have sin barnedåb.

I retfærdighedens navn skal siges, at jeg, uden at overdosere, havde gydet vandene for dette pragtfulde tekniske eksempler af, ja, nærmest en dims, der tager video i 2 x HD-kvalitet. Da chancen så kom, så var det med at slå til.

Vi kom til Toftegård og der var masser af mennesker. Vi fik smagt mange forskellige chilier. Gik kun op til 10+, turde simpelthen ikke mere, da der kom nogle stakler - typisk unge mænd - der havde fået for meget. I øvrigt viste de på et TV nogle videoer, hvor folk havde spist nogle sindsygt stærke chilier og hvor man kunne se på dem, at de dårligt vidste, hvem de var og hvad de skulle gøre af sig selv. Der var mange smagsprøver og mulighed for at købe chiliplanter, så det gjorde vi også. Absolut et besøg værd. I får lige nogle billeder derfra sidst i indlægget.

Gik og løb en tur efter hjemkost på Amagar Strandspark i lidt over 1 time, så det er det, det blev til i dag.

Til gengæld fik jeg en god mail fra Refuge Orrison, som meddelte, at der er plads den 17. oktober. Har allerede betalt for overnatning og halvpension.

Ergo er jeg den, der er fløjet den 16. oktober til Biarritz. Billetten bliver købt i morgen. Den 17. tager jeg toget til St Jean Pied de Port, bliver registreret i Pilgrimskontoret og får et stempel, køber lidt forråd og vand og drager afsted på de 8 km til Refuge Orrison. Måske tager jeg til St Jean Pied de Port allerede den 16. Det afhænger af ankomststidspunkt til Biarritz. Man sidder med en underlig fornemmelse: "Er det virkelig dig, der er på vej til at tage afsted? Tør du det?"

Selvfølgelig!

Vejret var rigtig godt her til morgen, så kom der regn, der heldigvis hurtigt gik over. Fik ringet til Malik og spurgte om han gad gå med på en tur til Dragør med fuld oppakning. Det var han frisk på, så vi aftalte, at han var her kl. 13.00.

Inden da fik jeg opgraderet min iPhone og iPad til det nye styresystem - med de fancy ikoner. De har heldigvis gjort de numeriske taster større, når man skal indtaste sin kode. Også tastaturet, når man skal skrive. Der er kommet mange nye (gode) features, som det hedder, især på iPhone, der har fået en ordentlig overhaling. Det kræver lidt indlæring, for at man er helt med igen. Man skal bare prøve sig frem, som børn gør - uden at være bange for at ødelægge noget. Ellers lærer man det aldrig.

Jeg personligt er himmelråbende glad for at jeg ikke skal stå i kø på posthuset for at betale mine regninger, og bare kan gøre det via min computer eller lade andre ordne det via betalingsservice. Er der noget, man ikke ved eller kan huske, så tager det sekunder at finde svaret. IT teknologien er fantastisk til mange ting. Til gengæld er jeg ikke på sociale medier. Det gider jeg simpelthen ikke. Så er det sagt. På et tidspunkt kan det være, at jeg kryber til korset. Telefonen slukker jeg også engang imellem - bare sådan for at være "lidt" imod - hvis du forstår, hvad jeg mener.

Nå, vi kom i gang med gåturen kl. 13.40 og vi gik rask til den. Ved lufthavnen lige ved  Netto-forretningen og tankstationen, så synes jeg, at jeg så en bekendt, der var ved at lægge noget ind i en bil. Da vi kom nærmere, så jeg, at det var Mîtdlâraq, min byfælle fra Qaqortoq  og Aka Høeghs søster, som jeg ikke har set i flere år. Hun bor i dag i Sverige og har sit eget lille madsted øst for Ystad. Der var stor gensynsglæde, altid på den gode Høegh'ske måde, som de Høegh'er nu engang kan. Selvfølgelig skulle Malik og jeg komme på besøg og hellere i dag end i morgen. Fik adresse, telefonnummer og mail. Nu er vi forpligtede og så må vi jo leve op til det, på et tidspunkt. Glæder mig til det. Vi fik også hilst på hendes svenske mand, som virkede som en rigtig flink fyr.

Efter stort kram og endnu en insisteren på et besøg, så fortsatte Malik og jeg ud til enden af lufthavnen, der hvor flyene flyver lige over een på vej til landing. Vi gik lidt videre og fandt en sten at sidde på. Her tog vi os en kort pause og fik noget vand. Mens vi var der, så lærte Malik lærte mig nogle øvelser om, hvordan man kan stramme og slappe af i muskelgrupper omkring de ædlere dele, når man skal lave strækøvelser. Jeg skal ikke komme nærmere ind på detaljerne her, men bilisterne gloede noget på os og vi andre fik et grin.

Området omkring enden af lufthavnen og hele vejen - indtil man kommer til Dragørs dyre villaer - er kedeligt at gå og se på - i hvert fald mod landsiden. Og så er det hårdt at gå på asfalt så længe. Det var dejligt at komme på strandstien og se beplantning og flotte huse. En enkelt var dog forfalden og så ufærdig ud, og det kan undre een i dette dyre kvarter. Det er nok et dødsbo med problemer eller sat til salg alt for højt, fordi huset ikke er værd at røre ved og man derfor er nødt til at bygge helt nyt. Underligt at se et "Detroit"-hus midt i disse pæne huse.

På vej hen ad strandstien stødte vi helt tilfældigt ind i FCK's målmand, Johan Wiland, der gik tur med familie (tror jeg) og hund. Han fik et stort tillykke for hans fine kamp i tirsdags. Det takkede han pænt for. Flink mand.

Og på strandstien, ved et stykke græsplæne, uden for en villas havemur, var der stukket små skilte langs hele havemuren med hunde, hvor der stod "NO". I kan selv se hvorfor nede i billedgalleriet senere.

Dragør er jo en rigtig hyggelig by - lidt landsbyagtig - på den gode måde. Vi fandt et bord foran et bageri og købte en sandwich og en kop kaffe. Det var dejligt at få hvilet benene lidt. Vi var enige om at tage bussen tilbage, fordi tilbagetuen til lufthavnen simpelthen er for kedelig og hård for benene. Vi tager i stedet en lang tur på omkring 20 km på tirsdag ude i Dyrehaven, så jeg får testet mig selv af. Vi har vel gået 12-14 km i dag, regnede vi ud, men det er måske historien om fisken osv. Er nok nødt til at købe et ur, der kan måle længden. Ikke at jeg vil være ked af det, men gad vide, hvad fruen siger - endnu mere legetøj!

Hele formiddagen blev brugt på at skrive noget om hjemmesiden og få sat et link op til Foreningen af Danske Santiagopilgrimme på selve menuen. Og indlæg om dagen i går, som jeg ikke nåede. Det tog lidt tid. Har dog fundet et par hjemmesider med pædagogiske videoer. Det er dejligt at nogen ganske gratis deler ud af deres viden.

Efter anbefaling fra en velbevandret pilgrim skal man tage B1-vitaminer, 4 dage før man starter med at bo på herberger eller andre steder, hvor der er risiko for væggelus. Væggelus kan åbenbart ikke lide, at man har B1-vitamin i blodet - ikke i de mængder, så nu er der anskaffet ekstra stærke vitaminer og så må vi se, om det hjælper. I øvrigt er der snart risiko for at få væggelus alle vegne, da larverne kan overleve helt op til 1 år, uden at få vådt eller tørt. Har læst, at man måtte lukke et meget dyrt hotel i New York for en periode pga. væggelus.

Som nogen skriver, så er det nok ikke så mærkeligt, at de dukker op flere og flere steder. Mange rejser til eksotiske steder og vi slæber disse smådyr med os hjem. Anbefalingen på Caminoen er, at man ikke lægger sin rygsæk på sengen, ej heller på gulvet, men helst hænger den op på metaldelen af sengen på overkøjen, hvis en sådan findes. Ellers på en stol. Nå, vi tager chancen og prøver at leve op til anbefalingerne, når vi kan. Ellers skulle forholdene på herbergerne være blevet meget bedre de senere år.

Har også fået købt jod, til desinfektion, hvis nu man skulle få vabler, som man er nødt til at tømme med en nål og lidt sytråd (der skal sidde natten over). Skal også have købt Compeed og tape.

Har fået cyklet ca. 12 km i dag og gået lidt over 1 time i rask tempo, for at teste mig selv af. Rygsækken vejede lidt over 8 kg. Bentøjet gør lidt ondt. I dag havde jeg ikke vandrestokkene med og jeg må sige, at det gik noget hurtigere. Er jo heller ikke vant til at bruge dem. Er jo vokset op i et bjergland. Det giver naturligvis stof til eftertanke. Skal man tage dem med eller ej?

Rationalet må være, at jeg tager dem med og bruger dem over Pyrenæerne og så må vi se, om jeg vil have dem med videre. Hvis ikke, så kan andre pilgrimme nok bruge dem.

I morgen vil jeg forsøge at indsætte kommentarfelt og kontaktfelt på hjemmesiden, så den forhåbentlig kan blive lidt mere livlig. Min gode barndomsven og skolekammerat har allerede spurgt, om han ikke måtte kommentere på den. Det skal han naturligvis have lov til.

Nu er der ingen vej tilbage.

Mit pilgrimspas er kommet i dag fra Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Bestilte 2, selv om der er 44 felter i et pas, og sædvanligvis burde være nok. Havde dog læst en beretning hos en pilgrim, som havde haft behov for lidt mere plads. Derfor - just in case - og så gør det ikke noget, at man har for mange stempler på.

Sammen med passene har jeg fået det sidste medlemsblad, hvor der er en masse fortællinger fra danske pilgrimme. Det skal jeg læse her i weekenden. Er også i gang med at læse Henrik Friedigers bog Mig og Caminoen. Derudover får man fra foreningen tilsendt et emblem (flot), klistermærker til bil og et stofmærke til tøj eller rygsæk. Der er også vedlagt en video: Camino de Santiago - vejen til målet. Når jeg får styr på det med billeder, så tager jeg billede af, hvad jeg har modtaget.

Øvrige bøger, jeg har købt er:

1. Henrik Tarp: Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela (er læst - en rigtig god guide, som jeg tager med)
2. Simon Graves: Camino-vandring for begyndere (er læst - meget god personlig beretning)
3. Flemming Holm-Larsen: Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela (er i gang med at læse den)

Overvejer derudover at købe Rejsen til Jakobsland af Tue og Bodil Gad, som Hans-Erik i Nuuk har foreslået. Løbende har jeg læst en masse hjemmesider og gode råd fra hele verden, ikke mindst en masse om væggelus (bed bugs). Disse kære dyr, der elsker os mennesker. Meget mere om det senere.

I dag har den alene stået på en cykeltur, da jeg desværre var nødt til at bruge en del tid på at få styr på indholdet af musik i vores netværksserver. Kunne lige så godt få det overstået i dag, så jeg ikke skal tænke på det mere og i stedet koncentrere mig om min træning den kommende måned.

Noget af træningen skal foregå i Frankrig ved Mont Ventoux i begyndelsen af oktober, så jeg får trænet op- og nedstigninger. Det første stræk fra St. Jean Pied de Port går jo først op og så ned. Det skulle være en rimelig anstrengende tur, så jeg må hellere være vel forberedt, selv om nogen nok synes, at det er lidt vovet kun at træne 5-6 uger før. Nå, ja, man har vel gået på rensdyrjagt før, uden at have trænet 🙂

I morgen står den på 2 timers gåtur med fuld oppakning. Vi ses i morgen.

Og så tillykke til mine døtre, der har fødselsdag i dag.