Har desværre ikke haft netadgang de sidste par dage, så her lige et sammenkog af tirsdag, onsdag og i dag, torsdag. Fik købt mig et datakort til min iPad hos Orange, her i Vence, tæt ved Nice, hvor vi kom sidst på eftermiddagen. Nu kan jeg opdatere siden.
Tirsdag gik med at pakke rygsæk færdig plus andet, jeg skulle have med til Frankrig. Efter møje og besvær med det og andre ting, der skulle ordnes via iMac'en, kom jeg endeligt afsted ved 14-tiden mod Falster. Først forbi med alle mine kammuslinger hos Nicolai, men han var ikke i sin butik, så jeg tillod mig at lægge papkassen i hans kolonihavehus, samtidig med, at jeg sendte ham en sms. Fandt senere ud af, at den stakkels mand havde dårlig mave, hvorfor han var taget hjem. Det skal være ham vel ondt. Det sidste lyder vist ikke helt rigtigt, men du ved, hvad jeg mener.
På vej ned til svigerfar havde jeg aftalt med en god bekendt, fra tidligere arbejdsmæssig sammenhæng, at jeg ville kigge forbi. En kræftbehandling var overstået og det skulle vi have snakket lidt om, udover at se hus og have, som jeg ikke havde set før. I mig ligger der en iboende angst for at komme for sent til de mennesker, som jeg kan lide og holder af, hvis nu de skulle dø, før vi fik snakket sammen. Årsagen er, at det er sket een gang i mit liv, og det præger mig meget. Dengang, fordi jeg tænkte, at det når jeg i morgen, og i morgen kom aldrig.
Vi fik en dejlig snak, også sammen med fruen og aftalte, at vi skulle ses efter min Camino. Lidt misundelse var der over min kommende tur, men det er helt forståeligt, fordi de selv godt kan lide at vandre.
Stod op lidt over kl. 3 om natten, så vi kunne nå vores bestilte færge kl. 05.15. Kørte 10 minutter i fire og var så heldige at komme med færgen kl. 04.30, der var lidt forsinket pga. en lastbil, der ikke kunne få motoren i gang.
Det var lidt hårdt med at køre i mørket, men det hjalp, da lyset kom. Vi besluttede os for at køre så meget igennem, så hurtigt som muligt. Vores mål var Dole. Kørte af ved Baden-Baden, så vi kunne komme på den franske motorvej nord for Strassbourg. Der er noget mindre trafik end den tyske motorvej.
Kom til Dole og fandt det hotel, som svigerfar plejer at overnatte i, men ingen pladser. Kørte så til et andet, lille hotel, hvor han havde været før, men der var heller ikke plads. Blev enige om at køre mod Arbois og finde et sted der, men inden kom vi til Mont-Sous-Vaudrey, så vi et skilt med et hotel og stoppede op der. Gik ind for at spørge. Ikke et sted at skrive hjem om, men trætte efter 14 timers kørsel kan man nøjes med mindre. Gik ud at spise det eneste spisested, der var brugeligt der, i flækken. En Auberge, hvor vi burde have overnattet. Der så bedre ud på restauranten, så vi regnede med, at det gjorde der også på værelserne.
Værtinden var en nydelig dame i hendes alder, men svigerfar mente, at hun var overgearet og det havde han nok ganske ret i. Servicen var der dog ikke noget i vejen med.
Jeg sov ikke godt, fordi jeg tænkte på min rygsæk, som koster det hvide ud af øjenene. Den lå stadig i bilens baggagerum. Tænk, hvis nogen stjal del. Vågner 3-4 gange i løbet af natten og hører efter, om der skulle komme nogle listige biltyve og tømme bilen.
Kan lige så godt stå op ved halvsyv-tiden og regne på ruter til Vence, hvor vi gerne vil hen, på min Garmin. Vi kører, efter at have fået petit dejeuner, morgenmad. Helt OK.
Bilen giver underlige lyde, så vi bliver lidt utrygge. Kører mod Grenoble, da jeg gerne vil se Alperne fra den side. Da vi kører af ved et motorvejbetalingssted, siger en tolder til os, at vores motorbeskytter af plastik under, hænger ned. Vi må finde et bilværksted. Det gør vi umiddelbart efter. De får bilen hejset op og mekanikeren sætter nogle strips på og så er den på plads. Noget af beskyttelsen er forsvundet, så der skal en ny, på et tidspunkt. Han vil ikke have penge for det, men vi giver ham 20€ alligevel.
Kører videre i det smukkeste bjerglandsskab. Faktisk ganske ubeskriveligt, skal opleves. Det tager sin tid at køre ad mindre veje, så vi beslutter at komme på motorvejen, så snart vi kan. Uanset det er længere. Vi ankommer efter kl. 17.00 til Vence, og finder turistkontoret, for at høre om overnatning. Hun anbefaler et etstjernet hotel, ikke langt derfra. Der er rent og pænt, siger hun. Og det er der. Så vi booker for 2 dage.
Tager ud at finde et sted at spise. Rent tilfælde, men heldige igen. Vi fik en fantastisk chevre chaud, i filodej. Se billede senere. Hovedret var muslinger i karry. Og en gewurtztraminer til, hvis man vil kunne klare karryen. Til isdessert til mig og en creme bruille til svigerfar. Bagefter en kaffe og så hjem på hovedet i seng. Vi var møre.
