Tag: Camino Frances 2013

8. oktober 2013 Camino Frances 2013 Skriv en kommentar

Bilen skal repareres og ny bog at læse

Dagens vigtigste opgave var at finde et autoværksted, der kunne se på beskyttelsespladen under motoren. Den der forhindrer sten og alt muligt at slå op på de vitale dele. Enige om først at køre til Mazan, men da vi kom derhen kunne vi se, at der var meget lidt plads at navigere i derinde, så vi besluttede at køre til Caromb til et Citronen værksted der, som Tage kender.

Da vi kom derover var de hurtige til at få bilen hejst op og fjernet resterne af beskyttelsespladsen. Da han hejste den op kunne han se, at hydralik slangen til højre forhjul var skåret over, så gode råd var dyre. Han kunne godt reparere den, men skulle vente på at få en beskyttelsesplade fra Carpentras og da tidshorisonten var lidt usikker, foreslå han, at vi kørte til Carpentras hos den store Citroen forhandler og værksted.

Mekanikeren ville ikke have noget for sin ulejlighed, men jeg gav ham 20€ alligevel. Det manglede bare. Han så på den med det samme og der var ingen slinger i valsen. Fin service.

Vi kørte til Carpentras og efter lidt fejlkørsel, fik vi gps'en til at finde den nærmeste Citroen forhandler og det klarede den jo med bravur. Det er et professionelt værksted, kan man se. Der er styre på tingene. På en stor skærm kan man se, hvilke biler, der er inde og hvem af de 2 kundeansvarlige, der har sagen. Vi fik en god velkomst, et håndtryk og hurtigt var servicemedarbejderen ude og se på bilen og vi, blve enige om, hvad der skulle laves. Tilbage ved serviceskranken fandt han en pris på en beskyttelsesplade og gav os et overslag på materialprisen på lige ved 200 €. Bilen skal bare laves. Vi har ikke tid til svinkeærinder på vej til Danmark. Der er meget, der skal nås inden onsdag i næste uge.

Vi kunne få en tid i morgen tidlig, onsdag eller også fredag. Fredag er en dårlig dag. Det er sidste dag før afrejse, lørdag tidligt morgen. Vi skal på marked og de sidste ting skal ordnes. I morgen onsdag skal vi godt nok have gæster til frokost, Lisbeth og Jens Aage, men det er der ikke noget at gøre ved. Bilen skal laves og så må frokosten vente lidt, blev vi enige om. Jeg kører ind med bilen og handler de sidste ting og så bliver Tage hjemme og passer butikken, når gæsterne kommer.

Solen var godt oppe, så vi besluttede efter frokosten at slappe af ved poolområdet og læse. Fik læst Henrik Friedigers bog færdig og gik i gang med en mobbedreng: Søren Hauges "Levende visdom", hans esoteriske hovedværk fra 2008. Den er på over 700 sider. Interessant stof at gå i gang med. Har fået den anbefalet af Jytte, da jeg var i Almunecar i Spanien i 2 måneder i foråret. Havde dog set bogen i forvejen og overvejede den, men dejligt med en anbefaling. Man må læse det, man har brug for, for at prøve at forstå bare lidt af livets mysterium. Det er en del af vejen.

Det bliver spændende.Når nok ikke at læse hele bogen inden afrejse, men det kan være, at det er en god ide at dele den op - før og efter Caminoen. Det kan være, at den bliver læst med andre øjne bagefter. Hvem ved?

7. oktober 2013 Camino Frances 2013 Skriv en kommentar

God træningstur i dag

Ganske rigtigt. Der kom en flaske Gigondas på bordet. Den smagte godt. Leveren var endnu bedre, lammelever. De var som smør og som svigerfar sagde, "lige hvad jeg havde forestillet mig". Er glad for at man ikke er en hel novice i et køkken. Tak til mor, der gjorde madlavning interessant for alle os søskende, selv om vi aldrig fik lov at lave noget som barn, men heldigvis senere. Men interessen for den gode mad bundfældede sig der. Hun havde lært at lave mad hos en dansk præstefamilie i Grønland og i Danmark. Margarine var ikke noget, der var tilladt i vores hus. Det var der til gengæld i flere kammeraters hjem. Det har aldrig smagt godt, men man opfører sig ordentligt og generer ikke andre mennesker, enten fordi de ikke har råd eller bare har dårlig smag. Nå, det var vist et sidespring.

Sidder med tæerne i vand her kl. 14.00.Vi har gået 16-17 km, frem og tilbage til Bedoin. Vi havde en lille afstikker, derfor blev det lidt længere end 2 x 7 km. Tæerne er lidt ømme. Opdagede til min skræk, at jeg havde glemt mine vandresokker. Hvordan kunne det ske? Troede de alt lå i min rygsæk, men nej. De ligger og hygger sig et sted i København. Og skal ikke ud at vandre, men det kommer de i næste uge, uanset de vil eller ej.

Derfor måtte jeg have almindelige strømper på og de kondisko, som jeg heldigvis har med. Kunne have gået i mine gode sandaler, men valgte at teste mine kondisko af, hvis det nu er dem, jeg vil have med som reservesko. Reservesko vil jeg have med.

Bedoin er en hyggelig markedby. Og der er ting af kvalitet ind imellem. Opdagede at de havde vandresko til 49€, så dem fik jeg købt, størrelse 43, et nummer større end hvad jeg normalt bruger. Ens fødder bliver større med alderen, siger de kloge. Om det har noget at gøre med, at man måske heller ikke går i for små sko, i takt med erfaringen, ja, det skal jeg være usagt.

Faldt over et par vandresokker af god kvalitet plus nogle lette strømper, jeg kunne bruge som inderstrømper, indtil videre.

Vi fik købt den baguette, vi skulle have og så vandrede vi ellers tilbage efter at have fået en espresso og en flaske vand med brus og en øl til svigerfar.

Jeg skiftede sokker og til nye vandresko på en bænk. Det gik ganske udemærket med de nye sko, selv om de føltes lidt store i starten. Efter et stykke tid og en lille opstramning i snøringen, gik det endnu bedre. Vejret var fantastisk. Vinmarker, hvor der mange steder stadig hang klaser af druer. Mont ventoux fra sin bedste side, Blauvac og de lavere bjerge i det fjerne. Hvad kan man forlange mere? Smuk, smuk natur. Stille og roligt bliver ens hjerne præget af det kommende. Hvordan bliver det? Kan kroppen klare det? Kan hovedet klare det? Hvordan reagerer man?

Er sikker på, at det nok skal gå. Stædigheden er der i hvert fald, om jeg så skal kravle hele turen.

Har fået dejlig salat med tun, oliven, cornichoner og friskkogte æg (endeligt ikke for længe, så de bliver kedelige), til frokost. Plus igen noget pate med frisk rød peber og så et stykke ost. Kaffe, og nu er det tid til at nyde solen ved poolen.

Fik læst mere i Henrik Friedigers bog. Dagens sider er meget interessante for mig, fordi jeg stadig leder efter en mening med livet og prøver at forstå mine synder og også de gode sider. Siderne i dag handler om dobbeltheden i alle os mennesker, om synd og om godhed, om religionens rolle og dens selvtilstrækkelighed, om mennesker med de "rette" meninger og deres moralisering overfor andre og som dybest inde er et udtryk for deres angst for sig selv og synd, det handler om tilgivelse og meget andet. Stærke sager, som han snakkede med en anden pilgrim om under en tur på Caminoen. Vi har alle en grund til at gå Caminoen, selv om vi kan have svært ved at forklare, hvorfor?

Spændende at se, hvordan mine egne djævle og sataner udfolder sig på turen, om jeg finder sværdet og slår dem ihjel, eller? Eller er det meningen, at vi skal være disse dobbelte mennesker?

Her et billede fra poolområdet i dag, med udsigt til Mont Ventoux. Desværre ikke fra vandreturen. Har stadig svært ved at overføre mine billeder fra iPhonen pga. manglende Wi-Fi adgang. Kunne godt bruge min mobiltelefon, men så koster det, det hvide ud af øjnene.

6. oktober 2013 Camino Frances 2013 Skriv en kommentar

På marked i dag

Vi var på marked i L'isle-sur-la-Sorgue her til formiddag. Kørte tidligt, da vi ville sikre os en parkeringsplads. Klokken var lidt over halvni. Markedet kender vi. Hyggeligt, da det ligger ved en flod og det er lidt større end andre markeder. Fik købt 4 dækservietter og fik fyldt mit datasimkort op på en Tabac, 35€. Det var, hvad man maksimalt kan tanke op og så holder den 15 dage, hvis altså man ikke har brugt det hele op, inden. Det passer fint med, at jeg har et fransk simkort, da jeg så kan bruge det på næste onsdag og torsdag, hvor jeg er i Frankrig de første 2 dage af min Caminotur.

På vejen hjem en smut forbi Blauvac, for lige at se byen. Vi har mødt een til et bryllup, der har hus i Blauvac. Måske kunne man leje huset der engang. Byen ligger oppe på en top og man har fantastisk udsigt. Der er mange motionscyklister, der kører op til byen og hvor de kan nyde anstrengelserne i den forholdsvis ny restaurant i Torvet. Fra den kan de jo også se Mont Ventoux :-).

I dag er det Tages fødselsdag, så vi skal have stegt lever, med bløde løg. Har kommet lidt rød og grøn peber i. Alt er klargjort, kun leveren mangler at blive stegt, i skrivende stund. Det kan være, at der kommer en Gigondas på bordet i dagens anledning.

Jeg har mange gange måtte skrive mine indlæg om, under min tur her til frankrig, fordi opdateringen forsvandt. For få minutter fandt jeg ud, hvad der er årsagen. Det sker, når jeg brugte en smiley fra et tastatur, som jeg har tilføjet det danske, i selve teksten. Så forsvandt alt det, der stod efter smiley'en. Tastaturet er herned fjernet fra opsætningen. Smiley'en kan sættes på med den kode, som mit system forstår.

I morgen er det Bedoin, 7 km hver vej, med fuld oppakning. Svigerfar går med. Det bliver spændende.

Her nogle billeder fra himmelen, her sidst på dagen, inden det blev mørkt.

5. oktober 2013 Camino Frances 2013 Skriv en kommentar

Mormoiron og vante omgivelser

I går aftes gik vi tilbage til samme sted, hvor vi fik frokost. Samme friske tjenere. Fik fiskesuppe, som smagte umanerlig godt, på anbefaling. Enige om, at vi også skulle have fisk til hovedret, da frokostens proteinbomber havde gjort deres. Le Patron ordnede fisken for os. Undlod at fortælle ham, at det kunne jeg nok selv klare, men man holder sig i skindet. Fornærmede franskmænd, skal man ikke spøge med ;-).

Kom tidligt hjem. Det tordnede og skraldede meget af natten, så man fik ikke meget søvn. Overvejede på et tidspunkt, om man havde andel af årsagen til skraldet. Man ved jo aldrig.

Kørte ved halvnitiden og var hurtigt på motorvejen. Vi ville køre til Carpentras for at handle i Leclerc. Den kender vi. Var der ved halvtolvtiden. Fik købt det sædvanlige. Vi har nærmest en standardhuskeseddel i hovedet, når det er første dag. Fik købt kylling til aften og lever til i morgen, som Tage ønsker sig til sin fødselsdag i morgen. Det blev lammelever.

På vejen til Mormoiron får følelsen af hjemmebane, af kendt landsskab og Mont Ventoux i baggrunden. Dette flotte majestætiske skallede bjerg, med sine mange Tour de France anekdoter.

Som sædvanlig meget venlig modtagelse af hr. Baumann. På fransk og lidt tysk engang imellem. Fruen er fra Alsace. Tage ville betale og det blev meget billigt. Alt for billigt. Nærmest pinligt, men han var insisterende og sådan blev det. Speciel Jensen price, sagde han.

Vi fik pakket ud og installeret os. Gjorde klar til frokost udenfor. Dejligt selv at kunne bestemme maden og hvordan den laves.

Gik en tur ned i byen, der ikke er ret stor, men har 2 bagerier, 3 spisesteder, en slagter, en Tabac og et lille supermarked plus en blomsterhandler. Vi havde glemt håndsæbe og opvaskemiddel, så det købte vi. Ville have tanket mit simkort til iPad'en, men Tabac havde lukket, så det må blive i morgen.

Fik en kort lur bagefter og så ellers i gang med aftensmaden. Sikken en kylling. Vi fik igen ost bagefter. Kun lårene blev spist, så der er rester til en salat i morgen med kylling og croutoner.

Tidligt i seng ved halvtitiden. Skal tidligt op for at nå markedet i L'isle-sur-la-Sorgue, specielt en parkeringsplads.

4. oktober 2013 Camino Frances 2013 Skriv en kommentar

St. Paul de Vence

I dette sekund sidder vi lige her og nyder dagens slutning, sammen med franskmændene. Dette billede. Sådan noget kan de. Dejligt!

Kørte ved 9-tiden til St. Paul de Vence. Fandt en parkering lidt udenfor og gik derhen. De første turister var allerede ved at indfinde sig. Sikken en lille fæstningsby. Det er en by, næsten udelukkende af kunstforretninger. Kunne have købt mig fattig, hvis jeg havde haft 5 platinkort. Der var meget godt imellem. Alt for mange amerikanere, i byen, altså. De er lidt trættende at høre på. Der er for meget bonderøvskultur over dem, ligesom danskere, når de er i udlandet. Undskyld udtrykket. No offence!

Gik ind i en forretning, der solgte lokale fødevarer. Selvfølgelig skal man ind i et sådan forretning. Købte lidt forskelligt, bl.a. oliven, en flot flaske til olivenolie, noget sæbe og forskellige tapenader.

Vi kørte bagefter til Nice og kørte langs strandpromenaden. Flot vand og sikket med store hoteller. Videre til den italienske grænse og tilbage til Vence, så vi kunne få noget frokost. Fandt et sted på torvet, hvor vi fik 3 østers hver som appetizer. Bagefter andelår til svigerfar og fois gras til mig. Lækkert.

Mødte en dansk mand, der udlejer lejligheder, efter maden. Vi troede, han var hollænder, mens vi spiste. Det viste sig, at han havde boet i Holland i 25 år. Han spiste østers, da vi kom og bagefter 3 tallerkener suppe plus en dessert. Og så kiggede han efter damer. Det fortalte jeg ham bagefter. Vi kunne se på ham, at han elskede mad, mens han spiste - en ren gourmet.

Vi gik bagefter en tur i byen. Den er flottere og mere interessant, end hvad den ved første øjekast giver udtryk for. Man skal bag facaden. Sådan er det også med mennesker!

3. oktober 2013 Camino Frances 2013 Skriv en kommentar

Sammenkog af flere dage dage og god mad

Har desværre ikke haft netadgang de sidste par dage, så her lige et sammenkog af tirsdag, onsdag og i dag, torsdag. Fik købt mig et datakort til min iPad hos Orange, her i Vence, tæt ved Nice, hvor vi kom sidst på eftermiddagen. Nu kan jeg opdatere siden.

Tirsdag gik med at pakke rygsæk færdig plus andet, jeg skulle have med til Frankrig. Efter møje og besvær med det og andre ting, der skulle ordnes via iMac'en, kom jeg endeligt afsted ved 14-tiden mod Falster. Først forbi med alle mine kammuslinger hos Nicolai, men han var ikke i sin butik, så jeg tillod mig at lægge papkassen i hans kolonihavehus, samtidig med, at jeg sendte ham en sms. Fandt senere ud af, at den stakkels mand havde dårlig mave, hvorfor han var taget hjem. Det skal være ham vel ondt. Det sidste lyder vist ikke helt rigtigt, men du ved, hvad jeg mener.

På vej ned til svigerfar havde jeg aftalt med en god bekendt, fra tidligere arbejdsmæssig sammenhæng, at jeg ville kigge forbi. En kræftbehandling var overstået og det skulle vi have snakket lidt om, udover at se hus og have, som jeg ikke havde set før. I mig ligger der en iboende angst for at komme for sent til de mennesker, som jeg kan lide og holder af, hvis nu de skulle dø, før vi fik snakket sammen. Årsagen er, at det er sket een gang i mit liv, og det præger mig meget. Dengang, fordi jeg tænkte, at det når jeg i morgen, og i morgen kom aldrig.

Vi fik en dejlig snak, også sammen med fruen og aftalte, at vi skulle ses efter min Camino. Lidt misundelse var der over min kommende tur, men det er helt forståeligt, fordi de selv godt kan lide at vandre.

Stod op lidt over kl. 3 om natten, så vi kunne nå vores bestilte færge kl. 05.15. Kørte 10 minutter i fire og var så heldige at komme med færgen kl. 04.30, der var lidt forsinket pga. en lastbil, der ikke kunne få motoren i gang.

Det var lidt hårdt med at køre i mørket, men det hjalp, da lyset kom. Vi besluttede os for at køre så meget igennem, så hurtigt som muligt. Vores mål var Dole. Kørte af ved Baden-Baden, så vi kunne komme på den franske motorvej nord for Strassbourg. Der er noget mindre trafik end den tyske motorvej.

Kom til Dole og fandt det hotel, som svigerfar plejer at overnatte i, men ingen pladser. Kørte så til et andet, lille hotel, hvor han havde været før, men der var heller ikke plads. Blev enige om at køre mod Arbois og finde et sted der, men inden kom vi til Mont-Sous-Vaudrey, så vi et skilt med et hotel og stoppede op der. Gik ind for at spørge. Ikke et sted at skrive hjem om, men trætte efter 14 timers kørsel kan man nøjes med mindre. Gik ud at spise det eneste spisested, der var brugeligt der, i flækken. En Auberge, hvor vi burde have overnattet. Der så bedre ud på restauranten, så vi regnede med, at det gjorde der også på værelserne.

Værtinden var en nydelig dame i hendes alder, men svigerfar mente, at hun var overgearet og det havde han nok ganske ret i. Servicen var der dog ikke noget i vejen med.

Jeg sov ikke godt, fordi jeg tænkte på min rygsæk, som koster det hvide ud af øjenene. Den lå stadig i bilens baggagerum. Tænk, hvis nogen stjal del. Vågner 3-4 gange i løbet af natten og hører efter, om der skulle komme nogle listige biltyve og tømme bilen.

Kan lige så godt stå op ved halvsyv-tiden og regne på ruter til Vence, hvor vi gerne vil hen, på min Garmin. Vi kører, efter at have fået petit dejeuner, morgenmad. Helt OK.

Bilen giver underlige lyde, så vi bliver lidt utrygge. Kører mod Grenoble, da jeg gerne vil se Alperne fra den side. Da vi kører af ved et motorvejbetalingssted, siger en tolder til os, at vores motorbeskytter af plastik under, hænger ned. Vi må finde et bilværksted. Det gør vi umiddelbart efter. De får bilen hejset op og mekanikeren sætter nogle strips på og så er den på plads. Noget af beskyttelsen er forsvundet, så der skal en ny, på et tidspunkt. Han vil ikke have penge for det, men vi giver ham 20€ alligevel.

Kører videre i det smukkeste bjerglandsskab. Faktisk ganske ubeskriveligt, skal opleves. Det tager sin tid at køre ad mindre veje, så vi beslutter at komme på motorvejen, så snart vi kan. Uanset det er længere. Vi ankommer efter kl. 17.00 til Vence, og finder turistkontoret, for at høre om overnatning. Hun anbefaler et etstjernet hotel, ikke langt derfra. Der er rent og pænt, siger hun. Og det er der. Så vi booker for 2 dage.

Tager ud at finde et sted at spise. Rent tilfælde, men heldige igen. Vi fik en fantastisk chevre chaud, i filodej. Se billede senere. Hovedret var muslinger i karry. Og en gewurtztraminer til, hvis man vil kunne klare karryen. Til isdessert til mig og en creme bruille til svigerfar. Bagefter en kaffe og så hjem på hovedet i seng. Vi var møre.

30. september 2013 Camino Frances 2013 Skriv en kommentar

Igen en travl mandag

Tidligt oppe og ordne mails m.m. inden jeg skulle køre til Body-SDS i Karslunde. Havde tid kl. 10.00.

Det var en rigtig god omgang, synes, ikke kun jeg selv - Lotte også. Hun kunne mærke, at kroppen tog godt imod behandlingen. For mig virker det bedst, når jeg visualierer, at jeg befinder mig på det sted, hvor hun behandler mig, samtidig med at jeg trækker vejret dybt via maven og puster godt ud. Det gør jo så ondt, at man er nødt til at snyde systemet via disse små tricks. Gør man ikke det, så får man ikke den gode effekt ud af behandlingen. Noget for noget, så at sige. Glæder mig allerede til næste gang. Der er fremskridt. Mine skinneben har det efterhånden helt godt, ligesom min venstre arm og skulder har det bedre.

Bagefter hurtigt hjemad, skifte tøj og ind med Metroen for at nå en frokostaftale kl. 12.00. Bagefter købe nogle flasker vin til en gammel kollega, der skulle på pension, drøne hjem og tage cyklen og køre hen til receptionen. Der var en masse gamle bekendte. Bagefter igen drøne hen til een, der skulle lægge min nye bukser op. Hjem og ordne nogle ting, inden jeg skulle til en middagsaftale med et par gode venner.  En cykeltur på en god halv times tid. Det var rigtig hyggeligt og dejlig mad, vi fik. Snakket blev der også, som sædvanligt - meget.

I morgen er det pakning til Frankrig. Skal kun have en stor taske med. Rygsækken er klar. Bagning af æblelommer og så et smut hen til Nicolai, der skal bore huller i nogle muslingeskaller fra Grønland, som jeg har modtaget i dag.

Har været så heldig at modtage 2 forskellige sendinger. Da jeg ikke hørte reaktion på min første bestilling, så sendte jeg en ny anmodning til en anden. Ville være sikker på at have nogle med til turen.

Mange tusind tak til Laila og Ulrik for de flotte muslinger, både blåmuslinger og andre, som jeg ikke lige har navnet på, men som mere ligner dem, som bruges som Caminoens logo. De smagte i øvrigt godt, skulle jeg hilse og sige 😀 . Også mange tusind tak til Martha, der måtte ud i gummistøvler og finde nogle muslinger i en hulens fart.

Jeg vil tænke på jer, når jeg kommer i domkirken i Santiago de Compostela!

Endnu en alt for travl mandag. Glæder mig til at komme afsted, så livet bliver mere simpelt. Kun dagens vandring skal være oppe i hovedet og ikke alle mulige andre ting. Når jeg kommer tilbage efter Caminoen, skal jeg ikke falde i fælden med at være på hele tiden - til sen aften. Krop og sind skal have ro engang imellem.

28. september 2013 Camino Frances 2013 Skriv en kommentar

Hjemrejse

Dejligt vejr her til morgen.

Vi skulle flyve kl. 13.50 med SAS. Tjekkede ud lidt før kl. 11.00, selvfølgelig efterladende nogle €'er til rengøringsdamen (og det var en dame, ikke mand) for godt arbejde. Det skal man gøre - efter min mening. Jeg er nok miljøskadet af mit ene år i Los Angeles som ung. Her lærte jeg at man skal give drikkepenge og for god service lidt mere. Og så skal man huske at rose. Fruen brokker sig over engang imellem, at jeg er for rundhåndet, men det kan der ikke laves om på. Sådan er det og sådan bliver det ved med at være!

Gik over til U-Bahn, Spittelmarkt og skulle købe billet. Der stod en lang kø foran automaten og det tog lidt tid, da mange var turister og havde lidt besvær med at bruge den. Vi havde dog tid nok, så stresset blev vi ikke. Kørte 9 stop og stod af ved U-bahn Zoologischer Garten og så finde bussen til Tegel lufthavn. Der er en stor holdeplads til busser og med tysk grundighed er den let at finde. Selvfølgelig bliver man hele tiden opdateret på, hvornår bussen kommer og den kommer!

I undergrundsbanen sad en ung kvinde i en hundedragt, se billede. Overvejede for en stund, om hun var maskot for Hertha Berlin, fodboldholdet. Apropos fodbold, så havde hotellet en fin service. Dagens fodboldkampe i Bundesligaen var sat op med et meget flot skilt på skranken, sammen med vejrudsigten. Yes!

Det er forunderlig let at tage med offentlig transport i Berlin, måske lige bortset fra køb af billet i automater, hvis der er mange mennesker. For en turist, der ikke er meget for at bruge de dertil indrettede, kan man købe flerdagsbilletter i flere udgaver. Billetten gælder fra det tidspunkt, du stempler den.

Vi kom i god tid til Tegel og fik noget at spise, da vi havde sprunget morgenmaden over. Indtjekning, der gik forholdsvis hurtigt. Security, endnu hurtigere. Flyet var et kvarter forsinket. Fik læst i min zoneterapibog (vist nok nummer 4) og fik øvet mig på hænderne, så tiden gik med noget fornuftigt. Dejligt flyvevejr hele vejen. Man kunne se jord og hav hele tiden. Fik læst og øvet mere zoneterapi. Pludselig melder stewarden, at nu er vi ved at lande. Flyveturen varede kun 45 minutter og det føles bare som en bustur.

Hjemme følte vi os stadig i Berlin. Mange indtryk og fast besluttet på, at vi tager derned igen. Fik aftalt med svigerfar, at jeg kommer ned til Falster tirsdag eftermiddag, hvor vi kan gå bilen efter for olie, bremsevæske, dæktryk, inden vi kører mod Frankrig natten mellem tirsdag og onsdag. Først til Dole og så videre til Niceområdet nogle dage, inden vi kører op til Mormoiron, ved Mont Ventoux, hvor vi har lejet den sædvanlige 3-værelses lejlighed i et villakvarter hos Baumann's. Glæder mig til at gense dem og stedet, som jeg efterhånden kender så godt, at følelsen af ferie indfinder sig med det samme. Køkkenet kender jeg som min bukselomme. Glæder mig til råvarerne. Temperaturen er omkring 23 grader, har jeg lige læst, så det går nok!

Min rygsæk med alt mit grej til Caminoen kommer med. I morgen smutter jeg på Spejdersport, der har søndagsåbent og køber mig et par bukser mere, så jeg har 2 par med. Ved med mig selv, at jeg ikke kan holde ud at gå i de samme hele tiden.

27. september 2013 Camino Frances 2013 Skriv en kommentar

ååh, Berlin!

Berlin, du er let at blive forelsket i. Du har alt, du har historie, du har ar, som du bearbejder på den smukkeste måde, du har mod, du har optimisme og fremfor alt mangfoldighed.

Vi gik direkte til det tyrkiske marked uden at spise morgenmad. Vi fik en super 3 retters menu i går aftes i en moderne restaurant tæt på hotellet, så mætheden var der stadig i morges. Markedet er fantastisk. Det ligger i et kvarter, som ligner Nørrebro. Det bugner af dejlige madvarer og andre gode ting. Sælgerne er en skøn blanding af etnisk oprindelse, selv om der nok er flest tyrkiske indvandrere eller efterkommere af dem.

På vejen derhen kom vi forbi en teltlejr i en park, hvor man demonstrerer for flygtninges rettigheder, se billeder.

Markedet har åbent tirsdag og fredag. Der er råvarer og færdigvarer, se billeder senere. Jeg fik købt store sikkerhedsnåle, som jeg skal bruge under Caminoen. Et helt bundt for 1€. Og så 4 forskellige glas sennep - det gør man sig åbenbart meget i her i landet - og så 2 glas chutney. Fruen fik købt et styk tøj, på min anbefaling. Det er livsbekræftende at være i et sådant marked. Hvad skulle vi kolde nordboere have gjort uden sydens varme og nærhed. Derfor forstår jeg heller ikke denne angst for andre mennesker og ønske om at være sig selv nok.

I øvrigt er priserne på markedet mindst 30 % lavere end i Danmark. Det er ikke underligt at tyskerne har en bedre konkurrenceevne.

Næste stop var KaDeWe - Kaufhaus Des Westens. Europas største varehus. Vi vadede hele vejen derhen, så fødderne var godt ømme, da vi nåede frem. På vejen fik vi dog den bedste kaffe, vi har fået indtil nu. Tilfældigt på vejen faldt vi over dette tempel, som ejes af nogle kaffenørder. Min kaffe blev lavet helt fra bunden af, først male kaffen og så brygget i en lille kaffekolbe med tilhørende tragt. Først blev tragt og kolbe, inkl filter, hældt over med varmt vand, inden selve kaffen blev brygget. En hel lille forestilling. Fruens latte, min kaffe, 2 croissanter plus en flaskevand kostede kun 9,20€. Endnu et bevis på prisniveauet.

KaDeWe er svær at beskrive. Man skal opleve den selv. Man tror ikke sine egne øjne. Vi havde læst om madafdelingen, der skulle have op mod 1000 forskellige pølser. Hold da helt op - sikken en afdeling på 6. sal. Er man 2 madnørder, som os, så er det stedet. Der er simpelthen alt og rundt om det hele er der små kaffe- og thebarer og spisesteder. Selv Paul Bocuse har en afdeling. Selvfølgelig skulle jeg have noget der. En tatar af kalvekød med trøfler plus et stort glas , Pouilly Fume - se billedet forneden. Det muntrede op på de trætte ben.

Og således opmuntret (øøh, jeg alene) kunne vi da godt gå hjem, synes vi. Det var en langsom dræber, men Berlin er skøn at gå i. Brede fortove, beplantning og frem for alt, forholdsvis lave bygninger, så lyset kan komme ned. Det burde visse byplanlæggere lære noget af. Og sikken en mangfoldighed af arkitektur. Man bliver glad. Vi nåede en kop kaffe mere inden vi krydsede den gamle mur ved Potsdamer Platz og lidt længere hen på Leipziger Strasse - den anden mur - på den østtyske side. Tænkt at man spærrer folk inde, fordi nogen tror, at de har "svaret". Jeg har aldrig kunnet lide massehysteri og ensretning, så min karriere i et politisk parti for over 30 år siden varede under 1 år. Jeg er ikke god til at indordne mig under idioter, for at sige det lige ud. Derfor er Berlin også en særlig oplevelse, med dens historie.

Vi kom hjem på hotellet og så skulle der lige slappes af en halv time, inden vi skulle gøre klar til aftenens koncert i den franske Dom, en Chopin koncert for klaver og orkester med Dmitri Demiashkin og Berliner Camerata. Vi skulle lige have noget at spise inden, noget let. Fandt et sted, hvor de har speciale i pølser og grill. Et rustik sted, se billede senere.

Der var fuldt hus i kirken. Folk af alle nationaliteter. Koncerten? Fantastisk - er ordet. Synes efterhånden, at jeg bruger det ord lovlig meget om Berlin. Kostede kun 33€ pr person og vi endda have fået nogen til 28. Rørende billigt sammenlignet med Danmark og andre steder.

Flok klappede så meget, så Dmitri gav et solonummer. Berliner Camerata er unge dygtige musikere fra alle dele af verden. Nej, hvor spiller de godt. Opløftende.

Berlin! I morgen rejser vi, men vær sikker på, at vi kommer igen. Du er i blodet nu og du slipper ikke. Tak for din varme og gæstfrihed!

26. september 2013 Camino Frances 2013 Skriv en kommentar

Museum og rundtur

Besluttede under morgenmaden, at vi ville tage på det Jødiske Museum, som Daniel Libeskind har tegnet. Vi er så heldige at bo i bydelen Mitte, hvor alle de historiske vigtige steder og bygninger ligger, så man kan gå til det hele.

Hele den jødiske historie i Tyskland bliver fortalt og vist i dette fantastiske hus, hvor indgangen er en gammel bygning, hvorefter man går ned at en trappe til underjordiske gange og så bagefter op i de nye bygninger. Udstillingen er opbygget sådan, at den anvender alle former for virkemidler, fra det gammelkendte med genstande, tekst og billeder til moderne teknologi.

Det koster kun 7€ at komme ind plus 3€ for at leje en iPod Touch med høretelefoner. Det sidste skal man gøre, hvis man vil have det fulde udbytte af udstillingen. Man får meget information og lærer meget.

Vi var inde i museet i næsten 4 timer og man kunne sagtens have brugt endnu, men til sidst får man jo ondt i fødderne og hjernen får brug for en pause. Man kan dog alle vegne finde sammenklappelige stole, der hænger på væggen og tage sig en pause.

Endnu en dag til eftertanke - meget endda.

Bagefter frokost på et spisested, hvor det virker som om, at mange er stamkunder. Stedet var familieejet, kunne man se og høre. Dejlig, venlig betjening og god kvalitetsmad til få penge. Berlin virker til at være en del billigere end København, og venligere, skulle jeg hilse og sige.

Chechpoint Charlie skulle ses, det tog 4 minutter derhen. Selvfølgelig et sted, hvor alverdens krejlere skal tjene penge. Vi hoppede op på en turbus ved stedet, da der lige kom een forbi, hvor man kunne informationen på dansk. Vores dosis for museer var opbrugt for i dag. Der er grænser form, hvor meget hjernen kan kapere på een gang, især med indhold som det jødiske museum.

Berlin er et sted, hvor man tør. Arkitektur i alskens udgaver. Dagens museum er et godt eksempel. Storhed, er det ord, der først kommer til mig, om byen. Og lige efter, hvad det er, der skaber storhed? Kunne skrive en masse om det, men det er pladsen for kort til lige nu. Senere, måske - men i hvert fald noget med, at det kræver, at mange mennesker bor tæt sammen.