I dag skulle vi jo til chili-festival nede i Køge, nærmere i Gartneri Toftegård. Det skulle starte kl. 13.00 og vare til kl. 16.00.
Inden da kunne vi jo lige smutte forbi Bjergkæden, fordi der var et par småting, som jeg stadig manglede, bl.a. poser til rygsækken, så udstyret kan samles hensigtsmæssigt og alt ikke ligger og roder. Fik anbefalet nogen af helt ny fabrikat, rigtig smarte. Hver størrelse sin farve, men det der gjorde udslaget var, at der er et "vindue" i, så man kan se, hvad man har i posen. Derudover en gennemtænkt lukkemekanisme. 3 forskelllige størrelser i første omgang. Tager et billede i morgen, så I kan se dem.
Skulle også en have en plastikkop, der kan foldes, så den ikke fylder noget. En toilettaske, der ikke vejer noget, er også et must. Ellers intet, så jeg var beskeden i dag. Det var der til gengæld ikke andre, der var. MIn bedre halvdel faldt over en lækker frakke (jeg er helt enig) af mærket Patagonia. Det gode ved frakken er, at den både kan bruges som regnfrakke eller som en helt almindelig, samtidig med, at der er en inderfrakkke, der kan bruges selvstændigt i varmere vejr. Og så er snittet i den også så klassisk, at den kan holde i en del år. Altså et godt køb, må jeg erkende. Og så var den sort - selvfølgelig (ingen nærmere forklaring fra mig)!
De lækre smarte fotografi- og videoapparater GoPro Hero 3, der er mikroskopiske og ikke vejer noget - perfekte til en Caminotur - er naturligvis anbragt tæt ved kassen. Da fruen skulle til at betale for frakken, synes jeg lige, at jeg skulle gøre opmærksom på, at jeg jo snart fyldte rundt og at det iøvrigt snart var jul, bla, bla, bla og - Vupti! så var jeg den lykkelige ejer af en sådan. Man er jo gentlemand, så jeg tilbød selv at betale for mikrosimkortet på 64GB. I dette øjeblik ligger den ved siden af mig og lader op - og jeg føler, at den ser på vej 😀 . I morgen skal den have sin barnedåb.
I retfærdighedens navn skal siges, at jeg, uden at overdosere, havde gydet vandene for dette pragtfulde tekniske eksempler af, ja, nærmest en dims, der tager video i 2 x HD-kvalitet. Da chancen så kom, så var det med at slå til.
Vi kom til Toftegård og der var masser af mennesker. Vi fik smagt mange forskellige chilier. Gik kun op til 10+, turde simpelthen ikke mere, da der kom nogle stakler - typisk unge mænd - der havde fået for meget. I øvrigt viste de på et TV nogle videoer, hvor folk havde spist nogle sindsygt stærke chilier og hvor man kunne se på dem, at de dårligt vidste, hvem de var og hvad de skulle gøre af sig selv. Der var mange smagsprøver og mulighed for at købe chiliplanter, så det gjorde vi også. Absolut et besøg værd. I får lige nogle billeder derfra sidst i indlægget.
Gik og løb en tur efter hjemkost på Amagar Strandspark i lidt over 1 time, så det er det, det blev til i dag.
Til gengæld fik jeg en god mail fra Refuge Orrison, som meddelte, at der er plads den 17. oktober. Har allerede betalt for overnatning og halvpension.
Ergo er jeg den, der er fløjet den 16. oktober til Biarritz. Billetten bliver købt i morgen. Den 17. tager jeg toget til St Jean Pied de Port, bliver registreret i Pilgrimskontoret og får et stempel, køber lidt forråd og vand og drager afsted på de 8 km til Refuge Orrison. Måske tager jeg til St Jean Pied de Port allerede den 16. Det afhænger af ankomststidspunkt til Biarritz. Man sidder med en underlig fornemmelse: "Er det virkelig dig, der er på vej til at tage afsted? Tør du det?"
Selvfølgelig!
