Kategori: Camino Frances 2013

Tidligt oppe og ordne mails m.m. inden jeg skulle køre til Body-SDS i Karslunde. Havde tid kl. 10.00.

Det var en rigtig god omgang, synes, ikke kun jeg selv - Lotte også. Hun kunne mærke, at kroppen tog godt imod behandlingen. For mig virker det bedst, når jeg visualierer, at jeg befinder mig på det sted, hvor hun behandler mig, samtidig med at jeg trækker vejret dybt via maven og puster godt ud. Det gør jo så ondt, at man er nødt til at snyde systemet via disse små tricks. Gør man ikke det, så får man ikke den gode effekt ud af behandlingen. Noget for noget, så at sige. Glæder mig allerede til næste gang. Der er fremskridt. Mine skinneben har det efterhånden helt godt, ligesom min venstre arm og skulder har det bedre.

Bagefter hurtigt hjemad, skifte tøj og ind med Metroen for at nå en frokostaftale kl. 12.00. Bagefter købe nogle flasker vin til en gammel kollega, der skulle på pension, drøne hjem og tage cyklen og køre hen til receptionen. Der var en masse gamle bekendte. Bagefter igen drøne hen til een, der skulle lægge min nye bukser op. Hjem og ordne nogle ting, inden jeg skulle til en middagsaftale med et par gode venner.  En cykeltur på en god halv times tid. Det var rigtig hyggeligt og dejlig mad, vi fik. Snakket blev der også, som sædvanligt - meget.

I morgen er det pakning til Frankrig. Skal kun have en stor taske med. Rygsækken er klar. Bagning af æblelommer og så et smut hen til Nicolai, der skal bore huller i nogle muslingeskaller fra Grønland, som jeg har modtaget i dag.

Har været så heldig at modtage 2 forskellige sendinger. Da jeg ikke hørte reaktion på min første bestilling, så sendte jeg en ny anmodning til en anden. Ville være sikker på at have nogle med til turen.

Mange tusind tak til Laila og Ulrik for de flotte muslinger, både blåmuslinger og andre, som jeg ikke lige har navnet på, men som mere ligner dem, som bruges som Caminoens logo. De smagte i øvrigt godt, skulle jeg hilse og sige 😀 . Også mange tusind tak til Martha, der måtte ud i gummistøvler og finde nogle muslinger i en hulens fart.

Jeg vil tænke på jer, når jeg kommer i domkirken i Santiago de Compostela!

Endnu en alt for travl mandag. Glæder mig til at komme afsted, så livet bliver mere simpelt. Kun dagens vandring skal være oppe i hovedet og ikke alle mulige andre ting. Når jeg kommer tilbage efter Caminoen, skal jeg ikke falde i fælden med at være på hele tiden - til sen aften. Krop og sind skal have ro engang imellem.

Dejligt vejr her til morgen.

Vi skulle flyve kl. 13.50 med SAS. Tjekkede ud lidt før kl. 11.00, selvfølgelig efterladende nogle €'er til rengøringsdamen (og det var en dame, ikke mand) for godt arbejde. Det skal man gøre - efter min mening. Jeg er nok miljøskadet af mit ene år i Los Angeles som ung. Her lærte jeg at man skal give drikkepenge og for god service lidt mere. Og så skal man huske at rose. Fruen brokker sig over engang imellem, at jeg er for rundhåndet, men det kan der ikke laves om på. Sådan er det og sådan bliver det ved med at være!

Gik over til U-Bahn, Spittelmarkt og skulle købe billet. Der stod en lang kø foran automaten og det tog lidt tid, da mange var turister og havde lidt besvær med at bruge den. Vi havde dog tid nok, så stresset blev vi ikke. Kørte 9 stop og stod af ved U-bahn Zoologischer Garten og så finde bussen til Tegel lufthavn. Der er en stor holdeplads til busser og med tysk grundighed er den let at finde. Selvfølgelig bliver man hele tiden opdateret på, hvornår bussen kommer og den kommer!

I undergrundsbanen sad en ung kvinde i en hundedragt, se billede. Overvejede for en stund, om hun var maskot for Hertha Berlin, fodboldholdet. Apropos fodbold, så havde hotellet en fin service. Dagens fodboldkampe i Bundesligaen var sat op med et meget flot skilt på skranken, sammen med vejrudsigten. Yes!

Det er forunderlig let at tage med offentlig transport i Berlin, måske lige bortset fra køb af billet i automater, hvis der er mange mennesker. For en turist, der ikke er meget for at bruge de dertil indrettede, kan man købe flerdagsbilletter i flere udgaver. Billetten gælder fra det tidspunkt, du stempler den.

Vi kom i god tid til Tegel og fik noget at spise, da vi havde sprunget morgenmaden over. Indtjekning, der gik forholdsvis hurtigt. Security, endnu hurtigere. Flyet var et kvarter forsinket. Fik læst i min zoneterapibog (vist nok nummer 4) og fik øvet mig på hænderne, så tiden gik med noget fornuftigt. Dejligt flyvevejr hele vejen. Man kunne se jord og hav hele tiden. Fik læst og øvet mere zoneterapi. Pludselig melder stewarden, at nu er vi ved at lande. Flyveturen varede kun 45 minutter og det føles bare som en bustur.

Hjemme følte vi os stadig i Berlin. Mange indtryk og fast besluttet på, at vi tager derned igen. Fik aftalt med svigerfar, at jeg kommer ned til Falster tirsdag eftermiddag, hvor vi kan gå bilen efter for olie, bremsevæske, dæktryk, inden vi kører mod Frankrig natten mellem tirsdag og onsdag. Først til Dole og så videre til Niceområdet nogle dage, inden vi kører op til Mormoiron, ved Mont Ventoux, hvor vi har lejet den sædvanlige 3-værelses lejlighed i et villakvarter hos Baumann's. Glæder mig til at gense dem og stedet, som jeg efterhånden kender så godt, at følelsen af ferie indfinder sig med det samme. Køkkenet kender jeg som min bukselomme. Glæder mig til råvarerne. Temperaturen er omkring 23 grader, har jeg lige læst, så det går nok!

Min rygsæk med alt mit grej til Caminoen kommer med. I morgen smutter jeg på Spejdersport, der har søndagsåbent og køber mig et par bukser mere, så jeg har 2 par med. Ved med mig selv, at jeg ikke kan holde ud at gå i de samme hele tiden.

Berlin, du er let at blive forelsket i. Du har alt, du har historie, du har ar, som du bearbejder på den smukkeste måde, du har mod, du har optimisme og fremfor alt mangfoldighed.

Vi gik direkte til det tyrkiske marked uden at spise morgenmad. Vi fik en super 3 retters menu i går aftes i en moderne restaurant tæt på hotellet, så mætheden var der stadig i morges. Markedet er fantastisk. Det ligger i et kvarter, som ligner Nørrebro. Det bugner af dejlige madvarer og andre gode ting. Sælgerne er en skøn blanding af etnisk oprindelse, selv om der nok er flest tyrkiske indvandrere eller efterkommere af dem.

På vejen derhen kom vi forbi en teltlejr i en park, hvor man demonstrerer for flygtninges rettigheder, se billeder.

Markedet har åbent tirsdag og fredag. Der er råvarer og færdigvarer, se billeder senere. Jeg fik købt store sikkerhedsnåle, som jeg skal bruge under Caminoen. Et helt bundt for 1€. Og så 4 forskellige glas sennep - det gør man sig åbenbart meget i her i landet - og så 2 glas chutney. Fruen fik købt et styk tøj, på min anbefaling. Det er livsbekræftende at være i et sådant marked. Hvad skulle vi kolde nordboere have gjort uden sydens varme og nærhed. Derfor forstår jeg heller ikke denne angst for andre mennesker og ønske om at være sig selv nok.

I øvrigt er priserne på markedet mindst 30 % lavere end i Danmark. Det er ikke underligt at tyskerne har en bedre konkurrenceevne.

Næste stop var KaDeWe - Kaufhaus Des Westens. Europas største varehus. Vi vadede hele vejen derhen, så fødderne var godt ømme, da vi nåede frem. På vejen fik vi dog den bedste kaffe, vi har fået indtil nu. Tilfældigt på vejen faldt vi over dette tempel, som ejes af nogle kaffenørder. Min kaffe blev lavet helt fra bunden af, først male kaffen og så brygget i en lille kaffekolbe med tilhørende tragt. Først blev tragt og kolbe, inkl filter, hældt over med varmt vand, inden selve kaffen blev brygget. En hel lille forestilling. Fruens latte, min kaffe, 2 croissanter plus en flaskevand kostede kun 9,20€. Endnu et bevis på prisniveauet.

KaDeWe er svær at beskrive. Man skal opleve den selv. Man tror ikke sine egne øjne. Vi havde læst om madafdelingen, der skulle have op mod 1000 forskellige pølser. Hold da helt op - sikken en afdeling på 6. sal. Er man 2 madnørder, som os, så er det stedet. Der er simpelthen alt og rundt om det hele er der små kaffe- og thebarer og spisesteder. Selv Paul Bocuse har en afdeling. Selvfølgelig skulle jeg have noget der. En tatar af kalvekød med trøfler plus et stort glas , Pouilly Fume - se billedet forneden. Det muntrede op på de trætte ben.

Og således opmuntret (øøh, jeg alene) kunne vi da godt gå hjem, synes vi. Det var en langsom dræber, men Berlin er skøn at gå i. Brede fortove, beplantning og frem for alt, forholdsvis lave bygninger, så lyset kan komme ned. Det burde visse byplanlæggere lære noget af. Og sikken en mangfoldighed af arkitektur. Man bliver glad. Vi nåede en kop kaffe mere inden vi krydsede den gamle mur ved Potsdamer Platz og lidt længere hen på Leipziger Strasse - den anden mur - på den østtyske side. Tænkt at man spærrer folk inde, fordi nogen tror, at de har "svaret". Jeg har aldrig kunnet lide massehysteri og ensretning, så min karriere i et politisk parti for over 30 år siden varede under 1 år. Jeg er ikke god til at indordne mig under idioter, for at sige det lige ud. Derfor er Berlin også en særlig oplevelse, med dens historie.

Vi kom hjem på hotellet og så skulle der lige slappes af en halv time, inden vi skulle gøre klar til aftenens koncert i den franske Dom, en Chopin koncert for klaver og orkester med Dmitri Demiashkin og Berliner Camerata. Vi skulle lige have noget at spise inden, noget let. Fandt et sted, hvor de har speciale i pølser og grill. Et rustik sted, se billede senere.

Der var fuldt hus i kirken. Folk af alle nationaliteter. Koncerten? Fantastisk - er ordet. Synes efterhånden, at jeg bruger det ord lovlig meget om Berlin. Kostede kun 33€ pr person og vi endda have fået nogen til 28. Rørende billigt sammenlignet med Danmark og andre steder.

Flok klappede så meget, så Dmitri gav et solonummer. Berliner Camerata er unge dygtige musikere fra alle dele af verden. Nej, hvor spiller de godt. Opløftende.

Berlin! I morgen rejser vi, men vær sikker på, at vi kommer igen. Du er i blodet nu og du slipper ikke. Tak for din varme og gæstfrihed!

Skulle selvfølgelig have fat i kameraet her fra morgenstunden. Læste den engelske vejledning og lige pludselig gik det op for mig, hvordan jeg skulle opgradere kameraets software manuelt. Det er desværre ofte sådan, at det er lettere at forstå de engelske vejledninger end de danske. Hvorfor, ved jeg ikke.

Opdateringen gik som smurt, no problems. Jeg kunne køre kl. 09.30 for at nå at være til Body-SDS kl. 10.00 i Karslunde. Fik fortalt at mit bentøj ikke havde det så godt. Body-SDS terapeuterne starter mig bekendt altid på samme måde med brystkassen, så hovedet og så armene, maven og videre nedad til benene. I dag blev der arbejdet ihærdigt med min skuldre og arme. Min brækkede arm og dens "efterladenskaber" af ubalance skal der stadig arbejdes hårdt med. Lotte er blevet hårdere i sit arbejde, siden jeg kom til hende for  snart 3 år siden. Det er kun godt, så der blev svedt ud af håndflader og føder. Ondt gør det jo.

Mit bentøj fik også en ordentlig tur og Lotte lærte mig nogle øvelser, som jeg bør lave mindst een gang om dagen under min Caminotur, så jeg får strakt senerne i underben og føder. Øvelserne lave man til Body-SDS grundtræningsprogram, som jeg på et tidspunkt må melde mig til.

Lotte foreslog, at jeg måske skulle jeg prøve noget andet fodtøj, hvis vandrestøvlerne giver mig for mange ømme muskler. Det kan være, at jeg ikke får slappet musklerne af efter hver trin, fordi jeg ikke er vant til at gå med vandrestøvler. Jeg tager til Frankrig næste onsdag i 11 dage, hvor jeg kan prøve mig lidt frem med andet fodtøj. Bliver nødt til seriøst at overveje skift af fodtøj, hvis ømheden bliver ved, alternativt at tage andre lettere sko med som back-up.

Efter Body-SDS fik jeg GoPro app'en i min iPhone til at virke, så nu kan jeg også styre kameraet via den og samtidig se, hvad jeg tager billede af. Det går ikke helt så hurtigt med kommunikationen mellem kamera og iPhone, som man kunne ønske sig. Det viser sig især ved skift af kameraets position. Det går lidt langsomt med at følge med motivskiftet. Det kan være at det skal dyrkes lidt mere senere. Det er på den anden side et meget lille kamera, der skal have WI-FI til at fungere samtidig med alt det andet.

Selv om at vi har TDC Play, har vi ikke kunnet få det til at fungere på vores Sonos-anlæg. Det er jo ærgerligt, når der er over 20 mio. numre, vi kan høre ganske gratis, fordi vi har et abonnement hos TDC, hvor det hører med. Muligheden for at høre TDC Play via Sonos er først kommet formyligt.

Jeg måtte derfor have fat i Hi-FI-Klubbens support på området, Casper. Han overtog min computer og kunne heller ikke få det til at fungere. Så han startede fra en ende af, og så på, om alle mine enheder, der har tilknytning til Sonos, var opdaterede. Det var min Apple router ikke (havde ikke opdateret den, siden jeg købte den for 3 år siden) konstaterede han. Den blev opdateret og så skulle alle enheder kobles til igen - en for en. Jeg drønede rundt i lejligheden for at koble vores Sonos-enheder til i de forskellige rum. Og selvfølgelig virkede det bagefter. Det er service.

I løbet af eftermiddagen nåede jeg også at få lavet nogle æblelommer, som de hedder, så fruen kunne få friskbagt, når hun kom hjem. Det er først anden gang, jeg prøver at lave dem. Det gik meget bedre idag. De faldt i god jord.

Vi fik kørt en lang cykeltur ved 18-tiden i det dejlige sensommervejr, som jeg vil kalde det. Vi kørte vel omkring 30 kilometer. Det var dejligt.

Efter aftensmaden har jeg regnet på de dage, som jeg skal bruge på at gå Caminoen, inkl. dage til Finisterre og plads til en togtur eller bustur tilbage til Biarritz, hvis jeg nu vil bruge den returbillet, som jeg er nødt til at købe for overhovedet at få en billig billet derned. Ellers koster en enkeltbillet til Biarritz med Air France over 7.000 kr. samme dag. Antallet af dage regnede jeg ud ved hjælp af det planlægningsværktøj, som findes på de danske pilgrimmes hjemmeside (se linket til højre).

Bagefter bestilte jeg min billet. Det bliver så afrejse onsdag den 16. oktober fra København til Biarritz. Returrejsen er bestilt til den 28. november, vel vidende, at den nok ikke bliver brugt. Ole Christiansen, som jeg omtaler andetsted brugte heller ikke sin returbillet, da han startede i St jean Pied de Port. Det afhænger meget af, hvordan turen går.

Mange pilgrimme, der skal ud på deres første vandring, beskriver den mærkelige følelse, de har, inden de skal afsted. Det er som om, at den kommende tur fylder hele hovedet og al fokus er på den. Sådan en følelse har jeg også nu.

Min Body-SDS terapeut, Lotte, spurgte mig i dag, hvor langt jeg tænker frem i tiden, underforstået, om der var sket en ændring, siden jeg stoppede med mit arbejde. Hertil svarede jeg, at jeg kun tænker til slutningen af november. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg tænker så langt.

Måske er det derfor, jeg sover så godt.

Godnat!

OBS! Min niece, Vivi, i Kangerlussuaq, har fødselsdag i dag. Tillykke.