På afrejsedage har min krop det sådan, at den vågner i god tid før det tidspunkt vækkeuret er sat til. Det skyldes nok en misset rejse i mine yngre dage.
Samtidig havde jeg igen den oplevelse, at tingene kommer til dig, når bare jeg slipper kontrollen. Oplevelsen fik jeg, da jeg vågnede for tidligt.
Siden vi kom hjem fra en bilferie i Frankrig i begyndelsen af november, har jeg ikke kunnet finde mine solbriller, med glidende overgang. Har ledt alle vegne. Skuffer, tasker, rygsække er gennemrodet flere gange med flere frustrationer til følge. Selv fruen har – altså usagt – fået skylden for, at de er væk?.
Jeg har kun et par normale briller og et par solbriller, med glidende overgang. Det er konsekvensen, når ens styrke skifter til nedadgående med alderen og til de priser. Jeg har brug for mine solbriller, hvis der skulle ske noget med mine normale briller under en vandring.
Vågner som sagt for tidligt og det første bevidstheden siger til mig er, at mine solbriller ligger i armstøtten mellem forsæderne i vores Citroen C3. Det eneste sted, jeg ikke har tjekket. Bilen har vi arvet efter svigerfar, så jeg er stadig ikke helt hjemmevant i den, for alle dens gemmesteder.
Lisbeth har tilbudt at køre mig til lufthavnen. Vi bor kun 13-15 minutters kørsel derfra, uden morgentrafik. Så vi tjekker armstøtten.
Yes, du har allerede gættet det. De lå der, selvfølgelig.
Ak, ja, vi mennesker vil så gerne styre alting, fordi vi er bange for at miste kontrollen. Og vi bliver ved med at vende tilbage til disse reptilhjerneinstruktioner, uanset at vi har haft oplevelser, der fortæller os noget andet. Min første Camino i 2013 lærte mig, at hvis jeg bare giver slip, så får jeg den hjælp, jeg har brug for. Og jeg har brugt det “kneb” mange gange siden og alligevel falder jeg i hele tiden.
Vi er kun mennesker og vi skal lære hele livet. Jeg fik mine solbriller.
Det gode ved at rejse tidligt fra Københavns Lufthavn er hurtig ekspedition og hurtigt gennem security, max 15 min det hele. Kaffe og bolle i Lagkagehuset, vand i kiosken og så til gate, som også går hurtigt. Vi var 62 passagerer, hørte jeg en steward sige. Forbi deicing, fordi det er omkring 0 grader. Afsted lidt forsinket. TAP er en godt selskab at flyve med. Man får morgenmad og god service af behagelige mennesker. Jeg blunder en del af tiden, men får også læst lidt weekendens aviser.
Vi ankommer til tiden, kl. 08.50 – danske tid 09.50. Portugal har samme tidszone som Storbritanien. Fat i rygsæk, ned til metroen og så afsted til Metro Oriente, kun 3 stop fra lufthavnen, hvorfra bus 562 skulle gå fra mod Setubal. Flink mand hjælper mig med metrobillet, koster 1,95€.
Jeg får gået op til den forkerte side, da jeg kommer op fra Metroen, men finder hurtigt stedet, hvor busserne holder. Efter lidt spørgen hos 2 buschauffører finder jeg stoppestedet, hvorfra bus 562 mod Setubal går. Afgang hver time 15 minutter over. Jeg kan nå kl. 10.15. Går lidt rundt for at holde varmen, helt varmt er det ikke, selv om der er sol. Bliver lidt bekymret for, om jeg har taget tøj nok med.
Bussen holder der i forvejen, åbenbart. Det finder jeg ud af, da chaufføren kommer. 4€ koster turen. Metro Oriente er ikke langt fra Vasco da Gama broen, som vi skal over. I øvrigt tæt på det hotel, hvor jeg boede marts sidste år, da jeg skulle afsted på Camino Portuguese. Smukt køretur over og i øvrigt resten af vejen, ingen stop. Tager ca. 35 minutter og vi er ved busterminalen i Setubal. Jeg spørger straks en person i en luge, hvornår der går en bus mod Santiago do Cacem. Kl. 12.45 får jeg at vide samt en henvisning til, hvor jeg kan købe en billet. Billetluge nummer 1. Billetten koster 12,50€. Ventetiden bruger jeg på en cafe, hvor jeg får lov til at lade min mobiltelefon op. Og samtidig finder jeg et overnatningssted via booking.com. Finder Santiago Hotel Cooking & Nature, til lige under 70€.
Afgang til tiden. Det er en expressbus. Det tager ca. 1 time 15 min at køre, uden stop. Man bliver sat af i busterminalen i Santiago do Cacem. Byen er kuperet og ser meget spændende ud.
Googler mit hotel. Det går selvfølgelig galt, da jeg har slået alle mulige apps mm fra, for at spare på strømmen. Til sidst lykkedes det. Det var kun en lille omvej.
Kommer til mit flotte hotel, der viste sig at være genåbnet for 6 måneder siden efter en renovering.
Jeg får mit værelse og så skal jeg sove. Har været vågen siden kl. 02.00. Vågner ved 18-tiden og beslutter mig for at blive en dag mere i byen. Jeg er træt og trænger til at sove igennem. Går ned i receptionen og får det på plads.
Bagefter vandrer jeg lidt i byen. Det er allerede blevet mørkt. Finder Et pastelaria, hvor jeg kan købe noget vand og nyder en lille øl.
Tilbage på hotellet og skrive lidt. Ned og spise kl. 20.00. Fantastisk mad, anbefalet af tjener og kok. Traditionel portugisisk forret med ristet brød, pocheret æg og fiskesuppe til, tunsteaks til hovedret og chokolade til dessert. Lokal hvidvin til. Er jo i Alentejo-området.
Så er det i seng. Forsøger at se lidt fjernsyn, og det ser ud som om at de fleste kanaler handler om en fodboldtræners opførsel. Jeg mindes en tidligere portugisisk fodboldspiller med samme efternavn. Det må være ham. Jeg må spørge tjeneren i morgen.
