Der er morgenmad kl. 07.30. Vores kroppe er fuldstændigt smadrede efter gårsdagens kilometre. Egentlig har vi slet ikke lyst til at stå op efter gårsdagens hårde tur.
Der er dog ikke noget at gøre. Der er atter en dag i dag, der skal klares.
Til morgenmaden møder vi andre pilgrimme, der åbenbart også har overnattet der. Mange pilgrimme starter fra Porto, i stedet for Lissabon. Et af parrene møder vi senere på dagen under en pause på en cafe.
Vi får betalt og går ned mod kirken, der er gjort klar til palmesøndag og påsken. Der er pyntet med gule stedmoderblomster (oplyst af Lisbeth) mindst 100 meter op mod kirken. De gør virkelig meget ud af forberedelserne til påsken her i landet. Alle bliver aktiveret i lokalsamfundene.
På dagens rute går vi forbi flere kirker, hvor der bliver sunget den smukkeste korsang, kvinder der går med olivengrene til kirken, børnekor, der synger. Lilla er åbenbart påskens farve. Korsene på vejen er flere steder pyntet med lillabånd.
Vejen er forholdsvis let i starten, men desværre har jeg læst i guidebogen, at man måske kunne bringe afstanden lidt kortere, så derfor fik jeg lokket Lisbeth på afveje. Og en flink bilist viste også med fagter, at vi skulle en anden vej.
Vi kom tilbage på rette vej og på et tidspunkt fandt vi også det sted, hvor man åbenbart kunne spare den detour. Selvfølgelig overså vi et skilt, så derfor kom vi alligevel på den længere vej, og så lang var den længere vej heller ikke.
Nå, læren af det er, at hver gang vi mennesker at springe over, hvor gæret er lavest, så går det som reglen galt.
På vejen mødte vi selvfølgelig, undskyld udtrykket, en meget snakkende amerikaner. De skulle gå lidt, og når de ikke gad ikke mere, så ville hun tage en taxi. Hun var vist sammen med andre, men dem så jeg ikke. Hun snakkede med nogle canadiere, som jeg fik talt lidt med. Det viste sig, at de havde boet på samme hotel som os i nat.
På noget af vores vej mødte vi flere steder med frøer. Det kunne høres. Lisbeth mente, at de var kønsmodne. Et sted tror jeg faktisk, fik jeg sagt til Lisbeth, måtte være en frøfarm. Nu ved jeg ikke, hvordan en frøfarm ser ud, men det virker underligt, hvis det ikke var. Lisbeth var ikke overbevist.
Et sted var der en meget special kirke, hvor en del pilgrimme holdt pause, i varmen. Nogle sov. Vi lagde os også i græsset og slappede af, inden vi gik videre. Kirken var virkelig smuk. Man kan ikke undgå at blive lidt religiøs af at være her, specielt her omkring påsken.
En flink dame kommer ud og giver os 2 appelsiner hver, da vi kommer gående op ad vejen. Hun har set vores lidelser på afstand. Det varmer at møde sådanne mennesker.
Vi kom frem til Ponte de Lima. Her var der et kæmpe antikvitetsmarked langs floden. Jeg trængte gevaldigt til en øl. Det fik vi, inden hotellet. Meget specielt hotel, må jeg sige. Vi havde suiten på øverste etage, til kun 55 €.
Bad, vask og tøjvask. Så en tur i byen for at finde et sted at spise. Vi skulle ikke have meget i dag, så vi fik en meget lækker hamburger og vin. Udsigten derfra var fantastisk til floden og til bjergene.
Flot aften i Ponte de Lima. Byen tjener et besøg en anden god gang.
