(Skrevet af gæsteskribent, Lisbeth Møller Jensen – også kaldet fruen)
Hele dagen i går var der mental opvarmning, til at dagen i dag ville blive hård, MEN at vi så nærmest skulle på badeferie søndag, altså i morgen.
Fredagens tur var i sig selv hård, når man nu lige er kommet flyvende ind fra København – 30,3 km, dag 1, med oppakning. Han havde planlagt 21,1 km – noget af en afvigelse – hvad?. Og idag planlagt 30,9 – det blev så 32,5 km. Det er varmt – man går ikke langt på en mineralvand.
Som spået allerede den første dag – du skal nok komme op – jo tak hanen begyndte at gale kl. 05.00 – vedvarende og insisterende i 1,5 time.
Så er man også klar til morgenmaden – eller måske ikke. Der ser ud til, at man skal være skarp. Var først nede – men blev taklet af en tysk dame og hendes veninde. Peter og jeg måtte blot ryste på hovedet over den intense trang til at proppe så meget mad ned. Nå, ja, resultatet kunne også ses. Vi gik dog ikke ind i en dybere analyse.
Ud til en skøn morgen Kl. 08.00 – stadig er morgenen helt sprød og kølig, solen skinner og mosekonen har brygget over floden. Der er gang i fuglene og lørdagsmorgen-roen er der endnu.
Vi starter med en skøn tur langs floden, for herefter at snuppe 1 time på meget befærdede brosten. Vi blev enige om, at man kan aflæse chaufførens stresstilstand på hans og ikke mindst hendes kørsel.
Endelig blev vi ledt ind i skoven, men nu er det virkeligt varmt – rygstykkerne er ømme og hænderne er helt opsvulmede pga alt det blod, der løber til fingrene.
Blikket og tankerne stilles på uendeligt – ellers kan man slet ikke holde det ud. Især ikke de forbandede brosten – vi går og snakker lidt om Langfredag og Via Dolorosa -og Peters “kvikke” svar aldrig at gifte sig med en, der hedder Dolores☺️ (red. “Smerte”).
Møder i øvrigt nogle mænd på vores vej i dag, der foran en kirke var i gang med at sætte kors op. Ja, det bliver hårdt den kommende tid. Trøsten er dog, at vi kommer til Santiago de Compostela på 3. dagen, altså påskesøndag, opstandelsen.
Dagen går helt bogstaveligt – vi møder folk fra Tyskland og Sydkorea, katte, kostalde, galsindede hunde, venlige hilsende mennesker og endeligt er der kun 4,2 km tilbage.
En lille pause til en banan og noget vand og en bemærkning fra Peter om, at nu tager vi det helt stille og roligt 1 km ad gangen.
Og så så jeg først ham igen ved hotellet – “samme fremgangsmåde som fredag” – ølmotivatoren?, men den fik han først til sin mad et par timer senere. Den stod først på indtjekning, vask og fodmassage.
Vi fik en dejlig stegt fisk til aften og skal ikke på diskotek i aften. I morgen er der atter en dag, og inden da skal benene gerne være udhvilede.
Slutdestinationen i dag, Barcelos, er fyldt med store sorte keramikhaner – en legende om en rejsende, der blev beskyldt for tyveri – men hanen galede hans uskyld ud og ja, så er vi måske klar på, hvad morgenvækningen kan bringe?
