I går måtte vi konstatere, at planen om at nå Argentera, 30 km væk måtte opgives.
Det er alt, alt for hårdt at gå op med trækvognen - Il carrelino - og det går opad, ......, kun opad. Den vejer efter bedste skøn omkring 25-30 kg, der skal trækkes op, og der er behov for hjælp med skub bagfra, hvis det hele ikke skal blive for hårdt for Natale, der trækker. I går fik jeg dog lov til at være trækdyr et par kilometer.
Een ting er at sidde hjemme og planlægge, ud fra den erfaring man har ved at vandre med rygsæk. Noget andet er at trække en vogn efter sig. Det er helt andre muskler og bevægelser, man skal lave. Man lærer noget hele tiden på en Camino. Så er der ikke andet for at ændre planer, that's life!
Søndag nat fik jeg ikke sovet meget. Det er uvant at ligge på en luftmadrasse, som var pumpet alt for meget op. Og der var lidt koldt, så jeg frøs. Måtte op i løbet af natten og tage trøje på. Snorken, ja, det var der også. Min egen kunne jeg heldigvis ikke høre, mens Natale snorkede det bedste han kunne, som om det var en teaterforestilling. Vi sov jo også på scenen.
Vi kom op ved 07.30-tiden, fik pakket sammen og ryddet op. En ansat fra kommunen kom og gav os stempel. Vi takkede for husly og sagde farvel. Smuttede på cafe, hvor vi fik kaffe og en croissant stående og fik Natales fryselement til hans medicinskab. Den havde hans afleveret i går aftes. Medicinskabet er lavet specielt i Il Carrelino med skumplast, hedder det vist.
Kom afsted kl 08.23, siger sundhedsapp'en. Gik på den almindelige vej, hvor bilerne kører. Det sparer os for nogle kilometer og det er mindre hårdt at trække Il carrelino på glat asfaltvej end på grusvej.
Tidligt på eftermiddagen, da vi holdt pause og fik en bid brød, måtte vi sande, at Argentera var et håbløst projekt. Vi havde kun gået ca. 15 km. Og det havde taget os 5,5 - 6 timer. Vi besluttede at vandre 5 km mere til Pontebernardo og overnatte der. Vi kom til Pitraporzio, 1,7 km fra Pontebernardo og fik en kop kaffe og vand. Derfra ringede vi til et overnatningssted i Pontebernardo og forhørte os om prisen. 110 € for et værelse til 3, inkl.morgenmad, det synes vi var for syrt, så vi spurgte i baren. Vi kunne prøve Ostello Al Tenibres 200 meter fremme. Det gjorde vi og der kunne vi få 2 værelser med opredning med sovelagen plus tæppe over samt hovedpude - for 108 €, inkl. aftensmad og morgenmad, så det valgte vi. Bad og toilet på gangen lige ved siden af vores værelser, og da der kun var 2 andre på stedet, havde vi det hele for os selv.
Vi kom i bad og fik vasket tøj. Mine barefood shoes fik også en omgang. Synes at de var blevet lidt for parfumerede, mærkelig nok😀. Aftalt aftensmad allerede kl. 19.00. Vi var alle trætte og ville i seng, så hurtigt som muligt. Pasta til forret og kalvekød og spinat til hovedret. Kaffe bagefter. Vi fik en halv liter vin til deling, mest til Natale og jeg. Og så var det ellers på hovedet i seng.
Inden skulle jeg dog i gang med triggerpunkter, som jeg havde korresponderet med Lisbeth om. Mit skinneben nederst på højre ben gjorde ondt som bare f..... Kom i tanke om at jeg selv har en triggerpoint app på telefonen og lå jeg ellers og pinte mig selv for at få bedre. Det har også virket. Ud over det, så har jeg lånt Voltare af Ughetta og Natale. "Mirakelmidlet", som vi også brugte på Caminen i 2013, hver gang det smertede et sted.
Og så var det ellers søvn. Det var bare lækkert. Jeg faldt i søvn med det samme.
--------------------
Selv om jeg vågnede et par gange i løbet af natten, så sov jeg virkelig godt. Har vel sovet nærmest 9 timer. Op kl. 07.30 og vand i hovedet og børste tænder. Pakke lidt. Resten ville tage 10 minutter. Ned og spise morgenmad. Der fik vi kaffe, boller, ristet brød, marmelade, Nutella og småkager.
Fik betalt og så pakkede vi trækvognen klar. Op og hente min rygsæk og så var det ellers afsted. Det blæste og var lidt koldt, så det var på med windbreakeren og handsker. Og så var vi ellers klar til afgang.
Man er heldigvis altid fuld af gå-på-mod om morgenen.
I går var det åbenbart befrielsesdagen fra 2. Verdenskrig, så der var ingen lastbiltrafik. Det var derfor, vi skulle afsted søndag, så vi havde 2 dage uden tung trafik. Det havde vi dog i dag, så vi skulle passe på, men de er vant til cyklister, så det gik OK. Vi skulle igennem en 350 lang tunnel. Der tog vi pandelygter på, Ughetta og jeg. Hendes bagud og min fremad, blinkende.
Ughetta og jeg har stort set hjulpet hele vejen med at skubbe. Det er blevet en kort dag, rent kilometermæssigt. Vi er 3 km fra Argentera. Det viser sig at vi skal sove her i Bersezio, gratis, men som det kan være her i landet, så må vi vente. Der er åbenbart en emergienca et sted, der lige skal klares. Så vi sidder her på cafe og har fået kaffe, kage og vand. Jeg en lille øl.
Det bedste er, at jeg har fået tid til at skrive denne side fra i går og i dag.
Vi har lige ligget flade af grin. Natale har nu konstateret, at der er alt for mange ting på trækvognen, så nu skal der muges ud i aften. Og på hans sædvanlige måde har han lavet sjov med det. Både Ughetta og jeg er enige om, at det er en rigtig god ide. Og så siger Natale også, at det kommer bare til at gå opad, når jeg har forladt dem, med et fjoget grin😉
Foranlediget af Natales helt bestemte strålende ide med at lette Il Carellino for vægt, at har jeg foreslået, at 26. April må fremover må benævnes: The Liberationsday for Il Carellino😂, så har de nemlig 2 dage befrielsesdage at fejre i træk. Ideen er blevet taget med kyshånd og kommer vist på deres blog. Vi har kun selv det sjov, vi laver.
Datteren Carla har lige fået en telefonopringning, med besked om, at hun skal hente de aflagte ting her. Gryde, pande, espressokande og alt overflødigt bliver efterladt. Nu må vi ses, hvor hård sorteringen bliver i aften.
I øvrigt fortalte jeg ham grinende, at bagfra så lignede han en flygtning, der forsøgte at komme ind i Frankrig via bjergene, nu hvor de ikke har en chance via kysten. Camoufleret af et italiensk flag og et kommunevåbenskilt på Il Carellino.
De sidste par dage har givet mig en en god ide om en trækvogn. Vil ikke afsløre detaljerne her, da den kan blive stjålet. Måske skal den patentsikres😊 Måske skal jeg aflægge Chrstianias dygtige cykelbyggere, når jeg kommer hjem. Jeg bor jo lige ved siden af. Spændende.
Slutter indtil videre i for idag. Vi har lige fået at vide, at om en halv time er han her og vi får vores sted at sove. Billeder kommer lidt senere.
