Klokken er nu 07.15 og vi skal snart ned og pakke trækvognen helt færdig. Vi skal være ved rådhuset kl. 08.30 og have et stempel og bagefter ned til kirken for at få det samme.
Der er 24,7 km i dag. Nervøsiteten har indfundet, men sådan er det altid før start. Ughetta var det i går aftes og det er forståeligt. 6 måneder væk fra eget hjem, køkken og ikke mindst toilet. Sådan skal det være. Så snart vi er i gang, så dukker glæden hurtigt op ved vandringen. Alle dagligdagens små problemer forsvinder. Vi skal bare klare nuet, vandre, spise, passe på ikke at blive kørt ned og sove.
Det blæser lidt, kan jeg se på de små italienske flag, der hænger over gaden. Håber ikke, vi får for meget modvind. Nogle vejrudsigter forudsiger regn, men det ser pænt ud derude. Ellers ligger det klar udvendig på rygsækken.
Det bliver dejligt at komme afsted. Det bliver godt nok spændende, når vi skal op over Col de Madeleine.
Skriver videre, bår vi er fremme i dag og der ellers erinternetforbindelse.
.............
24. April 2016 er en af de dage, der vil blive gemt i huskeren.
Der var utrolig meget virak ved afgang. Der skulle være marked igen i byen, så der var allerede en del mennesker på gaden, da vi skulle mødes med borgmesteren, der i øvrigt er god til engelsk, hvor vi skulle have vores stempler. Alle venner og veninder var der. Marco, der havde lavet trækassen til trækvognen var der og fulgte os til sin køkkenforretning, som ligger på den vej, vi skulle ud af. Efter borgmester, hvor der blev taget billeder, så hen til kirken, hvor præsten bad en bøn for os udenfor på pladsen, sammen med Ughettas veninder og andre fra menigheden, og velsignede os bagefter. Det var meget bevægende og afskeden var også lidt tung for min værtsfamilie, der jo ikke skulle deres venner i 6 måneder. Der blev fældet lidt tårer. Stempel fik vi også fra kirken, så nu har vi 2.
Vi mødte flere på vejen, der tog billeder og der blev snakket en del, så det tog sin tid. Den var først kl. 09.30, vi rigtig kom afsted fra Dalmasso Cucini, men der fulgtes vi også med en ven og lidt senere stoppeðe en bil og ville snakke med os. Det føltes befriende for os alle, da vi endelig blev alene og vi kunne koncentrere os om det at komme i vandringsmode igen. Der var også en helt anden energi, kunne vi mærke, og ikke mindst frisk luft.
Natale købte brød og pålæg i den sidste forretning, inden vi smuttede fra hovedvejen.
Vi vandrede på en gammel militærvej, dog ikke fra romerrigets tid. Det var dejligt uden al den trafik og der var var fantastisk smukt. Den tur burde alle vandre. Man går i dalen op mod Colle della Madalena, omgivet af bjerge på begge sider, solen bagende og de flotteste skyer. Hvad mere kan man forlange?
....mere senere, nu skal vi lige på bar og se, hvad vi kan få. Jeg er noget kvæstet, kan jeg mærke.
..................
Vi har lige været på den lokale bar og fået den dejligste varme sandwich, en stor øl til deling til Natale og mig, en vand til Ughetta og så alligevel et glas virkelig, virkelig godt glas Barbera, serveret i et rigtigt vinglas. Bagefter en espresso. Så til den hjemmelavede is, altså rigtigt hjemmelavet. Uuhm, uuhm! De lokale kom efterhånden ind og de ældre skulle spille kort, andre have is eller espresso. Der var een, der fik kaffe med 2 forskellige is slags i. Det må jeg prøve i morgen det næste sted, forhåbentlig Argentera, sidste overnatning inden Frankrig. Sidste chance for hjemmelavet italiensk is, altså i Italien. De kan bare det der. Natale og Ughetta fik snakket med et par stykker, også ejerne af baren. Ughettas hjemmeside fik de også adressen på:
www.viraccontocamminando.wordpress.com
Fruen i baren var meget smuk og charmerende, synes jeg. Man må vel have lov at kigge😉 Jeg fik endda rabat på regningen.
Nå, til det seriøse. På et tidspunkt holdt vi frokost ved vejsiden. Fik de lækreste sandwich med skinke og tomat, som Natale lavede. Og rent vand fra en kilde lige ved siden af. Der er mange kilder her på egnen og vandet kan bare drikkes.
Og så var der den obligatoriske siesta på græsset, i strålende solskin. Vi fik lige en skraber på en halv time. Så ellers videre. På en tidspunkt måtte vi over floden, hvis vi skulle have en kop kaffe. Og det gjorde vi så. Plus en croissant og chokolade. Vi trængte til lidt kulhydrater.
Vi valgte at gå på hovedvejen, da vi ville spare 1,7 km. Lidt tæt på bilerne kunne det være engang imellem, men vi passer på. Vi kom endeligt frem ca. 17.25, hvor vi mødte manden, der skulle anvise os vores soveplads. Det er via kommunen, som Natale har sørget for. Det er en gammel kirke, vi skal sove i. Fungerer som teater i dag. Stadig smukt dekoreret i loftet. Vi er godt beskyttede her. Flot toilet og vask, dog ingen bad, men det har vi klaret med etagevask.
Vi har fået vasket tøj. Der er heldigvis opvamning, varm luft, så vi er sikre på at tøjet tørrer. Natale har fået Body-sds, liggende på et stort bord ovenpå sit liggeunderlag. Hvor heldig kan han være. Jeg kan godt mærke, at han kunne bruge noget mere, og i øvrigt mente han, at jeg burde tage med hele vejen til Santiago og hjem igen. Altså for at fungere som personlig massør😂 For så får jeg også lært lidt italiensk, siger han, hvilket han har ret i. Jeg har fundet ud at, at en del danske ord faktisk er italienske, sjovt.
I morgen bliver på 30 km, når vi følger bilvejen og det gør vi for at spare vej. Det er et stykke op ad Colle della Madalena. Det bliver sku' hårdt. Nu må vi se, hvor langt vi når. Ughetta og jeg har i hvert fald rigtig ondt i ryg og lænd.
Billeder kommer senere. Har taget nogle fantastiske billeder i dag, synes selv.
Ikke mere for i dag. Nu må vi i seng, her allerede kl. 21.30. Vi er finito. Godnat💤💤💤
