Det har helt igennem været en meget usædvanlig dag, på den rigtigt gode måde. Mange oplevelser, som man ofte kun får, når man lader andre mennesker fylde noget af ens liv ud.
Jeg starter med begivenhederne i baglæns rækkefølge.
Vi har sent til aften hentet den lille trækvogn, som familien har fået lavet en trækasse til. På kassen er begivenheden, startdato og deres navne trykt på , og der er lavet en anordning til et italiensk flag.
Kassen er malet i rød, så man ikke kan undgå at se den fra afstand. Det er Marco Dalmasso fra det lokale køkkenfirma Dalmasso, der har lavet trækassen til trækvognen. Det er fantastisk, hvordan man her i byen hjælper hinanden med den slags "mærkelige" ting, som helt givet mere er vennetjenester end overskudsforretninger.
Denne her var helt gratis, har Natale fortalt mig, andre med stor rabat. Afhentningen var også næsten kl. 21.00, så det er ikke den slags petitesser, man går op i. Man er entusiastisk med i projektet.
Vi fik testet selen til trækvognen på hjemvejen, se senere. Er enig om, at der skal noget bagpå til at holde sammen på de 2 stropper, så de ikke glider udad.
Jeg har efterhånden på fornemmelsen af, at hele byen kender til projektet. Både Ughetta og Natale er blevet interviewet til 2 forskellige lokale aviser. På søndag, når vi skal afsted, så skal vi til Rådhuset og have et stempel derfra og der skal tages billede sammen med borgmesteren.
Bagefter skal vi ned til kirken tæt på og have endnu et stempel. Det var vi henne og aftale i dag med præsten, kl. 09.00 bliver det - sharp. I øvrigt er der 9 kirker alene i denne ikke store by, talte Natale, mens vi fik en aperitif ved 19.30-tiden på den lokale bar, nærmere stamstedet for Natale, med det offentielle navn "Centralbar".
Vores pilgrimspas, som vi skal have et stempel i hver dag, hentede vi 22 km væk, i Morra, ved foden af bjergene. Det var hos en meget berejst pilgrim, Mario Collino, som af Caminovenneforeningen i Assissi havde fået tilladelse til at udstede pas.
Han har vandret alle 3 officielle pilgrimsruter - til Santiago, til Rom og til Jerusalem. En meget venlig mand, som i den grad hvilede i sig selv. Man kan se det med det samme, når man møder sådanne mennesker. Imødekommende, venlige, rummelige. Det lyser ud af dem. Han havde et kontor/værelse, som var udsmykket med alverðens ting fra hans Caminoer.
Han og hans kone boede i et forholdsvis stort hus, lidt uden for en mindre by. Specielt indrettet, også udenfor, men på den varme måde. Man kunne mærke freden og roen. De havde 7 katte. Det gjorde måske også, at min indstilling blev endnu mere positiv. Jeg kan godt lide katte, idag, men ikke for 20 år siden. Det handler om tillid, kort og godt.
Natale fortalte bagefter, at familien passer en person med DOW's syndrom og det var åbenbart ham, vi hilste på, da vi kom. Jeg bemærkede ikke noget synderligt ved ham. Og det var først bagefter, da jeg fik det at vide, at jeg synes, at jeg havde registreret noget anderledes.
I det hele taget tyder det på en familie med stort menneskeligt og personligt overskud. Om det er troen alene, der gør det, skal jeg være usagt. Oprigtigt virker det i hvert fald.
Denne rare mand gav os 3 rosenkranse med fra Jerusalem. Rigtig pænt af ham. Nu er der endnu en til samlingen af lykketing til min rygsæk.
Foranlediget af vores oplevelse med Mario Collino snakkede vi på hjemvejen i bilen om Erwin, vores fælles gamle ven fra Caminoen i 2013. Erwin kommer fra Østrig og havde gået hele vejen hjemmefra til Santiago og videre til Finisterra.
Erwin og jeg vandrede en 5-6 dage sammen og jeg fandt ud af, at han havde en meget stærk tro. Vi gik meget i kirker, mens vi vandrede og selv på tilbagevejen hjem fra Finisterra gik vi i domkirken igen i Santiago.
Så vi fik snakket om det at tro, i det hele taget, og det var Erwins klare overbevisning, at ethvert menneske har brug for noget at tro på, noget at hægte sit liv op på, så man ikke bare sejler rundt, uden retning. Det behøver ikke være religion, sagde han. Natale og jeg var meget enige om, at Erwin måtte have ret.
Vi var også forbi skomageren, Roberto, som har lavet selen til trækvognen. Den skulle testes af. De blev enige om, at der skulle noget foran, der holder på de 2 stroppe, ligesom på en rygsæk. Intet overlades til tilfældighederne her i Italien, detaljen tager sin tid. Tålmodighed er en dyd hernede. Så kan vi lære det😀
Vi hentede også vand i dag. Der er 2 steder i byen, hvor man kan købe drikkevand i flasker, altså selv fylde dem op. Man kan sågar få brusevand. 0,02 € for 1 liter almindelig vand og det dobbelte 0,04 € for vand med brus.
Man kan ikke drikke avndet fra hanen, børste tænder man selvfølgelig godt. Man betaler vandet med et kort, som mankan tanke op samme sted. Denne ordning er i hvert fald noget, som er i Cuneo provinsen, siger Natale. Måske i hele Piemonte.
Der var markedsdag i dag. Synes nok, at der var rimelig megen aktivitet tidligt om morgenen nede på Via G. Garibaldi, hvor vi bor. Mit soveværelse vender mod gaden, så jeg blev vækket tidligt, men faldt dog lidt i søvn igen, men måske 8 skulle vi spise morgenmad sammen og den er enkel her, hvilket passer mig fint. Kaffe og ristet brød med marmelade.
Vi havde som sagt mange ting, vi skulle nå, så hele dagen var afsat. Så vi skal op tidligt hver dag og i gang, også i morgen.
Sikken et liv, der er på markedet. Man mærker energien. Jeg holder meget af den form for handel med markeder, det vidner om entusiame, det er en livsstil - man kommer hinanden ved. Natale kender i hvert fald alle sammen. Hos ostemanden fik jeg smagsprøver, så jeg nærmest var mæt inden frokost. Vi fik købt forskellige skinker/pølser, grillet kylling, kartofler, grønsager.
Hvor ville jeg ønske, at vi også havde den slag markeder med personlig betjening. De vender i det små tilbage i nogle supermarkederne, men det bliver aldrig det samme. Danskere elsker store centre, hvor de kan få det hele, men i guder, hvor er det upersonligt. Og kedeligt.
Og så havde jeg ytret ønske om at købe nogle nye vandrebukser. Natale kørte mig til en butik 10-12 km herfra, hvor de solgte fritidsudstyr. Den var godt nok stor og billig.
Jeg fandt et par lette zip-off bukser, der tørrer hurtigt, i grå farve til 49,99 €. Man kunne få nogle billigere, mææn... Længden passede - det var helt utroligt. Jeg må ned en anden god gang og handle ind. Sikker på at jeg sparer mindst halvdelen, også når jeg ikke skal betale for oplægning af bukser.
Det har været en meget begivenhedsrig dag. Jeg er godt fyldt op med indtryk og min holdning til italienere er ikke blevet ringere af dagen, tværtimod. Sikke mange håndtryk, jeg har fået🙏
