Stod tidligt op i morges, som du kunne læse i forrige indlæg. Den var vel 04.45. Havde sovet som en sten. Afgang fra Københavns Lufthavn var kl. 08.20.
I bad og så en gang kaffebrygning, så jeg kunne vågne rigtigt. Så var det tid til at pakke rygsækken helt færdig med toilettaske og de sidste tng, såsom oplader til iPhone og iPad - heldigvis den samme type denne gang.
Så var der lige et hangover med hjemmesiden. Der skulle lige en ny kategori og noget nyt på menuen. Var simpelthen for drænet i går aftes, efter dagens grundtræning og nye US øvelser. Som jeg sagde, at Bengt må have haft en dårlig dag, da han lavede US øvelse 4. Den er ikke for normale mennesker. Hård som bare f......
Så jeg kom afsted lidt senere end beregnet. Måtte derfor med bussen, i stedet for at gå, til Christianshavns Metro og videre til lufthavnen. Det er jo så let med metro. Man bliver kørt lige til stedet.
Tjekkede ind via systemet, fik boardingkort og baggageslip. Baggagedrop og det var hurtigt overstået. Fik en Politiken og vand og så var det tid til et stykke brød og kaffe. Billigt er det ikke, så det bliver dejligt at komme til Italien. Bagefter en gave til Ughetta, en gavepakke med 2 forskellige udgaver af "Love"lakrids by Johan Bulow. Kender den ene udgave, den med hindbær. Den nye med solbær var endnu bedre, synes jeg. Der er mere syre i den, som jeg husker det og det passer til mine smagsløg.
Flyet afgik til tiden, helt fyldt op. Sad forrest til venstre i flyet. Der er jo internet på Norwegianfly, så man keder sig ikke, hvis det er det man vil. Flyvetiden er heller ikke lang til Nice, lidt over 2 timer. Stille og roligt med fantastisk vejr, da vi nærmede os Alperne. Landing før tid, men sådan er det jo. Flyselskaberne lægger jo tid til, så de ikke får utilfredse kunder og man kan fremvise gode statistikker. En smule realisme er der vel også over det. Så fred være med det.
Kom til Nice i dejligt vejr. Først havde jeg planlagt at vandre til stationen, men besluttede alligevel at tage en bus, da jeg blev lidt usikker på, om der nu var fodgængerstier hele vejen. 6 €, det var alligevel meget, for 15 minutters buskørsel. Der er vel lidt over 6 km. Men så var det også uden stop - forstås😜 Togbilletten til Borgo San Dalmazzo fra Nice koster mig 20 €, for samlet set 4,5 times transport. Jeg kan ikke rigtigt få det til at passe i mit hovede.
Fik en kop kaffe og en sukkerbetrukket snegl med rosiner og så var det ellers med at få tiden til at gå i ventesalen, ca. 2,5 time. Læst lidt i politiken, skrevet lidt på mail og FB, men kunne se, at strømforbruget accelerede, så jeg fik slukket for alt, der kunne spares på. Jeg har jo skiftet teleselskab til 3, så jeg kan være på nettet i mange lande uden at betale ekstra. Det øger jo lysten til være på nettet, men adgang til strøm må man lige tænke . Inden afgang hen og købe en sandwich og en vand.
Afgang til tiden i en pænt italiensk tog, vinduesplads, bestilt via nettet. Fantastisk flot togtur til Savona, hvor jeg skulle skifte tog. Man kører meget tæt på vandet, igennem Monte Carlo, der selvfølgelig har en togstationen, hvor loftet er beklædt med træ. Flot må jeg sige. Det giver mere varme end kold betonloft.
Kan kun anbefale at tage denne togtur. Måske burde man også bare lade bilen være, når man tager på ferie og i stedet tage offentlige transportmidler. Man nyder altså turen på en anden måde. I bil bliver man automatisk hevet med i den kollektive stressmode, der giver sig udslag i, om bare at komme i mål. Processen bliver mindre interessant og i virkeligheden er det jo det, rejse og ferie handler om - at komme i procestilstand. At vandre en Camino eller bare at vandre handler om det samme. Ned i tempo, ned i kroppen, tilbage med hjernenaktivitet, der er flere meter foran een. Kort sagt - at være i nuet.
Stille og rolig togtur, bortset fra, at der altid er nogen, som absolut skal tale længe i telefonen. Dem om det. Den slags ting er jeg heldigvis blevet meget bedre til at lade passere. Jo mere, man lader gå ufiltreret igennem sanseapparatet, jo lettere bliver det, og til sidst noget man blot registrerer/konstaterer og that's it. Man bestemmer selv, hvordan man vil reagere på udefra kommende hændelser. Indrømmet, det tager tid, men det lan læres.
Pause i Savona på ca. 1 time. Røvsyg togstation, men pizza og en lille flaske rødvin kunne jeg da få. Dagens første alkoholiko. Jeg blev sku' lidt svimmel af den smule. Blev helt bekymret😂 Afsted til spor 5 og toget til Fossano - næsten tiden, kun et par minutter forsinket. Dette regionaltog var godt nok gammel, men det kunne dog køre. Til gengæld var passagerer vildt underholdende. De snakker jo, de italienere og de er gode til det. Det ligger simpelthen i deres opdragelse og sikkert også i deres DNA. Jeg kan godt lide det.
Det er som at komme hjem, når jeg er i Italien. Sad i toget fuldstændig afslappet, uden i stand til at kommunikere med dem på deres eget sprog, men jeg føler mig hjemme. Ville ikke have den samme følelse, hvis jeg sad i et tog i Danmark. Der er der ingen, der sidder og snakker sammen, med mindre de er familie eller kolleger. Alle glor på elektronik og man vil helst ikke se på andre mennesker.
Nå, som sædvanlig kører jeg ud af en tangent, nu, hvor jeg er ved at være kørt varm i skriveriet. Et ord falder mig ind - "kontrol". Folk nordfra er kontrolfreaks. De vil have styr på alt. Hvorfor? Er vi bange for at være dem, vi er og derfor gerne vil køre meget af vores liv på facade eller? Ved det ikke. Her synes kontrollen at været sluppet lidt mere. Statsdannelsen i Italien har jo også i egen historie, så man er måske lidt mere sin egen herre - the italian way😊
Ankomst Fossano til tiden. Næste tog til Borgo San Dalmazzo efter 45 minutter. Vente uden for stationen på et slags torv. Dejlig lunt vejr. Fik snakket med Natale, som jeg i øvrigt havde været på sms nogle gange, siden jeg kom til Nice. Han ville komme til Fossano lidt senere end min togafgang, så jeg valgte at tage mit eget tog og ville så vente på ham i Borgo. Toget var virkelig flot og nyt. Det ser ud som om, at det er lavet af det samme firma, der har lavet Metrotogene i København. Dørknapperne ligner hinanden.
Ankomst til tiden. Natale ringer, da jeg har stået ved stationen i 5 minutter. Han bliver forsinket, så jeg skal gå hjem til dem, hvor Ughetta. Kan genkende vejene fra sidst, så det er ikke svært at finde adressen. Natales lokale bar er heller ikke til at overse. Der har jeg jo været flere gange til en kop god kaffe.
Jeg får ringet på dørklokken og bliver lukket ind og får en dejlig varm velkomst af Ughetta. Selv om hun ikke kan noget engelsk, så får vi alligevel gjort nogle ting forståelige for hinanden. Jeg får nettet mig og skiftet trøje, får vand og hjælper med at åbne en flaske vin, selv om der ikke drikkes meget i huset. Ughetta rører det stort set ikke. Jeg får adgang til internettet på min iPad og iPhone. Vi får set på hendes nye hjemmeside, hvor nu skal skrive om deres kommende Camino.
Den hedder:
https://viraccontocamminando.wordpress.com
Selv om den er på italiensk, så kan den jo oversættes via Google Translate. Ughetta skrev en bog, som hun selv fik trykt, fra deres første Camino, som hun også har lagt ind på siden.
Pga. vores kommunikationsproblemer, og en misforståelse fra min side, så ville jeg tage ned og modtage Natale ved togstationen, og det gjorde jeg så. Synes nok, at Ughetta så lidt uforståelig ud, for det viste sig, at han ikke kom med tog, fordi hans tog var stoppet i Cuneo og han kom hjem med bil, kørt af en ven. Den kommunikation, den kommunikation. Må altså se at få lært italiensk.
Natale kommer efter 10 minutter, kl. 21.15, stor gensynsglæde. Så går vi ellers i gang med at spise. Får store stykker af Reggiano - ja, til forret. Det smagger bare lækkert. Stegt paneret svinekød og sølvbede, tror jeg, der var blancherede eller noget i den dur. Brød til. Smagte godt gjorde det. Lidt frugt bagefter. Og så fik vi ellers nogle sicilianske kager. Ved helt hvad de hedder, men store var de (se billede), så jeg blev helt proppet.
Dejlig snak under middagen. Snakket bliver der. Vi har også rigeligt med ting, vi skal nå. Vi skal have vores pilgrimspas, seletøjet til traileren skal prøves af, jeg skal have nye bukser, teltet skal testes af, ruten skal gås igennem osv.
Efter aftensmaden, ned til den obligatoriske kop kaffe i den lokale bar og så er det hjem igen. Det har været en lang, lang rejsedag. Jeg trænger til at sove.
