I dag er det Dag 1 på selve vores udvalgte Camino strækning. Vi er klar - til Las Herrerias. Har valgt at vandre på stien på bjerget, i stedet for at tage den kortere rute langs motor- og hovedvej. Den sidste er godt nok kedelig, erfarede jeg sidst. Da det er første dag, regner jeg med, at det ikke gør så meget, at vi går lidt længere.
Vi smutter ned til morgenmad om lidt og starter først ved 08.30-tiden. Der er godt nok mørkt og lidt koldt, 6 grader. Tror hjernen spiller mig et puds. Den husker det ikke på den måde, men sådan var det også sidste. Sikkert mørkere.
Du hører mere senere på dagen.
-----------
Vi fik den sædvanlige spanske morgenmad med ristet brød, smør og marmelade - kaffe og juice. Det er faktisk også nok til mig. Min mave får det i hvert fald altid bedre, når jeg kommer ned til syden. Lur mig om det ikke sker igen. Om det er maden eller fordi jeg slapper mere af, er jeg ikke helt afklaret med. Måske begge dele.
Nå, vi kom alligevel ikke over bjerget, da der stod på vejen, at man ikke burde tage den. Godt det samme, da der var tåget og det var faktisk også hundekoldt, så vi måtte have jakke på og vanter på. Lisbeth havde også hue på. Vejrudsigten sagde sol og 22 grader, så det trøstede vi os med, ville komme.
Ruten langs vejene er slet og ret kedelig. Man må abstrahere. Man forsøger at indstille hovedet til blot at være lige her, skridt for skridt, i stedet for at fokusere på noget bedre - underforstået - et andet sted. Jeg har tænkt meget på, hvordan jeg ville reagere her på min 2. Camino. Det går faktisk meget godt - med at være i nuet.
Vi startede med at gå lidt hurtigt. Vi blev nok grebet af andres hastighed. Efter et stykke tid fandt vi dog vores rytme, lidt langsommere. Vi vandrede ca. 9,5 km inden vi stoppede og fik os en kop kaffe. Faktisk samme sted, hvor jeg sidste gang også fik en kop kaffe. Her skiftede jeg strømper og sko. Kunne mærke lidt på min venstre fod, så jeg ville prøve mine Merrell sko, der er lette. Det gik faktisk over al forventning. Resten af vejen havde jeg dem på. I morgen prøver jeg at starte med dem på også. Så må vi se, om de kan bruges op ad O'Cebreiro.
Der var forholdsvis mange pilgrimme på vejen, i hvert fald i forhold til sidste gang. Det handlede derfor ikke så meget om selv at finde vejen. Man fulgte bare efter de andre.
Efter ca. 15,5 km kom vi til Vega de Valcarce, hvor vi satte os ned og fik en lille fadøl, i solen. Solen var dukket op, så vi skulle af med al overtøjet og sågar zippe de nederste dele af bukserne. Skønt at få varmen og sidde i solen. Vi kunne være blevet siddende.
Klokken var kun lidt over 12, så vi besluttede at spise frokost næste by. Imidlertid fik vi gået så meget, så vi faktisk ankom til vores overnatningssted uden at få noget mad. Vi fik vores værelse og lagde vores rygsække, hvorefter vi vandrede ned til byen for at få lidt mad. Mødte en enlig amerikansk mand, som vi vekslede nogle ord med. Han skulle også bo i byen. Lisbeth legede fotograf med hans kamera, da han gerne ville have et foto af sig selv.
Vi fandt en lille lokal bar, købte en bocadillo med salami og et glas rødvin. Kold, forstås. Lokal vin, ganske udmærket. Sad sammen med et par spanske mænd, der vist ikke gik Camino, men blot var på en lokal vandretur. De skulle dog op på bjerget. (Vi mødte dem dog nogle dage senere, så de var faktisk på Caminovandring, men den lette udgave - med baggagen kørt fra sted til sted)
Vi vandrede lidt videre - efter maden, så vi kunne se, hvor vi skulle gå i morgen. På tilbagevejen en kop dejlig kaffe - i solen. Bagefter hjem og vaske tøj og jeg fik en lur. Kunne trods alt godt mærke den første vandringsmand lidt. Lisbeth sad ude og nød solen på vores ovarnatningsted, Paraiso del Bierzo, i Las Herrerias.
Vi er her i øvrigt igen sammen med de amerikanere, som også overnattede samme sted sidste nat. Tror at de rejser via en arrangeret rejse. Amerikanere snakker rigtig meget og man kan faktisk godt få lidt for meget af dem. De er højrøstede, men disse 3 er nu meget rolige. De snakker om evt at tage med hest op ad bjerget. Det kan man faktisk godt her fra byen. Vi mødte hestene på vores vandring i dag, på vej tilbage fra bjerget, altså uden ryttere, med kun en mand til at styre flokken. Utroligt, hvor god han var til det.
Lige nu sidder jeg uden for, mens jeg skriver og nyder en spansk vermouth. Den smager godt. Lærte den at kende, da jeg var i Lleida i påsken sammen med Jens Egede Bjarnholt. 2 € for et stort glas. Billigere kan det ikke blive.
Nå, det er ved at blive koldt og må ind. Solen er ved at forsvinde bag bjergene. Der er meget smukt, lige der hvor jeg sidder, til lyden af kobjælder.
Sundhedsappen siger 28,57 km for i dag, inkl. det løse. Det er en sjat mere end, hvad rutebeskrivelsen siger.
Det bliver en spændende dag i morgen, over 30 km. Håber bentøjet holder til strabadserne. Vi høres ved.
