Ja, panikken var lige ved at brede sig.
Kunne simpelthen ikke finde mine gamle vandresko! Først troede jeg, at de var blevet stjålet, fordi de vist nok havde været i bilen her i løbet af sommeren og på et tidspunkt havde bilen vist været ulåst - mente jeg. Lisbeth mente dog, at jeg havde lagt dem ned i depotrummet i forbindelse med vores flytning, da jeg ikke havde plads til "alle" mine sko.
Ned og tage alt ud og kigge i papkasser. Ja, varmen bredte sig i kroppen, må jeg indrømme. Tænkt, hvis jeg skal til at gå et par nye vandresko til 3 uger før? Har godt nok nogle nye liggende (som jeg købte, efter jeg kom hjem fra Caminoen), men dem kan jeg ikke lide at gå i, fordi jeg sveder for meget i dem. Det er altså svært at vælge de rigtige par sko - sådan på en studs.
Selvfølgelig den næstsidste papkasse. Der lå de. Min hjerne kunne og kan stadig ikke fatte det. Min egen opfattelse, hvor de vandresko burde være, passer ikke med virkeligheden. Der er noget, der ikke stemmer.
Det er vist meget godt, at jeg skal ud og vandre igen. Det trænger jeg så meget til, kan jeg mærke - hjernen som kroppen.
Om lidt smutter jeg ud og ser på et par nye vandrebukser. Det ene par, som jeg havde med på min sidste Camino røg desværre - bogstaveligt talt - i forbindelse med strygning af noget tøj. Kom til at putte dem op på strygebrættet og de er altså af stof, der ikke kan tåle det. Det kostede lige et par bukser og et strygejern. Fejlen var et udslag af, at hjernen var et andet sted end ved strygebrættet. Endnu en god grund til at tage ud og vandre.
Fjällräven eller et andet mærke? "Räven" har altså noget behageligt stof, men prisen er også derefter. Vi må se, hvad det bliver til.
