(Skrevet den 1. december 2013)
Jeg har opdateret billederne fra den 17. oktober og måneden ud. Der er kommet mange flere billeder i. Desuden har jeg fået lavet beskrivelsen for Dag 8, som jeg manglede. Billederne og guidebogen gav mig min hukommelse tilbage om dagen, så jeg fik nærmest gået turen igen i hovedet. Utroligt, hvad man kan huske. Jeg er så heldig stillet, at jeg husker i billeder, så det er bare at køre filmen igennem. Til gengæld kan jeg dårligt huske navne, hvilket kan være lidt pinligt, ind imellem.
Vægten sagde i øvrigt 81.1 kg i går morges, så vægttabet er på lidt over 5 kg. Uden vin og øl havde det nok været mere, men knap så sjovt:-).
Fødderne er ved at få det bedre, men jeg kan ikke bruge mine normale sko. Dertil er fødderne hævet alt for meget, men heldigvis er Lisbeth god til at give mig massage, så ømheden fortager sig noget mere end de ville have gjort. I går var jeg også ude at gå en tur på næsten 5 km. Det hjalp med at få stivheden ud af kroppen. Lidt ondt gjorde det i fødderne, men det er nu engang betingelserne.
Har også fået Body-SDS massage af Lisbeth, med det hun indtil nu har lært. Jeg har definitivt besluttet mig til at starte på uddannelsen her til marts. Glæder mig enormt meget til at arbejde med mine hænder, som andre forhåbentligt kan få glæde af senere.
I morgen satser jeg på at have fået opdateret billedserien for november.
Tillykke med den første søndag i advent.
-----------------------
(Skrevet den 4. december 2013)
Nu skulle alle billeder fra november også være opdateret, med nye og flere billeder. Alle billeder fra turens begyndelse er nu sat op via et galleri, så man skal dobbelttrykke på et billede og så kan man på billedets venstre og højre side trykke sig tilbage eller frem til et andet billede. Billederne er nu i 500 pixel, lidt højere opløsning end før.
Forleden dag drømte jeg, at jeg gik 22 km, men da jeg så kommer i mål, viser det sig, at jeg skal gå yderligere 20 km og lige der vågner jeg - meget, meget træt. Det viser blot, at Caminoen stadig sidder i hovedet. Dog glad over at konstatere, at det blot var en drøm.
Hverdagen er ved at finde sit indpas. Een ting jeg oplever, som er anderledes, er, at jeg kan simpelthen ikke kan lade mig ophidse over utålmodige bilister og anden utålmodighed. Så meget tilbage er der trods alt fra Caminoen. Nu må vi se, hvor længe det holder. Er dog helt sikker på, at meget er forandret. Mange udfordringer i hverdagen vil jeg komme til at spejle i mine oplevelser fra Caminoen, hvor jeg så vil få svaret.
Nu hvor billederne på hjemmesiden/bloggen er færdige, så skal jeg i gang med at gøre billedepakker klar til mine Caminovenner, så de kan få dem i originaludgave. De skal sendes med posten.
Mit gamle (nye) vandskadede kamera er heldigvis kommet til live igen. Det var åbenbart bare en langvarig tørring, der skulle til. Det eneste jeg så har mistet på Caminoen kan gøres op i en enkelt vandflaske, på hjemturen, men det var min egen skyld. Et par sokker er foræret væk og et par strømper hænger på en mast i Finisterre/Fisterra. Det må siges at være meget lidt, i sammenligning med, hvad jeg har læst at andre har glemt eller mistet.
Mit tøj, sko, støvler og rygsæk har været 48 timer i fryser, for at slå evt. bed bugs æg ihjel. Nu er alt vasket og klar til en ny omgang Camino 😉 Nu må vi se, om og hvornår det bliver.
-----------------------
(Skrevet den 27. december 2013)
For en god ordens skyld skal jeg præcisere at , at de opdaterede billeder er lagt ind under de enkelte dages beskrivelser. Det betyder, at man skal starte forfra for at se alle nye billeder. Det har jeg gjort for at bevare en vis struktur. Har nok ikke været helt skarp på at forklare, da jeg lagde dem ind, kan jeg forstå på en mail, jeg har modtaget.
Husk at klikke på et billede for at se det større og så kan man klikke sig frem til det næste. Det gælder dog kun een side ad gangen, så du skal vælge side 2 eller 3, hvis du vil se de billeder og klikke dig frem på dem. Lidt besværligt, men jeg har ikke fundet et bedre billedgallerisystem endnu til hjemmesiden.
Skal umiddelbart i det nye år planlægge deltagelse i en 48 km lang march på Mallorca den første lørdag i august, sammen med Mallorca Brothers. Det glæder jeg mig meget til. Her et link til en side om den:
(kommer senere, når jeg er hjemme ved min normale computer)
Min Camino har uden tvivl været det snart forgangne års mest spændende, lære- og indholdsrige oplevelse. Andre oplevelser har dog også været gode, så det har været et fantastisk år, på alle måder, selv den brækkede arm var en del af den nødvendige rejse.
Jeg har været på mail med min Caminofamilie, meget endda. Har fået lavet julegaver til dem i form af t-shirts og kasketter plus andet sjovt. Håber de morer jeg over dem. Det gjorde jeg i hvert fald, da jeg bestilte dem. De skulle jo have en individuel t-shirt med billede og ord. Til foråret skal jeg et smut ned til Piemonte for at besøge The Funaris. Det bliver sjovt.
Og så en glædelig jul til dig, lidt forsinket, og et rigtig godt nytår.
-----------------------
(skrevet den 27. februar 2014)
Alderen kan man jo ikke undgå at rykke sig på. Heldigvis vil jeg sige. Så nu er jeg nået den alder, hvor man kan trække sig tilbage, uden at det virker for påfaldende.
Som Camino-menneske, hvad sker der så med een?
Helt ærligt, det finder jeg nok aldrig helt ud af. Jeg var på arbejde, til sidst på dagen, i mit nye deltidsarbejde, fordi der var ting der skulle løses inden for en tidsfrist. Og så må man gøre det. Det ligger nok i blodet. Jeg synes, at man skal løse sine arbejdsmæssige opgaver så godt som muligt og lægge den energi i det, der skal til, så længe man kan. Vi får trods alt andres penge for det.
På den private front, det synes jeg er sværere - måske fordi det er tættere på. Jeg ved det ikke. Det ændrer ikke ved, at vi må forholde os til virkeligheden.
Mine Camino-venner. Jeg får stadig mails hver dag.
Den hjernemæssige opsamling fra min Camino oktober-november 2013 er ukomplet, fordi der foregår så mange tanker i mit hoved, som jeg endnu ikke har styr på. Når jeg læser i mit sidste Camino-blad, så får jeg bare lyst til at tage afsted igen. Jeg savner nærværet med de dejlige mennesker, som jeg mødte på vejen. Heldigvis skal jeg til Mallorca til august og vandre 48 km på een dag sammen med mine Mallorca Brødre. Og til April besøge min sjæleven, Natale, i Piemonte. Jeg savner ham, hans kone Ughetta, hans søn Luca og han spanske svigerdatter, Isabella, som begge bor i Spanien. Hendes navn er lige så smuk som hendes personlighed. Og sådan er de i øvrigt alle.
Een ting synes dog mere klart.
Livet er mere simpelt, end vi tror, det er. Vi bør være mere nærværende. Vi er nødt til at være tilstede. Vi må være være ærlige overfor os selv, også overfor den, vi lever sammen med, i hverdagen. Ellers lever vi i en falsk verden. Ærlighed gør ondt, men at prøve flugten, er værre.
Fødselsdagen blev fejret dagen efter den 22. februar på Salon 39, på Vodroffsvej 39, Frederiksberg. Et dejligt sted med sjæl, hvor man få et rum for sig selv til 20-25 mennesker. God mad og vin og venlig betjening. Absolut anbefalelsesværdigt.
Jeg er dybt taknemmelig over, at jeg var sammen med mine gode og ærlige venner til at fejre min fødselsdag, Batse og Kaare, Lars, Nicolai og Britta, John og Ane ( min mors 80 årige dejlige kusine fra Igaliku i Sydgrønland og hun er lige så smukt og dejligt et menneske, som jeg husker hendes mor, Gurli ) og Morten. Mine gamle studenterkammerater, Ole og Preben og hans kone, Helle. Dejligt at se dem igen efter ca. 10 år. Vi har aftalt, at fejre vores 40 års studenterjubilæum til sommer. Det skal nok blive sjovt, ligesom for 40 år siden. Så var der selvfølgelig min svigerfar, Tage, min datter Kuluk og min bedre halvdel, Lisbeth. Mine tvillinger, Ivalo og Aviaaja kunne desværre ikke være der.
Mange tak for de dejlige gaver, som jeg alle kan bruge. Een af dem bliver den sous vide gryde, jeg har ønsket mig i flere år. Endnu en køkkenmaskine til samlingen. Men et must for den, der elsker at lave mad og slapper af med det. Tak for blomsterne fra min bedste ven fra barndommen, Suulut (Søren) og hans kone Klari, fra Qaqortoq. Og der er flere at takke.
Min opdragelse forbyder mig at fremhæve nogen frem for andre. Alligevel, så fældede jeg en tåre, da jeg åbnede gaven fra Nicolai, Britta og familie. Tak for den smukke nøglering. Og tak til Anton for den smukke tegning.
Hvis nogen vil købe noget personligt, bryllupsring eller andet, så tag ud til Nicolai Appel på Islands Brygge. Der vil du altid få et ærligt svar på det, det du ønsker til dig selv, eller til den, du holder af. Nicolai har i øvrigt lavet det diadem, som Grønland gav til Dronningen på hendes 40 års jubilæum i 2012. Fantastisk stykke kunstnerisk arbejde. Så har jeg ikke sagt for meget.
Også tusind tak for dejlige mails og sms'er jeg fik fra familie, gode venner og bekendte fra Grønland, Danmark og sågar nogle af mine Camino venner.
Om 2 uger starter jeg på en ny uddannelse, Body-SDS, som 60-årig. Hvor jeg glæder mig til at blive et mere nærværende menneske. Du hører fra mig.
Her nogle nogle billeder fra festen og dagen efter af gaverne. I farten havde jeg glemt et kamera, så billederne fra festen er taget med en iPhone, så kvaliteten er derefter.