(Negreira - Olveiroa, 33,4 km)
Det er en lang vandring i dag. Flere er i tvivl om de står distancen, men de vil prøve. Vi står alle op ved 7-tiden og kommer afsted lidt over 8.
Erwin og jeg går sammen og det er dejlig skovterræn et godt stykke. Der er noget skønt ved at gå i skove, intet mindre. Jeg kommer op i god speed og går for mig selv. Der er ingen barer i miles omkreds. Jeg har ikke fået morgenmad. Føler at det er OK, men fødderne begynder ar smerte, da der endeligt efter ca. 3 timers vandring dukker en cafe op, hvor ondrei og Jean Noel, der er smuttet før os, sidder. jeg får mig en kop kaffe og ristet brød med smør og marmelade. Det er den bedste, jeg har fået på ruren. Erwin kommer ind og han køber en bocadillo med varmede pølser på. Det dufter godt. Jeg beslutter også at købe en bocadillo med skinke og os, varm plus en øl. Det er søndag, så der er ingen supermarkeder åbent, så jeg kunne lige så godt tanke op. Det blev måske lidt meget.
Luca, Isabel og Chen kommer også til. Vi får kigget lidt ekstra på resten af ruten. Vi kommer i gang igen. jeg smutter fra de andre. Føler jeg er nødt til at gå lidt hurtigere, fordi jeg ved, at smerterne i fødderne får jeg på et vist tidspunkt, efter et antal kilometer og så kan jeg lide så godt gøre smerteprocessen kortere, ved at gå hurtigt. Men efterhånden tager smerterne til og jeg må sætter farten betydeligt ned og Ughetta kommer op til mig i en mindre landsby, hvor der er en bar. Det gør Javier også. Heldigvis vil Ughetta og de andre have deres frokost her, så jeg kunne tage en tiltrængt pause også. Får mig en kop kaffe og en cola og skifter sokker og indlæg.
Erwin, Chen og jeg går videre. Der er 14 - 15 kilometer til mål. Vi går i et moderat tempo. Vi nærmest spadserer de næste 12 km. Vi kommer forbi en stor sø. Der er flot og vi tror, at der snart er en bar, hvor vi kan sidde lidt ned. Vi skulle blive klogere. baren var lukket, så der skulle kæmpes hele vejen til Olveiroa, med edder og forbandelser på grønlandsk, dansk og engelsk, at nu skulle .............. Frem kom jeg da, men de sidste 2 kilometer gik jeg som en sindsyg, for at få det overstået. Endelig fremme. Ondrei sidder i en stor cafe og vinker til mig. Går derind og køber 2 øl, een til os hver. Dejligt at være fremme og kan slappe af. Dette er næstsidste etape.
Bagefter kommer Erwin til cafeen og han får sig også en øl. Jeg smutter op til det kommunale herberg, hvor vi alle indlogerer os i samme rum. Folk kommer dryssende efterhånden. Der er lidt koldt i rummet, men vi må klare os med den eneste opvarmer, af el. Badeværelset har direkte åbing til det fri, så det er en kold omgang bad, man får. Hurtigt i tøjet og slappe lidt af. Skrive lidt, indtil hospitalero kommer og vi kan få skrevet os ind, få et stempel og betale.
Bagefter går Chen, Erwin, Jean Noel og jeg ned til cafeen og bestiller menu del dia. Jean Noel, franskmand, som han er, spørger om vi vil have en apperitif. Han vil have en whisky, det kan han lide. Jeg får en anis med vand og Erwin en øl. Middagen er udemærket. Suppe til forret og grillede svinekoteller til hovedret. Is til dessert. Hyggelig middag, der sluttes af med en enkelt brandy.
The Funaris dukker op på et tidspunkt, men skal ikke have middag, da de har spist en stor frokost. Hun noget kaffe og varm mælk til Ughetta.
Vi kommer i seng i god tid. Folk hyggesnakker, inden lyset slukkes kl. 22. Det gør Ughetta. Hun er lederen i flokken, hvad det angår, også med at tysse lidt på os, på en pæn måde, om morgenen, så vi ikke forstyrrer for meget, hvis nogen stadig sover.
Vi er vist alle meget spændte på morgendagen. Sidste dag - til verdens ende - slut for Caminoen. Mærkelig tanke.
