(Palas de Rei - Arzua, 28 km)
I dag kommer vi ned under 50 km grænsen. Vi ved at det bliver en kold dag, måske også lidt fugtig. Lige nu er temperaturen omkring 2 grader. Jeg har allerede fået mig en kop kaffe og toast og starter før de andre. De når alligevel op til mig. Kl. er lige over 8.
----------
Rigtigt, at det var køligt i morges, men når først man er i gang, så bliver man hurtigt varm. Ingen regn overhovedet. Vejret var fantastisk. En rigtig flot vandretur. Vi var alle i opstemt humør pga vejret og omgivelserne. Vi er enige om, at Galicia er noget af det smukkeste. Vi har gået 28 km i dag. Vi har faktisk taget det roligt, en kaffepause, en lang frokost i et pulperia, et sted, hvor de koger blæksprutter, i Melide, som er kendt for det. Vi var mange pilgrimme, de fleste spanske, der kender hinanden. Der var en en opstemt stemning, lidt øl og vin, men også fordi folk har følelsen af at være tæt på mål. Det kan mærkes.
Blæksprutte smager altså bare himmelsk, når det laves på denne enkle måde, kogt i salt, lidt piemento på og så godt med olivenolie på. Brød til. Uhmm! Det hele bliver tilberedt på stedet, man kan se det, også når de klipper blæksprutten i stykker. Vi var glade, da vi forlod stedet og skulle gå de sidste 10 km.
Vi mødte heldigvis Mette på vejen, kort efter start i dag og ønskede hende god tur. Hun skal nok klare den, trods knæproblemer. Hun er sej. Flere har problemer, men det er som om, at folk får uanede kræfter her mod slutningen.
Jeg selv har p.t. ingen problemer, what so ever. Det kører bare derudad. I virkeligheden kunne jeg nok klare 35 km om dagen eller lidt mere, hvis jeg ville, men brødrene er altså svære at slippe. Vi hygger os også på vejen, selv om vi drøner derudad, når vi går. Juan havde problemer med sin ene fod i dag, så vi gik langsommere, i bedste Camino ånd.
Min fysiske tilstand har ikke været bedre de sidste 30 år. Er i topform, så at sige. Føler mig faktisk helt ungdommelig, ingen stovhed i kroppen ocerhovedet. Det er bare skønt.
Håber på i morgen at gå omkring 30 km, så der kun er under 10 tilbage til Santiago fredag. Min italienske familie vil komme mig i møde, når jeg dukker op, skriver de. De kommer til Santiago i morgen. Lucy skulle meget gerne ankomme dertil i dag. Håber at høre fra hende senere i dag.
Er nu på et pensionat i Arzua, dejligt værelse med eget bad og toilet til 25 €, pænt og rent. The Mallorca Brothers er her også. Vi skal vel ud at finde et spisested på et tidspunkt. Først et par små øl og så et spisested. Det er blevet ritualet. Disse brødre er noget for sig selv. Sikket et held, jeg mødte dem, eller var det meningen?
Jeg tror på det sidste.
Det er altså lidt underligt at være så tæt på. Det er nærmest rundt om hjørnet, under 40 km. Er også meget spændt på min reaktion, når vi ankommer. Hvilke følelser, der vil dukke op.
Under alle omstændigheder har jeg besluttet at gå videre til Finisterre, på lørdag. Det er en uundgåelig vandring, nu, hvor jeg alligevel er der og har tiden. Ellers vil jeg ærgre mig bagefter og det er der ingen grund til. 3 dages mere vandring kan vel ikke betyde så meget, ca. 87 km. Så er der nok også et vist præstationsgen, der stadig præger een.
Billeder for flere dage kommer forhåbentlig på senere i aften. Nu skal jeg i bad og have andet tøj på. Bagefter vaske det sædvanlige kluns. Heldigvis er der radiator til at tørre dem på. Fik ellers købt en Camino t-shirt på i går, men den kommer først i brug, når jeg har gennemført til Santiago. Sådan må det være.
Vi mødte Mette, da vi var på vej ud for at få noget at spise. Hun var lige kommet og ledte efter et sted at sove. Hun ville gå ind og spørge på et hotel/pensionat og bagefter prøve at finde os. Det gjorde hun heldigvis. Vi spiste faktisk på det sted, hvor hun bor, efter at have travet det meste af byen rundt. Brødrene er kræsne, hvad spisesteder angår, lige som jeg. Vi havde en hyggelig middag. Ingen gin og tonic i aften. Det var hjem så hurtigt efter aftensmaden. Vi var alle lidt møre.
