(Sarria - Portomarin, 22,4 km)
Kommer afsted lige før klokken 8. Finder en cafe, hvor jeg vil lige vil have en kop kaffe og lidt i maven. Møder Mette der. Hun vil alligevel prøve at gå. Knæet havde det bedre. Alternativet med at købe en cykel og køre resten af vejen, havde hun droppet. Ønskede hende en god tur på dagen. Jeg kom i snak med Oscar, som er født i New York, af forældre med mexicansk afstamning. Oscar er et virkelig sødt og ligevægtig ungt menneske, som er meget nem og ligetil at snakke med. Han havde haft store problemer med sine fødder. Vi talte om at skifte sokker og smøre sine fødder, ofte.
The Mallorca Brothers møder jeg på vej ud af cafeen, da jeg skal afsted. Ser dem bagfra og driller dem med tranquillo, tag det roligt. Vi griner allerede inden vandringen. Det lover godt. De skal lige ind og have lidt kaffe. De indhenter mig alligevel, ved jeg, så jeg starter bare.
Kommer afsted og går som lyn og torden. Overhaler gud og hver mand, op ad opstigningen. De tænker sikkert, gal mand. Møder nogle af den spanske gruppe, bla. David, og vi hilser pænt. Går videre ad nogle dejlige veje. Der er smukt her i Galicia, kan ikke siges for tit. På det tidspunkt er vejret fint, køligt, men med en god vandretemperatur. Man bliver hurtigt varm.
Et par kilometer før 100 km stenen kommer Jose og Juan op til mig. De har overhalet alle. Indtil da har jeg overhalet alle andre og går godt og glad, fordi mine problemer med fødderne er mindre. I dag ingen Compeed eller plaster. Kun creme.
Regnen begynder lige så stille. Nu er jeg i hvert fald nødt til at dække rygsækken, også. Kort tid efter også regnbukser på. Ved 100 km mærket regner det, men vi får dog taget nogle billeder.
Videre i håb om snart at møde en cafe, men de er alle lukkede, så det varer en evighed, før vi kommer til en cafe i Ferrerios, hvor vi skynder os ind. Der er kun en person i forvejen, men det varer ikke længe, fær lokalet fyldes op af pilgrimme, der gerne vil ind i varmen. Det er altså blevet koldt her i Galicia. Vi kender de fleste af pilgrimmene, efterhånden og alle hilser pænt på hinanden.
Vi får en øl eller var det 2? Lidt mad også, plus nogle nødder. Til sidst en kop kaffe. Skifter sokker og skoindlæg. På et tidspunkt kommer Oscar ind og han siger, ihukommende vores snak om at skifte sokker tit, har han glemt 2 par i herberget. Jeg siger til ham, at jeg har et par ekstra sokker, som han må få. Det får han, et par lækre Bridgedale sokker, som forhåbentlig kan hjælpe ham det sidste stykke vej. Det fortjener han. Sokkerne bruger jeg alligevel kun, når jeg er kommet frem og jeg har 2 par med nu, det 3. par sendte jeg for nogle dage siden. Selv bruger jeg kun de tynde sokker, fødderne godt cremet ind.
Mere senere...
Ikke mange billeder i dag. Tør ikke have mit kamera mere i regnfrakken efter at mit første kamera druknede i vand, bogstaveligt.
