(las Herrerias - Triacastela, 30,4 km)
Er lige ved at gå herfra. Klokken er lige i otte. Har sendt min lampe afsted med posten, også, så jeg er nødt til at vente til lyset kommer. Det er ved at komme nu. Mine fødder har fået en ordentlig omgang og een af årsagerne til, at min hæl ikke har det så godt er nok mine vandresko, nede ved hælen. Der er en kant, som givet vis har gnavet i den. Nu har hælen fået plaster på og selve kanten i skoen har også fået en gang plaster.
Utroligt, at man ikke opdager den slags før, men det er fordi man søger årsagen andre steder, end hvor den er. Endnu en lære af Caminoen.
Håbet det bedste i dag. Skal som minimum vandre 22 km, af hensyn til hostal, og dette er uden hensyn til stigningen. Jeg går uden at spise morgenmad, fordi jeg har brug for tiden. Den er først kl. 08.30.
------------
Lige nu kl. 13.02 er jeg i hospital de la Condesa. Kom fint op mod o'Cebreiro. En helt bjergtagende tur for nu at være tale lige ud af pose. Gik helt for mig selv. Lyden af floden eller elven, som vi ville kalde den i Grønland, til venstre for mig, engang imellem en kobjælde til at afbryde monotonien. Gik i et skovområde, vejen helt belagt med blade, brune som mindre grønne. De opsatte stendiger var balgt med grøn mos, så farvespillet mellem efterårsfarverne nede foran mig og stendigerne var fantastisk. Jeg kan godt forstå, hvorfor modeverdenen går efter naturens farver, ofte i hvert fald. De er altså pænere end kunstigt skabte farver, som vi ikke ser i virkeligheden.
Fik morgenmad sidste by før toppen. Mødte de 2 spanske kvinder, som jeg har set flere gange på min tur, på vej ud. Har lige mødt dem igen her. på toppen mødte jeg Monica igen. Hun havde gået helt til næsten kl. 18.00 og havde overnattet i Laguna de Castilla, hvor jeg fik morgenmad.
Der er kommet sne og vejen kan være lidt glat. Det har været et fantastisk scenarie, træerne med rim på, indtil nu en naturmæssig helt ubeskrivelig oplevelse. Dejlig dag. Håber at kunne nå Triacastela i dag. Hvis ikke så er set det. Mine fødder har det bedre end i går, men jeg kan også mærke nu, at jeg skal tage den med ro. Har gået lidt for hurtigt.
------------
Er nu i Triacastela, hvor jeg håbede at komme til. Det har været en helt fantastisk dag. Er ankommet kl. 17.30 sammen med Jose og Juan. Vi bor på Casa Olga, hvor de deler et værelse. Vi skal ud og spise og hygge os. Det er jo lørdag. Skriver senere.
------------
Jose, Juan og jeg tog ned på den lokale og fik et par små øl. De kan bedst lide 20 cl øl. De smager faktisk af en eller anden grund bedre. Jeg skulle lige ned og hæve nogle penge i en pengeautomat, som tjeneren fortalte, hvor var henne. På vejen fandt jeg en restaurant, der så OK ud, så jeg sagde til gutterne, at jeg ville invitere dem på middag. Det var de med på, hvis de fik lov at betale i morgen.
Vi fik forskellige slags tapas til deling, mest blæksprutte. Det smager bare så fantastisk godt. Ikke de der dødsyge blæksprutteribge, man får friturestegt. nej, det er den ægte vare, med stærke krydderier på. Man bliver nærmest afhængig af dem. Vi fik en god flaske vin. det spanske ægtepar, som jeg havde boet på hostal sammen med for et par dage siden, kom også til restauranten.
Det er altså utroligt, hvor meget spaniere snakker. De kan snakke hele tiden og for en nordboer kan det nogen gange lyde som om, at folk skændes, men det gør de ikke. Det er sådan, de er.
Efter middagen lige op til herberget for at hilse på og fik snakket med de 2 spanske kvinder i ens tøj, 2 andre virkelige flinke spanske gutter og fik hilst på Oscar, en amerikaner, født i New York af mexicanske forældre. Virkelig sød fyr. Også en tysk kvinde, fra Berlin.
Hjemad efter 20-25 minutter, men vi skulle alligevel lige have en gin og tonic. Det kan de godt lige, de 2 brødre. I seng ved 22-tiden. Vi satsede på at komme afsted ved 09.30-tiden, da cafeen først åbnede kl. 09.00 pga søndagen. Vores vandring var jo ikke så lang, dagen efter, men vi skulle blive klogere. Mere om det i morgendagens beretning.
