(Villar de Mazarife - San Justo de la Vega, 28,9 km)
Jeg er nu 3,6 km fra Astorga, som var dagens mål. Min højre fod, på trædepuderne, er fuldstændig ødelagt. Der kommer væske ud af den. Skulle nok aldrig have brugt Compeed på den. Nu, kl. 21.20, gør det bare så ondt i min højre fod, så man tror, at det er løgn.
Så kan jeg bedre forstå, at jeg de sidste 10 km måtte humpe mig igennem. Det var ganske simpelt så smertefuldt, at man spørger sig selv, hvorfor man gør det. Hver et skridt var en pine uden lige. Meget af vejen måtte jeg flytte på min fods naturlige vinkel, og bare gøre noget andet, for at formindske smerten.
Den eneste trøst, jeg havde, var, at jeg igen vandrede med Lucy, 22-årige koreanske unge kvinde, som jeg ikke havde set siden Burgos. Hun er bare dejlig at gå sammen med. Vi forstår hinanden, uden al for megen snak. Lucy har store problemer med sin venstre skulder, så hun valgte også at stoppe lidt før Astorga.
Jeg er nødt til at holde hvil nogle dage. Prøve at finde nogen, der måske kan hjælpe mig med foden. Derfor smutter jeg ind til Astorga i morgen, finder et hotel og forhåbentlig lidt hjælp. Om et par dage kan jeg vel humpe 15 km om dagen og så bliver det det. Anderledes kan det ikke være.
Jeg giver ikke op. Der skal mere til. Har set andre med vanvittige fodskader, der bliver ved med at gå. Det må jeg også. Det er derfor, vi går Camino.
Foreløbig godnat. Klokken er nu 21.33 og jeg er bare færdig og skal sove.
--------------
Måtte lige høre Rachmaninoffs 2. symfoni, 3.sats, som er min redningsplanke, når det brænder på. Må indrømme, at der kom nogle tårer på puden. Caminoen er en smertefuld proces, ud af smerten. Godnat igen og sov godt !
