(Carrion De Los Condes - Terradillos de los Templarios, 26,8 km)
Har været en rolig nat i dette dejlige store rum, med højt til loftet. Alligevel er jeg vågnet et utal af gange. Kl. er nu ca. ti minutter i syv. Har lige været på toilettet. Kun en enkelt er stået op. Kl. 7 skulle lyset gerne tændes, så vi kan komme i gang med pakning og klargøring. Dagen bliver jo lang, givet vis mellem 8-9 timer inkl. pauser.
Der er intet at få at spise de første 16 km, så jeg håber et eller andet sted er åbent her, cafe eller butik, hvor jeg kan købe lidt frugt. Vandflaskerne skal også fyldes op.
Det værste bliver regnvejret, lidt her til formiddag - o,5 mm, men meget til eftermiddag - 5,0 mm. Det bliver næppe sjovt. Heg vil prøve at gå med Erwin. Nu har jeg ikke længere støvlernes gide beskyttelse mod vand, så vi må se. Har heldigvis sokker nok, som jeg kan skifte med. Håber absolut på gode ben i dag. Det er nødvendigt. Jeg tror, at Vor Herre er med mig.
Der er ikke megen aktivitet her i sovesalen. Tror, folk er ved at være lidt trætte og tanken om regn gør nok, at lysten til at vandre så langt, ikke er helt i top. Jeg må vist i gang med min lygte og så varer det forhåbentlig ikke længe, med det store lys.
----------
Det blev som forventet. En rigtig hård arbejdsdag og diskussioner med Gud på vejen.
Erwin og jeg blev enige om at gå sammen idag, sådan nogenlunde i hvert fald, så vi kunne holde øje med hinanden. Vi fik morgenmad, standard med en kop kaffe, juice, ristet flute med smør og marmelade, på en nærliggende cafe. Og så var det ellers afsted. Kl. var næsten kvart i ni, inden vi kom afsted. Vi skulle lige snakke med Bernard, der skulle hjem i dag og han var lidt emotional, som han sagde. Ikke glad for at forlade os. Marco var der også. Han ville blive en dag længere pga sin lilletå, der ikke har det godt.
Vejret var nogenlunde, da vi gik igennem byen, men da vi forlod den , kom regnen og vinden. Det regnede de næste 16 km, som vi skulle gå, til næste by. Intet at få nogen steder og kun 1 sted, hvir du kunne få lidt ly.
Det var en udfordring af de store. Mange ville have givet op, men ikke dem der går Camino. Man bliver ved. Det blæste kraftigt, så du havde vinden lidt venstre fra, men næsten alligevel i modvind. Samtidig med regnen. Hele vejen er flad, ingen læ, så det er ikke andet at gøre at blive ved, lade være med at tænke for meget på, hvor langt, der er ifen. Jeg går et stykke foran Erwin.
På et tidspunkt bliver det for meget. Vinden tager til og regnen, også. Jeg kigger op på himlen og spørger om, Gud tror, at denne smule regn og blæst kan få mig til at stoppe. Aldrig i livet. Der kan bare komme mere. Tænk, vinden blev kraftigere og så råbte jeg bare op mod vinden, at det bare kunne komme med alt det den ville - jeg går alligevel hele vejen til Santiago. Om jeg så skal kravle på mine blødende knæ til domkirken. Intet kan få mig til at stoppe, så Kom du bare prøve mig, så tosset, du vil.
På et tidspunkt synger jeg "Singing in the rain" - for fuld skrue, lidt efter Chicagos "New York City", hvir regn også indgår. Igen må man ty til adspredelse, for af afledife opmærksomheden. Der er intet synligt i miles omkreds. Briller dugger, så jeg ser over dem.
Endelig efter 9 km, cirka, kommer et læskur. Der er 2 japanere derinde, et par. Jeg venter på Erwin, så vi jan tage de sudste 6-7 km sammen. Det gør vi så. Det er ved at være træls. Intet at se. Igen dukker byen op som sendt fra himlen nede i et hul. Vi finder baren ig vil have noget mad og af med regntøj og sko. Der er flere pilgrimme derinde, nofen, der er taget afsted før os. Jeg får en dejlig tallerken med stegt kyllingebryst, 2 stk, ensalada rusa og pomfritter, selvfølgelig plus brød. Et par glas rødvin til, hjælper på humøret. The Family kommer endeligt. Jeg havde været lidt urolig. Vi bliver enige om at se på herberget før destinationsstedet. Hvus pænt, så stopper vi der, ellers videre.
Erwin og jeg går først og det går fibt. Regnen er holdt op. Skønt. Vi kommer til næste by. Herberget uden interesse. Vi får en enkelt øl. For første gang på Caminoen beslutter jeg mig for at høre musik de sidste 3,3 km. Hørte Prefab Sprout: Andromeda Heights. Popmusik i sin bedre udgave, også med gode tekster. Så jeg gik de sidste 3,3 km uden så meget som smerter, eller noget. Det må jeg prøve en anden gang mod slutningen af en dag.
Vi kommer til vores herberg kl. 16.20. Hyggeligt sted. Erwin og jeg kommer på en 5 mands stue, sammen med et yngre engelsk par og en spanier fra Sevilla. Fine forhold. Herberget har også restaurant. kommer i bad og vasket tøj. Snakker lidt med en kroatisk kvinde, åbenbart, ude ved tøjstativet. Hun taler rigtig godt engelsk og hun var også på samme herberg i går. Hendes første Camino.
Nå, jeg slutter for i dag. Har på fornemmelsen, at jeg kommer hurtigt i seng efter maden. The Family er kommet, kunne jeg høre. Jeg genkendte Lucas stemme. Vi ses nok til aftensmaden.
