(Burgos - Hornillos del Camino, 21 km)
Har haft en god nats søvn. Stod først op kl. halvotte. Skal kun gå ca. 20 km, så det går nok. Tog mig et langt bad. Lækkert brusebad og badeværelse. Dagen starter godt på den måde, når man kan få et bad i dejlige omgivelser.
Pakker mine ting. Byttede om på poserne til sovepose og tøj. Nu fylder tøjet meget mere. Rygsækken er næsten klar, blot nogle få ting i efter morgenmaden. Dejlig morgenmad,med scarmble eggs, pøls e m.m., ristet brød, juice, frisk frugt og kaffe, naturligvis. tog en banan, æble og pære med til turen. Nu skal jeg blot lige have fyldt mine 2 vandbeholdere med vand, så er jeg smuttet. Vi ses senere på dagen. Krydser fingrene for, at jeg kan klare turen.
------------
Bentøjet holdt. Skønt. Kom igennem de 21 km. Det tog dog længere tid end jeg havde regnet med, med det havde sin årsag. Havde min anden tudetur på Caminoen, dog af glæde? Mødte nogle nye mennesker, meget interessante, een fra Andora og een fra italien.
Gik til domkirken og til fotoforretningen for at se, om de havde åbent. Det havde de ikke. Glemte at købe en gorilla pod, hedder de vist, disse mobile fotostativer til kameraet. Har taget nogle billeder, som er lidt shaky, så jeg har brug for at holde om noget, der kan give mere stabile billeder.
Uanset var det et godt sted at komme at komme på Caminoruten.
Det tog lang tid at komme ud af byen. Det gjorde ondt i benene at gå fortovene. Endelig kom vi ud på grusvej, skønt. Efter et stykke tid, 2-3 km holder jeg pause og lufter fødder. Får sat plaster på alle tæerne, og nye sokker. Drikker lidt vand. En hel gruppe vandrere passerer mig. Det viser sig senere at være en stor gruppe franskmænd.
Jeg kommer afsted igen og det føltes helt rigtigt, ingen smerter eller noget. Kommer op i fart og overhaler hele gruppen. Uden smerter starter tankerne. Der har været flere optakter om mine skuffelser over nogle, nu tidligere, kolleger. Kolleger, der ikke har løftet det ansvar, de fik løn for. De, der ikke gjorde det, ved hvem de er. Til gengæld var der heldigvis flere af de ansvarlife. De ved også, hvem de er. Tak til dem. Og egoisterne er tilgivet. Ikke mere energi på dem. De må selv klare deres samvittighed.
Kommer også til at tænke på, hvor heldig jeg er. Min bedre halvdel, der har måttet stå for skud for meget. Millioner tak til hende. Og så mine gode venner, der står last og brast med een, uanset hvad. Og så var det, at tårerne kom frem, af taknemmelighed.
På et tidspunkt efter ca. 5 km får jeg øje på en yngre mand foran mig, der ser ud til at have problemer med højre ben. Det kan man se på gangen. Beslutter mig for at holde ham ved selskab. Hjælpsomhed bliver en helt naturlig del af dig, på Caminoen.
Det viser, at han hedder Peter, 32 år, og kommer fra Andorra. Har 2 uddannelser bag sig, men ingen jobs lige i øjeblikket. Det er situationen for mange her sydpå. Peter er enebarn, og så alligevel ikke. Han har en halvsøster, som han ikke ser. Hans far flyttede fra ham og hans mor, da han var lille og er blevet opdraget af sin mor og 2 mostre. Vi går ganske langsomt og snakker om mange ting undervejs. Han er ganske vidende om mange ting. Det bliver en hyggelig gåtur til første by efter Burgos. Han vil længere ind i byen og finde et roligere sted. Jeg tager den første bar og får noget mad og et stort glas vin. Nyder det i solen.
Så dukket Eva op gående med en mand, der viser sig at være Marco fra Pisa. De sætter sig ned. Det viser sig, at Marco kender Peter og han og jeg bliver enige om, at vi finder ham for at spørge, om han vil have følgeskab. Vi finder ham siddende sammen med en flink franskmand, George. Peter vil gerne forsøge at komme til næste by. Vi går sammen, Marco, Peter og jeg. Det blev endnu en interessant gå-tur med 2 intelligente personer. Vi griner også undervejs. Peter har møde en fordrukken tysk tidligere skibskaptajn, der havde været alle steder i verden. Hans motto var: "On Camino, a lot of vino". Sikkert, for der bliver drukket en del vin, uden at folk bliver berusede. Mette, der går Camino 5 dage bagud, skrev i går at en fordrukken tysker var blevet hentet af politi og ambulance og er definitivt ude af Caminoen. Gad vide om det er den samme tysker, som Peter har mødt.
Siger farvel til Peter i den næste by og Marco og jeg går videre. Får taget et billede af os 3 inden med mobilen.
Marco er 38 år og har fødselsdag den 22. november, måske i Santiago. Har en hollandsk kæreste og de ses hver 3. uge. Vi snakker om politik. Spørger ham, om han kan forklare mig italiensk politik. Alt starter med Machiavelli, og hans tanker. Italienere elsker stærke ledere. Venstre side af det politiske spektrum er lige så korrupte som højre. Siger til ham, at den grønlandske regeringsleder, har en dom for at have hævet på dankort uden at have dækning. Det er slet ikke noget problem i Italien, siger han. Det gør dig nok mere populær. De fleste har et eller andet, der ikke kan tåle dagens lys.
Ja, så ved man det.
Vi kommer endeligt til vores destination, sent. Og herberget er mørkt og fyldt med en gruppe franskmænd. Mine italienske Camino-fæller siger, at vi skal spise tidligt, fordi franskmændene skal være der kl. 19.30. Så det er bare med at komme i bad og gøre sig klar. Eva og John er der. Vi spiser sammen med Erwin, en tysker. Vi klarer os på gebrokkent tysk og bliver det kompliceret, oversætter Eva.
Efter middagen skal vi lige have en brandy til at slå bakterierne ihjel med:-). Luca, sønnen fra min italienske familie, slutter sig til os. Han vil også give en brandy, så vil Erwin også, da han finder ud af, at Luca også er uddannet politimand. Luca er dog ikke politimand længere, da han bor i Spanien med sin spanske kone, nord for Santiago. For Erwin er dagen i dag hans sidste arbejdsdag. Han går på pension i morgen. Han afholder tilgodehavende ferie. Godt at man skal være hjemme til et bestemt tidspunkt. Vi fik vist 4 brandyer og de er ikke små. Jo, i øvrigt - krofatter kom og gav os et gratis glas. Vi var enige med ham om de egoistiske franskmænd. Det var vist årsagen.
Vi snorkede vist rigeligt den nat.
