(Villafranca Montes De Oca – Atapuerca, 17,5 km)
Sov som en sten efter dagens strabadser allerede kl. 20.30. Hvem skulle have troet det.
Vågnede mellem 2 og 3 i nat og gik på toilettet. Da jeg kom tilbage til sengen, så jeg et dyr kravle på den hvide pude. Lige hvad jeg frygtede. Det måtte være en bed bug. Fat i hovedpuden og ud på badeværelset med dyret. Fat i et stykke toiletpapir og ned med den i kummen og afsted med dig. Tilbage til sengen og hive lagen med tæppe over til side og så, at der lå en anden der, død. Må have lagt mig på det, inden den begyndte at udnytte mine blodlegemer. 2 døde dyr. Havde ellers sagt til mig selv, at jeg gerne undgår at slå nogen ihjel, hvorfor jeg straks træder til side, når jeg ser en myre eller bille på vejen. men et eller andet sted går grænsen, trods alt.
Det var ikke ligefrem, hvad jeg havde drømt om, da jeg bookede et hotelværelse i stedet for et herberg. Tænkte på, om det var nogen, jeg havde slæbt med fra Granon, hvor vi sov på gulvet, nærmest. Og vores ting lå på træbrikse langs væggen. Lige et sted for dem. På hotellet, lå alle mine ting inde i skabet oppe på en hylde på hotellet og rygsækken oppe på et kuffertstativ, så jeg var lidt i tvivl om, at jeg havde slæbt dem med. Senere på dagen erfarede jeg, at en anden havde haft bed bug problemer fra Granon, samme overnatning. Så hotelmanden havde sikkert ret.
Nå, gode råd var dyre. Ville ikke sove i sengetøjet mere, så jeg tog min anti bed bug lagen og lagde det på sengen. Derefter min sovepose ovenpå og så krøb jeg i seng igen i min sovepose, men kunne ikke sove. Opdaterede så hjemmesiden i stedet for. På et eller andet tidspunkt inden kl. 4 er jeg faldet i søvn igen og sover indtil kl. halvsyv. Vågnede dog ind imellem, det var trods alt ikke helt behageligt, ved tanken.
Morgenmaden var først kl. 8, så der var egentlig god tid, men jeg kunne ikke sove mere. Tanken plagede mig om jeg havde slæbt de 2 dyr med. Uanset, så havde jeg brug for at låne noget anti bug spray, som er noget giftigt stads, men nok nødvendigt alligevel. Det behagede mig ikke, at skulle slæbe evt. dyr med videre. Æggene kunne jeg måske leve med. Dem slår jeg ihjel, når jeg kommer hjem i fryseren, i 48 timer. Og det der kan vaskes ved 60 grader, bliver vasket.
Nå, ned til receptionen for at fortælle om mine 2 ubudne gæster. Han spurgte, hvor jeg havde sovet. Sagde Granon, og han sagde, at de normalt ville spraye folk rygsække, inden de kom ind med deres ting på hotellet, hvis de havde overnattet i Granon og et andet herberg i Belorado. Selvfølgelig var jeg lidt i tvivl, om det var i Granon og på hotellet. Han sagde, at jeg skulle tage alt mit gear ud, udenfor, så ville han give det anti bug spray. Først fik rygsækjen, så resten og ned i rygsækken og så lukke den. Det lugter forfærdeligt. Det gør det stadig her i på herberget i Atapuerca, hvor jeg nu er, ca. 20 km fra Burgos.
Alt mit tøj bliver nu vasket og tørretumlet, så alt levende evt. dør, hvis der skulle være nogen tilbage.
Efter spray af mit rygsæk og alt indhold, som blev stående udenfor, fik jeg morgenmad. Det var med i prisen for værelset. 2 spejlæg, yoghurt, juice, flute og ristet brød, smør og diverse marmelader samt kaffe. Dejlig morgenmad.
Så var det tid til at komme afsted. Ruten er lige uden for hotellet og går direkte opad. Så nogle foran mig længere oppe, som jeg vidste ikke var fra hotellet eller herberget. Så de måtte komme fra et sted før Villafranca. Da jeg kommer nærmere, ser jeg, at det er Lucy og Jin. Tager det stille og roligt, så der går lige lidt tid, før jeg når Jin. Hun bliver overrasket, men glad, kan jeg se og høre. Lucy er lidt længere oppe. Den unge dame er ved at være godt gående. Jin fortæller, at de har overnattet i byen før Villafranca. Senere fortæller Lucy, at de oprindeligt ville have gjort holdt i en by før, men gik videre, da de så herberget.
Vi kommer op til Lucy, der holder en lille pause. Hun bliver også glad og så var det ligesom ligegyldigt med bed bugs. Vi har gået hele vejen sammen, her til Atapuerca. Vi skulle over et bjerg og der er lidt over 12 km inden næste by. Det begyndte at regne lidt, så vi tog regntøj på. Vinden var også kraftig, ligesom i går, så det var egentlig godt med regnfrakkens beskyttelse. Vi gik stille og roligt til San Juan. Fik lidt kaffe og en kage og så et glas rødvin til mig. Har fundet ud af, at min vandring går godt efter et glas:-).
Vi møder den spanske pige og hendes far, som vi var sammen med på Granon. De cykler. Får senere at vide at Ian og Markus mptte hjælpe dem med at få faderens cykel op ad stigningen. Han har åbenbart haft en hjerneblødning for nogle år siden og husker ikke så godt, fortæller Ian senere, da han, Eva og Markus dukker op her i Atapuerca. Så vi er samlet igen.
Vi kommer senere til byen Ages, hvor vi møder Nelly og Alexis. De har lige været inde at handle i en lille butik og bar. De siger, at den er hyggelig, så den må jeg ind og se. De har helt ret. Sikket et sted, nærmest hjemlig. Der hænger billeder og stedet oser af, at ejerne virkelig har villet skabe en atmosfære, der signalerer hygge og imødekommenhed. Jeg køber noget frugt og en juice, men må naturligvus smage vinen. Serveret i et rigtigt vinglas, og reserva. Fik nogle små stykker brød til. Uhm!
Gik ud og sagde til pigerne, at de skulle komme ind og se. De blev overraskede og købte selvfølgelig noget mad. Jeg synes, at de spiser hele tiden.
Havde lyst til at blive lidt længere, men vi skulle finde et herberg, gerne med tørretumbker, så Lucy kan få tørret tøj. Vi gik videre på almindelig vej og regnen kom, så vi skulle bare skynde os afsted. Blev lidt våd, da jeg ikke havde taget regnbukser på. Kom frem ig fandt det dejlige herberg, med 6 brusebade og 5 toiletter til hver af kønnene, vaskemaskine med tørretumbler indbygget.
Der var kun en person derinde, da vi kom, en australsk kvinde, vi havde set før i Roncavalles. Senere er der kommet en del flere, også en del af Camino-familien. Foreløbig er det kun Lucy, Jin og jeg her i 6-mandsrummet. Der er hyggeligt.
Jeg er ikke helt opdateret på, hvor mange kilometer, vi har gået. Det må efterhånden været omkring 240 km. Det er ikke noget, vi går op i. Vi tager en dag ad gangen.
Vi går ud og spiser i aften. og så på hovedet i seng, forhåbentlig uden gæster i sengen.
