Jamen, jeg ved dårligt nok, hvordan jeg skal nå det hele inden afrejse på onsdag. Jeg skulle have bestilt en rejseforsikring på europæiske, just in case. Man ved aldrig. Fik det gjort.
Mit andet par bukser, som jeg skal have med, skal hentes hos MAI (systuen eller hvad det nu hedder). Jeg mangler at fået påsat mine mærkater på rygsækken, men jeg mangler stadig et dansk flag, så det skal også skaffes. Og så skal jeg have spurgt hos MAI, om hun vil påtage sig den opgave, at sætte dem fast til rygsækken.
Jeg er nødt til at få et nyt kamera. GoPro'en er som tidligere nævnt for kompliceret her på min første Camino, hvor der skal lære en masse ting. Den må komme senere. Og så er jeg meget usikker på at bruge iPhonen som tracker, mere primært for at se, hvor meget jeg har gået. Det har jeg behov for at have styr på, af psykologiske årsager plus de mere praktiske, naturligvis. I mit hovedet er en Garmin på håndledet den bedste løsning, men de koster.
Og der er fortsat nogle få andre ting, som jeg mangler. Skal have købt endnu en langærmet undertrøje og så droppe den kortærmede. Jeg kan jo altid smøge ærmerne op, som een sagde til mig. Et ekstra strømpesæt har jeg også besluttet mig for. Hellere skifte en ekstra gang til tørre sokker i løbet af dagen end at få vabler. Jeg mangler også små tuber tandpasta plus Longo Vital, som jeg har spist i mange år efterhånden.
I Frankrig fandt jeg en sæbe, som også kan bruges som hår- og body-shampoo, men også til barbering, så der kommer noget over i en af Irmas små rejseflasker, i stedet for den lille barberskum fra Matas, der ryger ud. Det gælder om at have ting, der kan bruges til flere ting. Læste i går om en pilgrim, der til sidst kun brugte shampoo til det hele.
Een ting er sikkert - jeg vil snart konstatere, at jeg har taget alt for meget med. Men sådan er det. Man skal lære at kravle, før man kan gå. Da jeg var i Frankrig fornylig brugte jeg kun en 1/3 af det tøj og de sko, som jeg havde med. Hmm!
Lovede fruen i går, at jeg ville få sat vinterdæk på inden jeg tog afsted. Der var ikke bestilt tid. Og hvordan får man lige det, når alle andre også skal have det gjort? Man ringer og håber på det bedste. Via nettet er der nemlig ingen tid hos Superdæk.
Man kan blive helt stresset af alt det, der skal nås, så i mit stille sind sagde jeg til mig: Godt du skal afsted igen på onsdag, så livet bliver simplere!
Heldigvis fik jeg en god gang Body-SDS af Lotte, så det hjalp på det. Min krop har fået det fantastisk i den sidste måned. Tror ikke, at min krop har haft det bedre de sidste 15-20 år. Der er løsnet op for meget og Lotte siger det jo også selv. Mine skinneben gjorde lidt ondt, så de fik en ordentlig omgang. Det er altså dem, som jeg også skrev i går, der er min største bekymring. Lærte lidt flere øvelser, som jeg skal lave under turen. Først og fremmest få strukket ud, men også massere mine ben selv. Det kan jeg heldigvis finde ud af. Jeg fik et stort ønske om en god tur. Fik sagt til Lotte, at jeg var sikker på, at jeg trængte til en ordentlig genopretning, når jeg kom tilbage efter Caminoen.
Jeg nåede det meste af det, jeg havde sat mig for, med lidt stress på, dog ikke dækskifte og et nyt fotoapparat, så det må blive i morgen.
Fik en Garmin i Spejdersport lige før lukketid. Skulle egentlig kun have haft et flag til 19 kr. Så det er et virkelig dyrt flag - se billedet forneden. Butiksassisten havde selv et og viste mig, hvor enkelt og simpelt et sådant Garmin Fenix bruges, og så var jeg ikke svær at overtale. Da jeg kom hjem blev jeg endnu mere overbevist. Sådan skal det være.
De app-baserede trackere er ofte for komplicerede og ulogiske. Sådan bliver de, når valgmulighederne for udviklerne er for mange plus at de også skal tjene på dem ved at man skal købe alt muligt tilbehør og nogle har reklamer. Fruen ved ikke, at jeg har købt et. På et tidspunkt ser hun det nok og undres.
I morgen er så sidste dag. Når jeg ikke det hele, så må det blive sådan. Mine muslingeskaller skal jeg dog nå at hente hos Nicolai. Jeg skal have nogen med og gerne een om halsen og nogle til rygsækken.
