Tidligt oppe, så vi kan få en parkeringsplads i Carpentras, til markedet. Fik det sædvanlige at spise, den ene side af et stykke baguette med honning og den anden, som altid er overdelen, med lidt smør og abrikosmarmelade. Man har jo sine særheder, hvad det angår, har jeg lagt mærke til, både mig selv og andre. Gad vide, hvordan de opstår.
Ved selvfølgelig godt, at det startede i barndommen, men hvorfor det lige blev overdelen, jeg bedst kan lide, må forblive i det uvisse. Derfor kommer jeg det, jeg bedst kan lide, på overdelen. Måske fordi skorpen er mere knasende, who knows?
De kloge siger, at man skal sætte mad sammen, så der også er noget knasende, også i en salat. Det skulle udløse en større spiseoplevelse. Vi mennesker er underlige. Måske er det derfor. En gang nødder eller et sprødt æble eller for den sags skyld, croutoner, i en salat, gør underværker.
Fik købt 2 duge på markedet. Fruen mente, at vi godt kunne trænge til en ny, men mois, selvfølgelig 2. Synes ellers, at vi har mange, men det er rigtig nok, at nogle af dem er ved at være godt brugt.
Vores duge er nok alle fra Provence. Om ikke andet, kan man en kold vinterdag drømme sig til varmen og huske oplevelser derfra. Fik også købt nogle poser med lavendel til mine døtre plus de mandler, jeg skulle have med hjem.
Vi kørte videre til Beaumes-de-Venise, hvor jeg skulle købe oliven fra Nyons i glas og en flaske olivenolie. Mere var ordren ikke på, hjemmefra. Vi har stadig noget olie endnu, fra tidligere indkøb og fra svigerfar, og det skyldes kun, at fruen er påpasselig med forbruget, fordi hun ikke kan lide, at maden søber i olie.
Var det mig alene, havde olien nok fået ben at gå på. Her på en uge har vi brugt mere end halvdelen af en liter og vi har tabt os, tror vi nok, selv om vi spiser meget. Livremmen skal i hvert fald spændes en tand ind. Vi har ikke spist kager og vi har ikke fået usunde mellemmåltider. Fik købt et par ting mere. Det må jeg nok høre for senere, på den gode måde. Synes ellers det er søde ting, der burde blødgøre ethvert kvindehjerte :-). Men der har jeg sikkert også misforstået noget.
Nå, jeg skal ud at gå. Fik en meget, meget kedelig besked sent i går aftes, som jeg desværre ikke kan gå mere ind i. Jeg har brug for at tænke over, hvorfor. Det kan være, at gåturen kan hjælpe lidt på vejen til at forstå. Og så skal jeg høre Rachmaninoff. Den symfoni ryster op i tingene og samler det bagefter sammen til noget smukt og roligt. Den har i øvrigt været en del af en ekstraordinær oplevelse for et halvt år siden. En oplevelse, jeg stadig undrer mig over, men som mange andre end mig også har prøvet, har jeg læst. Oplevelsen er også en grund til at gå Camino, for at søge på vejen, og måske forstå, det uforståelige. Jeg skriver nok mere om oplevelsen under min tur.
Er nu kommet til Flassan, og har tænkt meget hele vejen. Er ikke kommet nærmere en afklaring. Mit sind er fortsat tungt, af ubesvarede spørgsmål.
Sidder lige nu og skriver disse linier på en cafe og får en kop kaffe og noget vand. Ca. 7 km og så skal jeg hjem igen ad samme vej. Det har vejrmæssigt været en fantastisk tur. Druer på vinstokkene, folk på markerne og høste, smukke bjerge i det fjerne og jeg kan blive ved. Hvad kan forlange mere af naturen? Har gået omkring 3,6 km i timen i snit, men det har været opad det meste af vejen.
Flassan har en særlig plads i verdenshistorien. Tony Blair besluttede under en ferie her, skriver han i sin selvbiografi, hvor Neil Kinnock (Helle Thornings svigerfar, den tidligere Labourleder) også var på ferie her, at forsøge at blive Labours leder. Det er der kommet 2 krige ud af. Den ene på falsk grundlag. Jeg ved ikke helt om, om Flassan fortjener den hæder eller skal tage på sig.
Apropos briter. I forgårs, hvor vi havde gæster kom en højtråbende engelsk kvinde og spurgte, hvem der havde parkeret en bil foran hendes udkørsel. Det havde jeg, fordi vores gæster skulle have parkeringspladsen hos os. Selvfølgelig havde jeg parkeret, så at alle kunne komme forbi. Det passede åbenbart alligevel ikke fruens ejerskabsfornemmelser eller også kunne hun ikke køre bil (nå, ja, de kører jo også i den forkerte side)
Jeg hentede selvfølgelig nøglen og kørte bilen væk, men kvindemennesket blev ved og ved, på vej hen til bilen og mens jeg var ved at køre væk. Hun snakkede konstant og havde selvfølgelig involveret en stakkels franskmand, der ikke forstod et kvæk engelsk, men åbenbart godt vidste, hvad en furie var. Han gik klogeligt med på hendes hysteri, i det stille, gestulerende med armene, når man ikke kan sige så meget andet. Så har man i hvert fald ikke sagt noget forkert. Han bor der jo også.
Milde himmel, hvor må hun have et dårligt liv. Min første tanke var på hendes stakkels mand, hvis hun overhovedet har een. Gud forbyde det, men det går ikke altid retfærdigt til. Jens Aage sagde, at han i hvert fald ikke havde fundet sig i hendes sprogbrug og syntes, at jeg tog det roligt. Tog det kun roligt, fordi han og Lisbeth var der, sagde jeg. Ellers havde jeg sagt til hende: Shut up and get a life!
Nå, som du kan udlede, så er briter ikke i kridthuset, lige nu. Storhedsvanvid får man måske, når man har koloniseret det meste af verden og i øvrigt forsøger at pådutte alle folkeslag sit sprog, som for det meste er tyvstjålet fra andre sprog, mest fra det franske. Har de nogensinde lavet noget originalt derover på øen? Noget med dampmaskinen og lokomotiver, såvidt jeg husker. Kredit skal de dog også have for deres indsats under 2. verdenskrig, men ellers opfører de sig lige så dårligt som amerikanere, når de er i udlandet. Måske skulle man håbe på en udmeldelse fra EU, så de, pundet og Union Jack kan sejle deres egen sø. Måske til Falklandsøernene. Og endnu værre. De kan heller ikke lave mad.
Godt jeg skal på Camino og tilgive og måske selv få lidt. Det første er altid godt for een. De andre man tilgiver, er vel nærmest ligeglade, men man får det bedre selv. At få tilgivelse selv. Det er lidt sværere. Det er andre og vor Herre, jo, herre over. Grundlæggende bør man for sin egen skyld tilgive og så bare håbe, at det andet kommer - uden garanti. Nå, briter - I er tilgivet!
Nu vil jeg gå hjem og pakke til morgendagens køretur.
Turen gik rigtig godt. Vejret var fantastisk. Smuk, smuk natur. Over 5,2 km den første time. Ingen smerter nogen steder.
Sov godt. Skriver videre på søndag, når jeg er i København. Vi ses.
