I dette sekund sidder vi lige her og nyder dagens slutning, sammen med franskmændene. Dette billede. Sådan noget kan de. Dejligt!
Kørte ved 9-tiden til St. Paul de Vence. Fandt en parkering lidt udenfor og gik derhen. De første turister var allerede ved at indfinde sig. Sikken en lille fæstningsby. Det er en by, næsten udelukkende af kunstforretninger. Kunne have købt mig fattig, hvis jeg havde haft 5 platinkort. Der var meget godt imellem. Alt for mange amerikanere, i byen, altså. De er lidt trættende at høre på. Der er for meget bonderøvskultur over dem, ligesom danskere, når de er i udlandet. Undskyld udtrykket. No offence!
Gik ind i en forretning, der solgte lokale fødevarer. Selvfølgelig skal man ind i et sådan forretning. Købte lidt forskelligt, bl.a. oliven, en flot flaske til olivenolie, noget sæbe og forskellige tapenader.
Vi kørte bagefter til Nice og kørte langs strandpromenaden. Flot vand og sikket med store hoteller. Videre til den italienske grænse og tilbage til Vence, så vi kunne få noget frokost. Fandt et sted på torvet, hvor vi fik 3 østers hver som appetizer. Bagefter andelår til svigerfar og fois gras til mig. Lækkert.
Mødte en dansk mand, der udlejer lejligheder, efter maden. Vi troede, han var hollænder, mens vi spiste. Det viste sig, at han havde boet i Holland i 25 år. Han spiste østers, da vi kom og bagefter 3 tallerkener suppe plus en dessert. Og så kiggede han efter damer. Det fortalte jeg ham bagefter. Vi kunne se på ham, at han elskede mad, mens han spiste - en ren gourmet.
Vi gik bagefter en tur i byen. Den er flottere og mere interessant, end hvad den ved første øjekast giver udtryk for. Man skal bag facaden. Sådan er det også med mennesker!