Dejligt vejr her til morgen.
Vi skulle flyve kl. 13.50 med SAS. Tjekkede ud lidt før kl. 11.00, selvfølgelig efterladende nogle €'er til rengøringsdamen (og det var en dame, ikke mand) for godt arbejde. Det skal man gøre - efter min mening. Jeg er nok miljøskadet af mit ene år i Los Angeles som ung. Her lærte jeg at man skal give drikkepenge og for god service lidt mere. Og så skal man huske at rose. Fruen brokker sig over engang imellem, at jeg er for rundhåndet, men det kan der ikke laves om på. Sådan er det og sådan bliver det ved med at være!
Gik over til U-Bahn, Spittelmarkt og skulle købe billet. Der stod en lang kø foran automaten og det tog lidt tid, da mange var turister og havde lidt besvær med at bruge den. Vi havde dog tid nok, så stresset blev vi ikke. Kørte 9 stop og stod af ved U-bahn Zoologischer Garten og så finde bussen til Tegel lufthavn. Der er en stor holdeplads til busser og med tysk grundighed er den let at finde. Selvfølgelig bliver man hele tiden opdateret på, hvornår bussen kommer og den kommer!
I undergrundsbanen sad en ung kvinde i en hundedragt, se billede. Overvejede for en stund, om hun var maskot for Hertha Berlin, fodboldholdet. Apropos fodbold, så havde hotellet en fin service. Dagens fodboldkampe i Bundesligaen var sat op med et meget flot skilt på skranken, sammen med vejrudsigten. Yes!
Det er forunderlig let at tage med offentlig transport i Berlin, måske lige bortset fra køb af billet i automater, hvis der er mange mennesker. For en turist, der ikke er meget for at bruge de dertil indrettede, kan man købe flerdagsbilletter i flere udgaver. Billetten gælder fra det tidspunkt, du stempler den.
Vi kom i god tid til Tegel og fik noget at spise, da vi havde sprunget morgenmaden over. Indtjekning, der gik forholdsvis hurtigt. Security, endnu hurtigere. Flyet var et kvarter forsinket. Fik læst i min zoneterapibog (vist nok nummer 4) og fik øvet mig på hænderne, så tiden gik med noget fornuftigt. Dejligt flyvevejr hele vejen. Man kunne se jord og hav hele tiden. Fik læst og øvet mere zoneterapi. Pludselig melder stewarden, at nu er vi ved at lande. Flyveturen varede kun 45 minutter og det føles bare som en bustur.
Hjemme følte vi os stadig i Berlin. Mange indtryk og fast besluttet på, at vi tager derned igen. Fik aftalt med svigerfar, at jeg kommer ned til Falster tirsdag eftermiddag, hvor vi kan gå bilen efter for olie, bremsevæske, dæktryk, inden vi kører mod Frankrig natten mellem tirsdag og onsdag. Først til Dole og så videre til Niceområdet nogle dage, inden vi kører op til Mormoiron, ved Mont Ventoux, hvor vi har lejet den sædvanlige 3-værelses lejlighed i et villakvarter hos Baumann's. Glæder mig til at gense dem og stedet, som jeg efterhånden kender så godt, at følelsen af ferie indfinder sig med det samme. Køkkenet kender jeg som min bukselomme. Glæder mig til råvarerne. Temperaturen er omkring 23 grader, har jeg lige læst, så det går nok!
Min rygsæk med alt mit grej til Caminoen kommer med. I morgen smutter jeg på Spejdersport, der har søndagsåbent og køber mig et par bukser mere, så jeg har 2 par med. Ved med mig selv, at jeg ikke kan holde ud at gå i de samme hele tiden.
